Er du også vild med Olivia Burton?

ditur.dk olivia burton

I dag handler det lidt om ure. De smukke og feminine af slagsen. Jeg synes nemlig at Olivia Burton, laver nogle helt igennem flotte ure, som I ikke må gå glip af! Der fås ikke ure der stråler mere femininitet end Olivia Burton. Se lige på dem altså! De er også oppe over en pris af 700 kr. an på hvilken model man vælger at forelske sig i. Men lækre er de. Jeg har ofte siddet og salvet over urene inde på ditur.dk (de har nemlig prisgaranti). Det var sådan set også min mening, at jeg ville have købt et Olivia Burton ur. Men da der var så mange jeg kunne lide, fik jeg aldrig besluttet mig for hvilket et jeg gerne ville have, og derfor købte jeg heller aldrig et.

Samme stil – en helt anden pris

anna field olivia burton

Anna Field // Olivia Burton

Så var det jeg faldt over Anna Field. Jeg sad faktisk og kiggede efter et par vinterstøvler af samme brand. Anna Field laver tøj, sko, bælter, tasker, punge og ure mm. Og så var det at jeg så de her ure, som jeg mere og mere synes mindede mig om Olivia Burton. Bare til en meget billigere pris. Urene koster ca. 150 kr. stykket, og der er endda tilbud på mange af dem. Jeg har linket til brandet oppe under billedet. Der er selvfølgelig mange flere at vælge imellem end de seks jeg har udplukket og vist frem.

Anna Field – et billigt alternativ til Olivia Burton.

Hvad siger du? Kan du se en betydelig forskel på de to mærker? De minder meget om hinden synes du ikke? Udover prisen selvfølgelig. 😉

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at det indeholder et eller flere affiliate links.

Continue Reading

Halloween makeup med basale produkter

Halloween nærmer sig stille og roligt. Højtiden byder på stearinlys, overskydende og stormfulde dage, samt en masse uhygge. Jeg har virkelig hygget mig med at lave de her halloween makeup looks. Det er jo ikke ligefrem noget jeg gør mig i til dagligt. Sjovt med noget anderledes!

Halloween makeup 1: En ”glad” og syg klovn

halloween makeup klovn

En klassisk halloween udklædning kan være en uhyggelig klovn. Det er både aktuelt i forhold til de mange syge i hovedet mennesker der skræmte livet af folk for et års tid siden. Men uhyggelige klovne er kommet lidt igen i forbindelse med biograffilmen IT. Har I set den? Jeg har ikke, jeg kan simpelthen ikke holde gyserfilm ud. Jurassic Park er hvad mit helbred kan holde til af uhygge!

Tilbage til klonemakeuppen. Jeg har brugt en for lys og god dækkende foundation; essence carmouflage 2-in-1 make-up & concealer. Den koster ingen penge, kan købes i føtex og bilka. Derudover har jeg kun brugt en sort eyeliner, en hvid eyeliner, en rød læbestift. Jeg har benyttet mig af en beautyblender og fingrene til at tone eyelineren om øjnene godt ud. Afsluttet med mascara. Looket er super nemt at lave, der er ikke noget avanceret over det.

Halloween makeup 2: Kranie

halloween makeup kranium

Et kranie er vel også meget klassisk halloween makeup, de kommer i hvert fald i mange mange udgaver! Så selvfølgelig skulle et sådan look med i dette indlæg.

Til dette look har jeg også brugt en for lys og god dækkende foundation; essence carmouflage 2-in-1 make-up & concealer. Så har jeg brugt en sort eyeliner til at markere kindben og blende det godt ud med en beautyblender, jeg har også brugt den som en base rundt om øjnene; massere af eyeliner som blendes godt ud. En sort flydende eyeliner til at optegne munden og tænder, samt rundt om øjnene. Og så har jeg brugt en rød flydende lipgloss som er blendet ud omkring øjnene, også har jeg prikkede lidt med den som blod, og afsluttet med mascara.

Skal du til halloweenfest i år? Hvad står udklædningen på?

Uhyggelige hilsner C.
Continue Reading

Drops of Youth liquid peel

drops of youth liquid peel

Dette år har budt på rigtig mange nyheder fra the body shop. Rigtig mange spændende nyheder! Og jeg synes det bliver ved og ved, det er selvfølgelig super lækkert, desværre kan min lille SU-pung ikke følge med det hele, selvom jeg virkelig gerne ville prøve det hele.

Liquid peel

I dag vil jeg fortælle om et af de nye hudpleje produkter, som the body shop har lanceret. Det er som overskriften lyder en liquid peel – altså en flydende peeling til ansigtet. Den eksfoliere og giver en blid peeling af urenheder, fjerner snavs og døde hudceller. Den nye gel-to-peel teknologi efterlader huden ren og fri for daglig forurening. Ved regelmæssigt brug skulle huden efterlades friskere, glattere og med mere glød.

Anmeldelse

Jeg havde virkelig set frem til at prøve den da jeg synes den har virket utrolig spændende. Dog var førstegangsoplevelsen en smugle skuffende synes jeg. Den var ikke som jeg havde forventet overhovedet. Jeg kan slet ikke mærke nogen form for peeling eller eksfoliering af min hud. Den er let og glat på huden, jeg havde en forventning om at jeg ville mærke en prikkende, måske lidt svigende følelse, men der er intet at mærke. Til gengæld kan jeg se at der sker noget. Jeg kan se at de døde hudceller og snavset i huden samler sig i små klumper, som stille og roligt drysser af. Huden efterlades glat og stram.

