Styling af håret så det holder med Björn Axén

björn axén dry spray 1

Der skal faktisk ikke så meget til før, at en fin frisure holder endnu bedre. Mit allerbedste tip vil jeg dele med jer i dag. Det handler om at give håret tekstur før du sætter det. Om teksturen kommer ved at turpere håret, eller ved at bruge en teksturgivende tørshampoo eller noget helt tredje er op dit dig, og hvad du selv synes fungere.

Tekstur og volumen er hemmeligheden

Jeg bruger gerne Björn Axén Dry Spray Texture & Volume som IKKE er en tørshampoo, men en spray der er virkelig god til at give tekstur i håret. For det første så kan man skabe en lækker frisure på inden tid, hvis du blot ønsker løst hår med fylde og tekstur. Og for det andet så er håret super nemt at sætte, når det har fået godt med tekstur. Desuden ser det opsatte hår også bare mere råt og lækkert ud, når der er tekstur og volumen i håret. Endnu bedre, så oplever jeg selv at frisuren holder væsentligt bedre når den har fået sådan en behandling, kontra det naturlige hår.

For at tilføre håret volumen skal du fokusere på hårrødderne. For både tekstur og volumen skal du spraye hele håret med god afstand (ca. 15 cm). Björn Axén Dry Spray Texture & Volume skal anvendes i tør hår og kan anvendes af alle hårtyper og hårlængder.

Sprayen er virkelig god, den giver ekstremt meget tekstur til håret og det er lige med det samme. Det føles mest af alt som om håret er meget filtreret, stift og indeholder alt for meget hårspary, men der er ikke sådan det ser ud. Det eneste minus ved denne spray, er for mit vedkomme dens knap så forførende lugt.

björn axén dry spray 1

Men men men man kommer også rigtig langt med en hårspray, som kan anvendes altid. Selv når jeg bare har mit hår oppe i en kedelig hestehale bruger jeg ofte hårspray til at holde på alle de små fimrehår. De stritter i ALLE retninger som en glorie om mit ansigt. Det er møj hamrende irriterende! Men for at komme tilbage til sporet, så er en hårspray uundværlig i enhver husstand. Især når håret skal sidde pænt.

Sammen med Dry Spray Texture & Volume har jeg testet Björn Axén Megafix Hairspray Super Strong Hold, der giver den endelige frisure ekstra stærkt hold, samt giver håret en smuk glans. Desuden indeholder sprayen også UV-beskyttelse.

Har du et godt tip eller tricks til når du styler dit hår?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Vitaminpiller i form af velsmagende vingummi

sugarbearhair 1

Måske du allerede har hørt om det? Det har i hvert fald været på markedet længe efterhånden. Det som det skal handle om i dag, er nemlig de her mange former for vitaminer, man kan få som vingummi. Det er noget jeg selv er vildt begejstret for, da jeg selv er utrolig dårlig til at tage piller! P-piller går, men en Panodil er jeg nød til at dele i to og så er jeg alligevel ved at kløjes nogen gange. Jeg hader det! Jeg tager derfor også kun smertestillende når det er rigtig slemt. Jeg har heller aldrig rigtig praktiseret, i at tage nogen former for vitamin piller.

De første vingummivitaminer, som jeg kan huske kom frem, var hårvitaminer, der skulle få håret til at gro. Og lige præcis vitaminerne til håret i vingummiform gætter jeg på sælger rigtig godt, da mange brands har lavet sådanne. Vitaminvingummie til håret fås blandt andet fra SugarBearHair, Beauty Bear, HairLust og New Nordic.

Beauty Bear Nail

Men der findes også mange mange andre vitaminvingummer! Du kan få dem til negle, huden, sommerglød og som en almindelig multivitamin cocktail. Jeg har slev prøvet tre af slagsen som jeg lige vil fortælle jer om. De første er fra Beauty Bear i deres Nail udgave. Nail vitaminerne er med æblesmag og er designet med essentielle næringsstoffer. Vingummierne indeholder Vitamin B6 og B12, Selen og Zink der alle bidrager til at vedligeholde og styrke neglene. Det Anbefales at man tager to vingummier om dagen. Beauty Bear Nail er glutten fri, er ikke tilsat kunstig farve eller smag, de er veganske og cruelty free. I forhold til smagen, så er de sådan set OK, men der er en snært af noget medicinsk over smagen. De er ikke lige så meget ”slik” som dem i skal høre om nu.

