Til maj er der igen Adax lagersalg i Roskilde

Det er igen ved at være tid til Adax lagersalg, som afholdes hvert halve år. Jeg kan varmt anbefale jer at tage et smut forbi. Indgangen er gratis og om man kommer torsdag, fredag eller lørdag er der nye vare hver dag, og der er et væld af vare kan jeg godt fortælle! Jeg er lige imponeret hver gang.

Om du er stor Adax fan/afhængig som jeg er, eller om du ønsker en ny lækker taske eller pung eller måske bare en værtindegave, hvad ved jeg, så er priserne fantastiske og kvaliteten i top. Jeg har været med til lagersalget de sidste to gange, og jeg regner stærk med at skulle derind igen denne gang. Lagersalget er i Roskilde fra torsdag den 2. maj til lørdag den 4. maj.

Forår 2018

adax lagersalg 1

Sidste forår købte jeg en stor arbejdstaske. Den koster normalt 1999 kr. men jeg fik den til 800 kr. Derudover købte jeg en fin brun pung til 200 kr., den koster normalt 799 kr. Og så købte jeg de absolut lækreste luffer jeg til dato har ejet. Udenpå er de halvt strikket og halvt af læder, og inden i er de af en form for ultrablødt filt. Lufferne gav jeg 100 kr. og de koster normalt 299 kr.

Efterår 2018

adax lagersalg 2

Jeg fik aldrig brugt den store taske fra forårets lagersalg ret meget. Jeg synes faktisk at den var for stor og lidt for klodset som arbejdstaske. Jeg havde bare altid ønsket mig den, da jeg var under uddannelse, hvor den også ville have været perfekt, til computer og bøger. Men ikke kun til pung og madpakke.

Derfor var mit formål også at finde en ny og mere passende arbejdstaske ved sidste lagersalg. Og jeg fandt en. Den sorte rygsæk gav jeg 400 kr. for, som normalt koster 1499 kr. Desuden købte jeg min mors fødselsdagsgave; en smuk grå clutch til 300 kr. som normalt koster 899 kr. Jeg var faktisk ret misundelig over at den var til hende, jeg synes nemlig den er så smuk.

Går du til lagersalg?

Knus Charlotte
Continue Reading

Foråret banker på døren og det gør din nye garderobe også

addstyle 1

Har I også fået lige så meget forårskuller som jeg har? De dage vi har haft med blå himmel, solskin og en lille smule varme gør mig bare i rigtig godt humør. Jeg elsker at kunne mærke og se at dagene bliver længere. Foråret er en fantastisk årstid! Og trænger I ikke til at blive forkælet lidt i denne anledning? Det tror jeg nok at I gør!

I sidste uge bestilte jeg fire lækre overdele hjem fra AddStyle.dk, en webshop der forhandler tøj, sko og tilbehør. Udvalget er ikke kæmpe stort, men stort nok til at jeg sagtens kunne finde en masse skønne sager. Desuden har de tilbud på mange af deres styles.

addstyle 2

I hvert fald så fandt jeg frem til 4 overdele fra AddStyle; en top uden ærmer, en langærmet bluse og to T-shirts. Den sorte blondetop er lavet af let stof og rigtig fin sat sammen med en cardigan eller andet. Dens blondemønster er forskelligt foran og bagpå. Den langærmet bluse er lavet af noget virkelig lækkert stof. Den er blød og varm, tykkere end en almindelig bluse men tyndere end en ”tynd striktrøje”. Den første T-shirt er helt cremehvid og ensfarvede, med en lille fin detalje; en blå undulat, eller anden form for blå fugl – bedøm selv:

addstyle 3

T-shirten har let puffet skuldre og stoffet er meget standard T-shirt-stof. Den sidste T-shirt, og min favorit overdel, er en ret tyk og grå T-shirt, med et ternet mønster og en bred sort stribe på skuldrene ned til ærmet ender. Den er bare så flot og så lækker at have på.

addstyle 4

Vind et gavekort på 400 kr. til AddStyle

Og nu til det lidt sjovere. DU har nemlig mulighed for at vinde et gavekort på 400 kr. til webshoppen AddStyle, så du selv kan forny din garderobe og blive endnu mere klar til foråret. Du deltager i konkurrencen ved at:

  • Skriv i kommentarfeltet til dette indlæg, hvad du elsker allermest ved foråret
  • Forøg dine vinderchancer ved også at deltage på min facebookside og på min instagramprofil

Jeg trækker en vinder ud fra samtlige deltagere og offentliggør den heldige vinder i bunden af dette indlæg på søndag den 3. marts. Vinderen vil blive kontaktet af mig. Konkurrencen gælder for danske adresser. Held og lykke ♥

addstyle 5

Er I også ved at komme i forårsstemning?

Kærligst Charlotte

Præmien er venligt sponsoreret.