Jeg synes at den hurtigt gav en forbedring af min hud. Urenhederne mindskes, både i størrelse, antal og rødmen i dem dæmpes. Og det er noget jeg er ret positivt stem over! Til gengæld synes jeg at det kan være svær at vaske af huden. Jeg oplever det især på kindområderne, at produktet nærmest sætter sig fast på huden. Jeg brugte mine negle til at kradse lidt af og ellers brugte jeg en vaskeklud til at skrubbe huden fri. Jeg synes det var utroligt irriterende når resterne skulle vaskes af. Senere har jeg erfaret at hvis jeg bliver ved med at nulre til alt er nulret af, så er der ikke rigtig noget problem. Jeg fulgte bare brugsanvisningen i starten. Der står at man skal massere huden i 20 sekunder eller til det begynder at klumpe samme, som ofte var før de 20 sekunder. Men man skal altså ud over 20 sekunder og bare fortsætte til der ikke er mere at gøre godt med.

Anvendelse

Her har jeg også haft lidt forvirring i forhold til forskellige anvendelses forskrifter. På flasken står der at du skal rense dit ansigt og tørre det, hvorefter du bruger den. Men guides som the body shop slev har lavet er liquied peel første step i hudplejerutinen. Sidstnævnte metode er den jeg synes fungere bedst.

Brug 1 pump liquid peel på fingerspidserne. Første gang jeg brugte den trykkede jeg den ud i håndfladen, hvilket er rigtig dumt. Konsistensen er så glat at det er virkelig svært at få det fra håndfladen til ansigtet. SÅ brug fingerspidserne så det er lige til at massere ind i huden eller pump det direkte ud i små dråber på ansigtet. Produktet masseres ind i huden i ”ca. 20 sekunder til det klumper” (nej, massere til der IKKE er mere der klumper), hvorefter ansigtet skal skylles meget grundigt. Liquid peel skal bruges 2-3 gange om ugen.

Liquid peel fås i denne serie; Drops of Youth, men den fås også i serierne Vitamin C og Drops of Light.

I må have en rigtig god weekend! Kærligst C.
Continue Reading

Har du styr på AHA og BHA i din hudpleje

aha og bha

Jeg har tidligere kort nævnt noget om AHA og BHA i forbindelse med hudpleje. Men hvad er det egentlig for noget? Nogen af jer har måske hørt lidt om begreberne før? I dag vil jeg i hvert fald gå mere i dybden med dem, til dem der ønsker mere viden omkring AHA og BHA. Til start vil jeg sige at det er kemiske peelinger. Man kan både få produkter til som ansigtsvask, der skal skylles af igen, men også mange produkter, som serum og cremer, der skal blive på huden. Jeg har fornyeligt købt et produkt som indeholder BHA, men mere om den anden dag.

AHA – Alpha hydroxy acid/frugtsyre

AHA kendetegnes ved frugtsyre. AHA er vandopløseligt og gavner overfladen af huden. Syren løsner og fjerner de døde hudceller fra overfladen, som kan have en gavnlig effekt på akne, solskadet hud og i mindre grad en effekt på fine linjer, rynker og pigmentskjolder.

AHA er en kemisk peeling som sagt bestående af frugtsyre. Den mest anvendte frugtsyre der bruges i hudpleje produkter er glykolsyre som udvikles fra rørsukker. Andre syre er fx æble-, mælke- og vinsyre, alle virker i princippet ens, men da glykolsyre har den mindste molekyleform (så skal vi tilbage til kemiens verden kære venner) er det den, som trænger nemmest ned gennem hudens overflade.

Man kan komme til at opleve irritationer i huden i form af rødmen, stikken og prikken. Man skal være opmærksom på hvordan huden reagere, da det trods alt er en syre. Du skal også være opmærksom, hvis du bruger et produkt med AHA om dagen, da huden bliver ekstra følsom og modtagelig overfor solens stråler. Husk derfor solcreme hvis du vælger at bruge AHA om dagen, ellers kan du blot holde dig til natbrug.

BHA – Beta hydroxy acid

Et eksempel på en betahydroxysyre er Salicylsyre. BHA egner sig specielt godt til uren hud; olieret, fedtet hud, tilstoppede porer, bumser og akne. BHA er fedtopløseligt (modsat AHA der er vandopløselig) og trænger derfor længere ind i huden. BHA kan derfor trænge ned i porerne og de follikler der er ramt af urenheder og rense dem. BHA fjerner også det yderste lag døde hudceller ligesom AHA gør, men mere gavnlig effekt har de ikke tilfælles.

BHA kan – hvilket overraskede mig – anvendes til alle hudtyper OGSÅ de sarte hudtyper, da den ikke irritere huden som AHA kan gøre. Har man en akne ramt hud er det anbefalet at bruge en kombination af AHA og BHA, man kan både få produkter der indeholder begge eller bruge produkterne skiftevis.

HUSK! Er din hud meget slem, så tag en snak med din læge!
Opsummering

Brug AHA hvis din hud er tør eller solskadet. Brug BHA hvis din hud er fedtet, akne ramt og/eller med tilstoppede porer. De virker begge eksfolierende, forbedre hudtonen og giver en glattere hud, samt har en anti-age virkende effekt.

Håber det gav en bedre forståelse af de to begreber!

Kærligst C.
Continue Reading