Inspiration: to fletnings frisure til langt hår

Jeg er helt vild med den tyske fletning (omvendt fransk fletning), jeg er derfor også begyndt at eksperimentere lidt. Jeg har selv manglet lidt inspiration, til hvordan jeg skal sætte mit lange hår op på – noget andet end bare knold og hestehale.

Jeg er kommet frem til to frisure, som jeg synes er nemme, hurtige og super flotte. De kan selvfølgelig også begge laves med fransk fletning i stedet for tysk, hvis man hellere er til det.

Frisure nr. 1:

fletnings frisure til langt hår

Den første frisure jeg vil vise jer, er to tyske fletninger i hver side af hovedet. Fletningerne flettes ned langs siden, og snoes sammen til en knold i nakken.

Frisure nr. 2:

frisure langt hår

I den anden frisure, har jeg startet den tyske fletning i nakken og flettet den op af, så knolden er på toppen af hovedet. Jeg har længe gerne ville lære denne frisure, da jeg har set mange gå med den, men jeg har bare ikke kunne få det til at fungere – før nu. Jeg lå en aften hvor jeg ikke kunne sove og tænkte, og jeg fik en idé, til hvordan jeg skulle gøre, så næste morgen skulle det selvfølgelig afprøves. Jeg har prøvet at illustrere hvordan jeg gør:

fletnings frisure til langt hår

  1. Del håret fra øre til øre (over hovedet)
  2. Del den del der sidder i baghovedet (2) i en trekant, med spidsen i nakken
  3. Den midterste del samles stramt med en lille (evt. gennemsigtig) elastik helt nede i nakken – dette er starten på fletningen
  4. Her fra laves den tyske fletning, flettet sammen med håret ude fra siden (det der ikke kom med i trekanten) og flettes bare helt ud
  5. I toppen af hovedet, samles alt håret i en hestehale – det af fletningen der er for meget bindes op
  6. Hestehalen laves til en knold og voilar – den flotteste frisure.
Continue Reading

Rimmel London – wake me up mascara

Rimmel London – wake me up mascara

Så mange forskellige mascara, hvilken en skal man vælge, man får erfaringer om hvilke der fungere for en selv og hvad der absolut ikke fungere. Jeg har fundet mascaraen der fungere for mig og jeg ELSKER den. Som billedet og overskriften allerede har afsløret, er det wake me up mascaraen fra Rimmel London der er min absolutte favorit pt. Og nu skal jeg fortælle hvorfor.

Udseende: For det første har den jo et ret så flot ydre – ja det er det indre der tæller, men et flot ydre er heller ikke til at klage over. Jeg synes den udstråler friskhed, den friske, grønne, skindende farve og orange skrift passer helt klart til navnet wake me up.

Børste: Dette er et ret væsentligt punkt for en mascara, børsten kan simpelthen ødelægge en ellers god mascara. Børsten på wake me up er fantastisk, formen er god til at komme helt ind og ud i krogene og børstehårene er jeg også fan af, det er en masse tætsiddende hår og ikke en silikonebørste, thumbs up!

Påføring: Mascaraen er dejlig nem af påføre, netop på grund af børstens form og børstehår, og så klumper mascaraen ikke.

Holdbarhed: Den har en god holdbarhed, som holder fra om morgenen til den fjernes med makeupfjerner om aftenen.

Duft: Jeg har en ting med at skulle dufte til en mascara før jeg køber den, da jeg ikke får dem brugt hvis de stinker, og ja det er der nogen der gør. Men wake me up dufter simpelthen fantastisk, det er min første mascara, som ikke har den almindelige mascara duft, men faktisk dufter sødt og mildt af agurk.

Ingredienser: Denne mascara er faktisk også plejende for øjenvipperne, den indeholder både provitamin B5, E-vitamin og agurkeekstrakt som bidrager til fleksible vipper.

Så alt i alt er dette en fantastisk mascara!

Hvad er din favorit mascara?

Continue Reading

3 * REN hudpleje

REN hudpleje.