Og vinderen er……. @cecilieknudsenn som har deltaget på Instagram! Stort tillykke, jeg sender en privat besked til dig!
Continue Reading

Hej til 2019

Så er endnu et år lige ved at være omme. Hvor går tiden dog stærkt eller er det bare mig?

Der er sket meget for mig i 2018. Tilbage i januar blev jeg færdiguddannet som bioanalytiker i en alder af 22 år. I februar var jeg til to jobsamtaler og stod med luksusproblemet, at skulle vælge mellem de to steder, da begge tilbød mig job. I marts måned fik jeg så mit første rigtige arbejde, med rigtig løn. Det er noget at gå fra SU til en reel løn. Og det har været fantastisk at have fri når jeg har fri, ikke at skulle hjem og bruge timer på lektier og have dårlig samvittighed når jeg lavede andet end lektier. Mit nye arbejde og den nye indkomst har også medført at jeg i august måned blev bilejer til en spritny og lækker bil. Og så har jeg sluttet året af med en ny jakke, fordi jeg bare måtte eje den.

vila jakke

Hvad mon 2019 bringer?

Jeg håber håber håber inderligt på at 2019 også bringer mig nogle store forandringer. Min kæreste og jeg søger desperat efter et sted at bo, så vi begge kan flytte hjemmefra og flytte samme. Og være voksne mennesker. Det er bare så forfærdelig svært. Jeg havde faktisk en forventning om at det allerede ville være sket i 2018, men sådan gik det desværre ikke…

Tømte produkter 2018

I år, såvel som sidste år, har jeg hver måned delt et billede af mine tømte produkter fra måneden der gik, på instagram. Og som jeg også gjorde sidste år, vil jeg også vise dem til jer her. Jeg ved at der er mange som følger med på instagram, men også at der er mange som ikke gør, i og med at de ikke er hoppet med på instagram bølgen (endnu). I hvert fald så kommer 2018’s tømte produkter her:

tømte produkter 2019

Januar – Februar – Marts – April – Maj – Juni

Juli – August – September – Oktober – November – December

Og hvor mange produkter blev det så til? Hvis du ikke slev vil kaste dig ud i at tælle, så kan jeg fortælle at jeg ramte et meget flot tal: 170 tømte produkter på et år. Februar var måneden jeg tømte færrest, nemlig kun 8 styks. Hvorimod marts er årets vinder med hele 21 tømte produkter.

Tricket for at bruge produkter op er, at holde sig til ét produkt ad gangen. Jeg bruger f.eks. kun et sæt hårplejeprodukter ad gangen og en kropscreme ad gangen til de er brugt op og jeg kan tage en ny i brug. Og sådan gør jeg faktisk med stort set alle mine produkter. Èn ad gangen.

Får I opbrugt nogen produkter?

I hvert fald så vil jeg ønske jer alle et rigtig godt og lykkebringende nytår! Pas nu godt på jer selv og hinanden!
Kærligst Charlotte

 

Continue Reading

Nye sko fra B&Co og hermed efterårsklar

b&co efterårssko 1

Find B&Co støvlerne HER

b&co efterårssko 2

Mangler en pige reelt nogensinde nye sko? Ja da!

Nu er det ikke ligefrem fordi jeg er i mangel af sko, men et par nye er da altid rart. Og det kender I helt sikkert også til? Jeg har et stykke tid ledt efter et par efterårssko, som ville være lidt varmere og lidt mere modstandsdygtige end et par Nike sneakers. En tilfældig tur i Skoringen skulle vise sig at være dér, jeg fandt de nye efterårs/vintersko. Jeg havde ikke nogen bestemte i tankerne, men disse fra B&Co var både billige (550 kr.), pæne og dejlige at have på. Jeg synes de virker lidt hule, men jeg tror det er fordi de ikke vejer særlig meget – og så er der jo også plads til en tykkere strømpe når det bliver koldere.

b&co efterårssko 3

Jeg er i hvert fald rigtig glad for dem, de er lige mig. Det er foret og dejlig bløde indeni. Man kunne også få et par der lignede rigtig meget fra samme mærke, dog 50 kr. dyrere, de havde strikket stof øverst hvor mine er mørke, og så var der lidt glimmer i snørebåndene. Og så kunne man faktisk også få dem i en sart rosa farve.

b&co efterårssko 4

Gratis glasneglefil (og vingummi)

Da jeg skulle betale ved kassen, havde de et glas stående fyldt med glasneglefile og en skål med små vingummiposer som vi var velkommen til at tage. Glasneglefile er min favorit. Jeg er gået helt væk fra at bruge de almindelige sandpapir/papneglefile, jeg kan slet ikke huske hvornår jeg sidst brugte sådan en, det er i hvert fald mange år siden. Så hvis du endnu ikke har prøvet en glasneglefil kan jeg virkelig anbefale at du gør det. Det er måske endda en passende undskyldning for, at smutte i Skoringen og købe nye sko?

b&co efterårssko 5

Er du blevet efterårsklar?

Knus Charlotte
Continue Reading