Fastelavnsboller

lækre fastelavnsboller

I anledningen af at det er fastelavn i dag, vil jeg lige dele en super nem måde, at lave nogle lækre fastelavnsboller med creme. Det du skal bruge er en helt almindelig opskrift på boller, eller en færdigblandet pakke – jeg brugte bare en færdigblandet pakke med fødselsdagsboller fra Amo, kagecreme og floramelis.

Først laver du kagecremen, da den skal stå og trække. Så laver du bollerne som anvist i opskriften, og lader dem hæve. Efter hævningen skal de rulles flade og skæres i firkanter, og så kommer du en stor teske fuld kagecreme på og folder firkanten sammen om cremen, husk at lukke den godt sammen, så ikke kagecremen flyder ud. Herefter skal de igen hæve, og så skal de bare bages som angivet på pakken eller i opskriften. Når de er bagt og kølet af, kan de pyntes med glassur og hvad man nu ellers er til. Og så kan man jo eventuelt give de syngende, udklædte børn en lækker fastelavnsbolle, det trænger de måske til efter al den gåen rundt og syngen.

Continue Reading

Oils of life produkter fra The Body Shop

oilsoflife

Først fik jeg den en lille udgave af Oils of life ansigts olien i en goodiebox, og jeg blev ret vild med den. Derfor blev jeg også rigtig glad, da jeg fik ansigts cremen af min kat, Baloo, i julegave. Og nu efter at have brugt dem sammen, i et stykke tid er jeg stadig helt vild med dem, og deres fælles virkning på min hud. Før jeg fik cremen havde jeg kun brugt olien et par gange, og den var super dejlig og god for huden, men sammen med cremen gør de underværker. Allerede efter et par gange, både morgen og aften, begyndte min hud at syne sundere, friskere og med mere glød. Jeg har ofte set cremer og andet skrive om at de giver glød, men har aldrig oplevet det, så rent faktisk at se det ske på egen hud, var ret fantastisk. Det er ikke sommer brun glød det tales om, det er mere at huden bare fremtræder bedre, den ser ikke træt og trist ud, den har det bare godt.

Begge produkter har samme lidt specielle duft, i starten skal man lige vende sig til duften, ikke at det er en dårligt duft, det er det overhovedet ikke, men den er ret speciel. Olien dufter dog kraftigere end cremen gør, men jeg er faktisk begyndt at holde mere og mere af duften. Desuden er de overhovedet ikke fedtende eller skindende på huden, faktisk kan jeg gå en hel dag, selv på makeupfire dage, uden jeg syntes, at min hud bliver fedtet, så det er endnu en positiv ting. Derudover er også denne serie lækker for øjnene, jeg synes det er meget rare farver, for mig giver de et indtryk af varme og luksus.

Begge indeholder de en masse gode olier, blandt andet indeholder produkterne hybenkerneolie, der genopretter skadet og arret hud. Jeg synes også at min hud er blevet synligt flottere på den kant.

Et minus – et ret stort minus endda, ved olien, er at den er ret dyr, også i forhold til deres priser på andre produkter. Heldigvis holder den længe, den prøve jeg har og bruger nu, er på 7 ml., den har jeg brugt i et par uger nu hver morgen og aften, med et par enkelte undtagelser, og jeg har kun brugt ca. halvdelen. Jeg bruger 3-4 dråber om morgenen og 5-6 om aftenen – lidt ekstra til natten. Men jeg synes virkelig også at den er det hver, jeg synes den gør så meget godt for min hud, at det ville være dumt, ikke at fortsætte den gode rutine.

Continue Reading

Natlig pleje af hænderne

DSC_0037

Om aftenen før jeg går i seng, giver jeg mine hænder lidt at arbejde med natten igennem, så jeg kan vågne op til bløde og velplejet hænder. Til det bruger jeg en håndolie som jeg fandt hos The Body Shop, i forbindelse med deres januars udsalg. Jeg har ikke før set en håndolie, hverken i deres almindelige sortiment eller andre steder – ikke hvad jeg har lagt mærke til i hvert fald. Så den måtte jo lige med hjem og prøves af.

Selve olien er med hemp, og er til meget tørre hænder. Førte gang jeg brugte den, blev jeg lidt nervøs, for at den var meget olieret da jeg kom det på hænderne, men heldigvis trængte det relativt hurtigt ind, selvom jeg havde brugt ret meget olie. Dens duft minder faktisk om mandeparfume, hvilket også er en af grundende til, at jeg kun bruger olien om aftenen.

Når olien er trængt ind i huden bruger jeg en god klat håndcreme ovenpå – olien kan også sagtens bruges alene. Jeg bruger en hånd-, albue-, fodcreme fra human+kind, og den bruger jeg faktisk, fordi det ikke er en af mine favorit håndcremer. Jeg synes håndcremen er for lang tid om at trænge ind i huden og så ligger den sig underligt på huden, som om den efterlader overfladen meget fugtig, for mig føles det som om, at mine hænder er rigtig svedige, så derfor er dette min natlige håndcreme.

Efter jeg er begyndt at bruge disse to produkter sammen hver aften, har mine hænder fået det meget bedre, de er ikke lige så tørre, der er ingen røde områder, så det er noget jeg bestemt fortsætter med. Dog vil jeg glæde mig til at håndcremen er tømt, så jeg kan begynde at bruge en anden en, som ikke er så fugtig på huden.

Continue Reading

Starter ferien ud med lidt flotte negle

DSC_0031

Så blev modul 7 eksamen overstået i fredags, og det betyder en ugens ferie til mig. Og da jeg lige har været i klinik (vores form for praktik), og skal det igen efter ferien, tænkte jeg, at jeg ville nyde alle de ting, jeg ikke må i klinikken.

Opsummering: jeg må ikke have lange negle, neglelak, ringe, armbånd, løst hår eller parfume på. Så jeg har lagt en flot neglelak, dog med en nude favede neglelak fra Rimmel, så de er ikke så vilde denne gang.

Grunden til at jeg ville lave dem sådan her, var på grund af det super flotte vejr, der lige var i et par dage, med højere temperature og flot blå himmel. Jeg troet at det var foråret der viste sig frem – det var det så ikke, sikke et dårligt vejr det blev igen! MEN den blå himmel og foråret er så kommet til udtryk på mine negle i stedet for, i form af en blå sten (blå himmel) og to lyserøde (forårsblomster), meget enkelt. Stenene er ”limet” på med en gennemsigtig neglelak.

Continue Reading