SugarBearHair Hair Vitamins & Women’s Multi

sugarbearhair 2

Jeg prøvet to forskellige vitaminer fra SugarbearHair; nemlig deres Hair Vitamins og deres nye Women’s Multi. SugarbearHair er primært kendt for deres hårvitaminer, som også indgår i brandets navn. Vingummierne til håret er blå og indeholder en række vitaminer hvoraf Biotin, Folsyre g Vitamin C er de dominerende og essentielle for håret. Vitaminerne er så lækre, i både konsistens og smag, man skal tage to om dagen, og det er bare slet ikke nok når de smager så godt! Min kæreste er dog ikke så glad for deres konsistens, men de er også en smule blødere end en almindelig vingummi. Én pakke indeholder 60 vingummier svarende til 30 dages brug, man skal lige give dem to måneders tid, før man kan se at de virker på hårlængden.

sugarbearhair 3

Før og efter 2 måneders brug af SugarBearHair vitaminerne!!!

Som sagt har SugarBearHair også lavet en ny vitamin vingummi, nemlig en multivitamin til kvinder, hvor listen af vitaminer også er lang, på listen finder vi blandt andet Omega-3, Vitamin B12, C og D. Disse er røde og har stort set samme fantastisk smag som Hair Vitamins. Igen vil jeg lige pointere hvor fantastisk en måde dette er at tage vitaminpiller på. Nok er det måske en smule dyre, men det er også så meget mere lækkert. SugarBearHairs vitaminvingummierne er glutten fri, soja fri og cruelty free.

sugarbearhair 4

Foruden disse, så fik jeg også en lille pakke vitaminer til håret fra HairLust, med i en Goodiebox, og de smagte også alt for godt! Så i forhold til smag vil jeg anbefale dig SugarBearHair og HairLust ♥

Spiser du vitaminpiller? Spiser du dem som almindelige piller eller som vingummier?

Kærligst C. 

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

OGX hårpleje med teatree og pebermynte

ogx Teatree Mint

I efteråret lanceret OGX endnu en hårplejeserie. Den forrige jeg testede var simpelthen så god, så mine forventninger til den nye Extra Strength Healthy Scalp + Teatree Mint Collection var ret høje! De nye hårplejeprodukter skulle virke genoplivende på lokkerne. Kollektionen består af en forfriskende shampoo og balsam. Produkterne er formuleret med opfriskende teatreeolie og pebermynteekstrakt, samt den nye ingrediens, troldnød, for intenst at rense og genoprette hovedbundens tilstand. Tilsammen gør de håret rent, let og velnæret.

  • Teatreeolie: Udvundet af australske træblade. Teatreeolien bekæmper skæl og bidrager til et sundere hår.
  • Pebermynteekstrakt: Det kølende planteekstrakt hjælper med at berolige huden, mens den frigiver en mild og forfriskende duft.
  • Troldnød: Ved at bruge en kombination af bladene og barken fra planten, hjælper denne formulering med at fjerne enhver ophobning af restprodukt i håret.

På flere punkter har de nye produkter overrasket mig positivt. For det første så dufter produkter vidunderligt. De er en frisk og behagelig duft af pebermynte, i en sødlig udgave. Duften sviger i hvert fald ikke i næsen. Der er intet teatree over deres duft, hvilket jeg er glad for, jeg er nemlig ikke så vild med den karakteristiske teatree duft. Og i forhold til at pebermynte ofte virker kølende, så er det heller ikke noget jeg oplevet, der er heller ikke noget værre end kulde. Kun én gang har jeg tænkt at det var ret koldt i min nakke og den øverste del af ryggen, efter at have skyllet balsammen ud af håret.

Shampooen er drøj i brug og den er effektiv. Mit hår bliver rent med det samme. Balsammen gør håret OK nemt at rede ud, men det er ikke den bedste til formålet. Jeg har oplevet balsammer, der gjorde håret nemmere at rede ud end denne.

”Shiny and healthy-looking hair”

Dette er hvad der står på produkternes forside. Og, ja, produkterne gør i hvert fald håret shiny, og i sådan en grad at det har en negativ effekt i mit hår. Jeg oplever at mit hår syner fedtet allerede morgenen efter, at jeg har vasket det aftenen forinden. Og det er ikke specielt fedt. Så derfor fungere den nye Extra Strength Healthy Scalp + Teatree Mint Collection desværre ikke for mig og mit hår. Det er ærgerligt, for jeg er vild med seriens dejligt duft, men jeg vil simpelthen ikke gå rundt med et hår der ser fedtet ud, til trods for at det er nyvasket!

Bruger du, eller har du brugt nogen af OGX’s hårplejeserier* ? Måske endda den nye OGX teatree mint kollektion?