Jeg har efterhånden fået raget lidt REN produkter til mig, hvilket jeg ikke er ked af, da det er nogle super gode og lækre produkter. REN’s hudplejeprodukter er udviklet med ”performance, purity og pleasure” i fokus – det betyder, at produkter er udviklet på de fineste teknologier og det er videnskabeligt bevis, at produkterne er skånsom mod huden og giver den hvad den har brug for.

Micro polic cleanser. Dette er et 2 i 1 rense produkt der renser i dybden og eksfoliere huden. Rensen skal anvendes 2-3 gange om ugen. Jeg synes den er meget behagelig at bruge, da de eksfolierende korn er meget små men effektive. Rensen efterlader huden poleret og især min næse skinner efter brug.

Om: rensen indeholder små rav-mikroperler (de er vildt små), som sliber døde hudceller af og øge hudens glød i en skummende mousse, mens rensen fjerner snavs og polere huden. Rensen efterlader derfor huden renset, fornyet og strålende og ved jævnt brug, vil porestørrelser og fine linjer blive reduceret.

Wake wonderfull night time facial. Mit yndlings REN produkt er uden tvivl wake wonderfull night time facial. Det er en ansigtsmaske der virker natten over, men mest af alt minder det om en natcreme, den skal bare smøres ud i et tyndt lag uden at den skal skylles af efterfølgende, for så at vågne op til en skøn følelse i ansigtet.

Om: masken har tre elementer det første er eksfoliering, hvor tropisk frugtsyre eksfoliere huden og fjerne døde hudceller. Det andet er at mineraler og sukkere giver cellerne energi og til sidst vil olie og omega gendanne huden, ved brug i længere periode vil hudens gendannelses proces også blive bedre.

Glycolatic radiance renewal mask. Jeg har kun denne maske i prøve størrelse, jeg har haft den liggende ret længe uden at prøve den, det er først for inden for den seneste måned at jeg tog mig samme, til at læse lidt om den. Jeg ærgre mig lidt over, at jeg ikke prøvede den noget før, for den er helt vildt lækker. Masken er som en meget fed gelcreme, der skal side på nyrenset hud i 10 minutters tid og derefter skylles af. Min hud har det rigtig godt efter sådan en omgang. Det er helt klart et produkt, som jeg skal ud og investere i meget snart.

Om: masken giver en forbedring af ens hudtone og tekstur, tilfører huden en mild glød og et fejlfrit udseende. Masken er en kombination af et frugtsyrekompleks og papaineenzym der mildt eksfoliere huden (masken indeholder dog ingen former for peelende korn), der hjælper med at fjerne døde hudceller og eventuelle poreblokeringer. Derudover virker masken antiinflammatorisk, helende og reparerende på huden. Derfor er masken god til hud der er overbelastet, moden, uren eller hud med ardannelse – altså en god all around maske, dog ikke så god til følsom hud.

Har du en REN favorit?

Continue Reading

Når hudplejen ikke fungere

Når hudplejen ikke fungere clearasil wash and mask

Jeg har længe haft denne vitamins & extracts wash and mask fra Clearasil liggende i min toilettaske – og med længe mener jeg i en længere årrække (ups…). Så jeg tænkte at det var på tide at tage den op og få den brugt, da jeg kun meget sjældent bruger min toilettaske. Men siden jeg er begyndt at bruge den (ca. 2 uger nu), er min hud gået ret så meget amok, og er faktisk blevet rigtig grim. Men om det skyldes at produktet er meget for gammelt, eller at min hud bare ikke kan lide den eller om det er noget helt andet der ikke har noget med produktet at gøre, ved jeg ikke – men jeg ved, at jeg ikke vil bruge produktet mere, og det derfor nu er smidt ud.

Jeg har så også fundet ud af at vitamins & extracts wash and mask nu er taget af markedet, og kan derfor heller ikke købes mere – hvorfor har jeg ikke kunne finde frem til. Men da jeg som sagt kun har haft den liggende i min toilettaske, har jeg heller ikke haft brugt den kontinuert før nu og har derfor heller ikke vidst hvordan min hud ville reagere på rensen.

Continue Reading