Knus C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Ny Anti Pollution serie fra SachaJuan

sachajuan anti pollution

Anti Pollution er noget jeg ser mere og mere i skønhedsprodukter, af både den ene og anden art. Og den nyeste hårplejeserie fra SachaJuan er også en Anti Pollution udgave. Men hvad er det egentlig, tænker du måske?

Forurening

Færdes du især i storbyerne, så udsættes både hud og hår for store mængder af forskellige former for forurening. Luftbårne partikler i byen, i trafikken, på dårligt ventilerede kontorer og på offentlige steder. Rester fra forbrænding af træ, kul, brændstof og dieselolie samt fra friktion mellem materialer som bremsesystemer i biler, metro og tog, samt slidte tæpper, rulletrapper, og så videre og så videre. Partikler med uønsket lugt fra eksempelvis cigaretter og mad. Partikler, støv og skidt samles på huden, i håret og på hovedbunden.

Anti Pollution beskytter mod forurening

Da håret ikke har nogen naturlig forsvarsmekanisme mod forurening, er det en fordel at beskytte det. De forurenede partikler klæber sig til håret og skader det. Håret er meget sårbart, med sit forholdsvist store overfaldeareal, og det fungerer som en effektiv ”partikel- og støvopsamler”. Resultatet af forurenede hår, er et hår, der synes mere kedeligt og livløst, da det også mister sin glans. Du kender måske det, at dit hår lugter grimt af mados eller cigaretrøg? Og det er faktisk også forurening af håret. Det er partiklerne der aflejres på overfladen af hvert hår, som absorberer andre forurenende stoffer der findes i luften, såsom benzen og toluen. Også cigaretrøg og mados absorberes og giver en uønsket og grim lugt.

Som sagt har håret ikke noget naturlig forsvarsmekanisme mod forurening, men det har hovedbunden! Dog er det ikke et resultat de fleste synes om. Når hovedbunden påvirkes af forurenende partikler, indleder den en overproduktion af talg, hvilket giver mere fedtet hovedbund. Hvilket heller ikke er særlig fedt, vel?

OG DERFOR er det vigtigt at have en hårplejerutine, og for den sags skyld også en hudplejerutine, der beskytter mod forurening!
SachaJuan Anti Pollution shampoo & conditioner

Den nye serie fra SachaJuan beskytter hår og hovedbund mod forurening. Men duoen har også andre fordele; de plejer håret, modvirker at farven falmer, giver en smuk glans og et rent og friskt hår, der holder længere og dermed åbner mulighed for at vaske det mindre hyppigt. Jeg vasker mit hår med shampoo og balsam hver anden dag og det synes jeg fungerer fint for mig og mit behov. Men det er noget som håret skal tilvendes, for ikke at se fedtet ud. Brug eventuelt en tørshampoo de dage håret ikke er vasket.

Shampooen har en fantastisk tyk konsistens. Det er en mat, dugget masse som er dejlig behagelig i håret. Den er drøj i brug og skummer godt op. Jeg oplever at mit hår bliver rent med det samme, hvilket er super dejligt. Når jeg har dyrket sport plejer jeg faktisk at skulle vaske håret med shampoo to gange, før mit hår føles rens, men med denne SachaJuan Anti Pollution shampoo er det kun nødvendigt med én enkelt hårvask.

Til gengæld, så er seriens conditioner meget almindelig i konsistens og udseende. Mange af de andre conditioner fra SachaJuan, som jeg har testet har været ekstremt tynde i konsistens, så denne her er meget normalt taget i betragtning. Jeg bruger kun balsam i mine hårspidser, og der kan jeg mærke en betydelig forskel i håret. Den gør nemlig håret mere blødt. Dog synes jeg ikke at opleve, at mit hår bliver lettere at rede ud efterfølgende. Begge produkter har en skøn og blid duft af lavendel, der virker afslappende og afstressende, uden at duften er for aromatisk og kraftig.

Anti Pollution serien indeholder tre unikke og koncentrerede komponenter; Forstærket Ocean Slik Technology, Fruitbio TM og Trisodium Ethylenediamine Disuccinate (TED). Forstærket Ocean Silk Technology nærer og beskytter hår og hovedbund og giver glans. Fruitbio TM er et ekstrakt fra grøn te i kombination med naturlige ingredienser som citron-, appelsin og mælkesyre (AHA), der effektivt modvirker snavs, dårlig lugt og forurenende partikler, mens TED modvirker at håret falmer og bliver trist f.eks. som følge af kontakt med hårdt vand med mineralophobninger som kalk, kobber og jern.

Tænker du på hvor meget forurening du udsættes for og gør du noget for at afhjælpe problemet?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading