Goodiebox december 2015

DSC_0006

Så kom årets sidste Goodiebox. Denne gang havde de lavet et samarbejde med Chri Chri, om end jeg synes, at det er et lidt mærkeligt samarbejde, da Chri Chri er et online platform, der skriver om mange forskellige ting, som madlavning, indretning, fashion og beauty. Men det er så Chri Chri der i denne måned både har designet boksen, og udvalgt indholdet. Indholdet af denne måneds boks var;

  • En ansigts toner fra Estelle & Thild som er et svensk brand, denne toner hedder biovleanse multi-action facial toner, da den er fyldt med vitaminer og aktive enzymer.
  • Så var der en hårolie fra Wella, system professionals luxe oli reconstructive elixir, den er jeg ret glad for, både fordi at hårolier holder rigtig længe, også selvom dette ”kun” er en prøve, på 30 ml, derudover er min yndlings shampoo også af samme mærke.
  • Min favorit i december boksen var denne her lip gloss combination fra Tronborg. Der er 4 farver, alle med lidt glimmer i, jeg har prøvet dem alle, og det er ikke fordi at de giver meget farve til læberne, men de klistre heller ikke som andre lip gloss gør. Penslen er jeg så ikke så vild med, men det er det mindste problem. Derudover er jeg ret glad for, at det ikke var endnu en meget rød ting til læberne, men farver der er mere naturlige.
  • Så modtog jeg også et hårbånd fra Petite affaire, med ståltråd inden i, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af at bruge det, uden at jeg ligner en kanin…
  • Det sidste produkt der var med, var en frosted plum body butter fra The Body Shop. Body butteren er meget blød, den virker helt nylavet hvilket er rigtig lækkert.
  • Og som en lille ekstra ting have de denne gang, sendt to teposer med fra Hari Tea, en choco chai og en sweet chai, ingen er dem faldt dog helt i min smag, men så ved jeg også at det ikke er dem jeg skal købe.

Jeg synes boksen er ret flot, den er lysere lilla i bunden og så bliver den mørkere opad. Og så matchser den også noget af indholdet, hvilket er lidt sjovt synes jeg. Og så er det også rart engang imellem at få et andet design end den almindelig sorte boks. Dog ved jeg ikke hvad jeg skal gøre af alle mine bokse? Jeg har dem stående i min skab og fylder, og nu er der ikke plads til flere, jeg synes bare, at de er i for god kvalitet til at smide ud…

12387981_1076556022384923_698938692_n

Continue Reading

Fokus på læberne

DSC_0047

2. december fik jeg denne lille lip gloss i min Look Fantastic julekalender. Jeg synes den er rigtig flot og derfor får den også sit eget indlæg i dag. Lip glossen er fra mærket Lord & Berry, jeg synes det er en rigtig flot farve, den er dybmørkerød, og den giver meget farve uden at jeg behøver at bruge ret meget. Den har en duft af kirsebær, det er faktisk en duft jeg ikke rigtig bryder mig om, men her er den ret dæmpet, så det er slet ikke så slemt, derudover synes jeg ikke at den klister, hvilket er et stort plus.

Jeg har min egen lille regel hvad angår makeup. Der skal kun være et fokus, enten på øjnene eller læberne. Så til de meget røde læber skal resten af makeuppen være dæmpet, altså ikke noget vildt om øjnene, en neutralt øjenskygge og mascara, eventuelt også en sort streg over øjet, men ikke så det er der fokusset er – der skal heller ikke være for meget på kinderne. Det kan komme til at se så forfærdelig dumt ud, hvis man både lave vilde øjne, knald røde læber og en masse blush på kinderne, så det er hvad min regel går ud på at undgå ;). På billedet under, har jeg kun taget en cc cream på for at jævne min hudtone, og så har jeg en meget let og lys øjenskygge og mascara på ud over lip glossen.

Den samme regel gælder sådan set også for smykker – for mit vedkomme, jeg føler i hvert fald, at det er for meget hvis jeg måde har stor halskæde, stort armbånd, mange ringe og store øreringe på. Jeg har selvfølgelig altid øreringe i, da jeg ikke gider tage dem ud om aftenen, men det er også bare almindelige små hverdags øreringe. Men igen, det kan også blive for meget, ikke at sige at jeg aldrig har alle ting på samtidig, for det har jeg, men så er det bare ikke store og vilde smykker.

DSC_0040

Continue Reading

Look Fantastic julekalender del 3

12387833_1077164798990712_4383621_n

18. december og jeg har lige fået juleferie, juleferie betyder dog ikke rigtig ferie, da jeg lige skal have skrevet en opgave om koagulation. 😉 Men her kommer lige del 3 af min Look Fantastic julekalender fremvisning, fra de sidste 6 dage:

13. Hånd- og neglecreme fra Caudalie, den er rigtig dejlig i konsistensen, jeg behøver ikke bruge ret meget ad gangen, og den har en meget mild duft af grapefrugt. Desuden synes jeg at den er ret flot, jeg ved ikke lige hvad det er, der er tegnet svagt i baggrunden, men det er meget fint.

14. Massage og kropsolie fra Menu spa, jeg har kun lige prøvet den på mine arme, den dufter af citrus, uden at det bliver for meget, og så trænger hurtigt ind i huden og efterlader den dejlig blød.

15. Hårkur fra Christophe Robin, denne her har jeg heller ikke prøvet endnu, men prøven er også kun på 50 ml, så jeg ved ikke om der er nok til al mit hår. Jeg er ikke helt fan af dens duft, det er svært at beskrive en duft, men kattepis blandet med parfume er måske et godt gæt…

16. Magnifibres primer til øjenvipperne. Den her låge har jeg været meget spændt på, jeg har nemlig kunne kigge lidt ind fra siden af, men jeg har simpelthen ikke kunne gætte mig til hvad det var. Det er så en øjenvippeprimer – der lå i en rørbeholder. Pimeren har 3 funktioner, for det første er det en base før man ligger mascara, derudover skulle den give synligt længere vipper efter 8 ugers brug og så vil vipperne føles tykkere.

17. Mascara fra Rimmel London, en opfølgning på vippeprimeren kan jeg forestille mig. Jeg har dog denne mascara i forvejen og må desværre sige at den ikke bliver brugt, jeg synes at børstehovedet er for stort og selve mascaraen har en forkert konsistens.

18. Skin tonic fra Pai, dens duft har en snert af tigerbalsam synes jeg, men derudover er der også en underlig duft jeg ikke lige kan placere. Det er en spray, så det skal sprayes ud i hovedet, men jeg tror nu jeg vælger at spraye det på en vatrondel og derefter påføre det ansigtet.

Denne omgangs yndlings er håndcremen, jeg synes den er rigtig lækker. Nu bliver det spændende at se hvad den sidste del byder på, indtil videre synes jeg ikke at kalenderen har levet op til mine forventninger, desværre.

Continue Reading

Julenegle – et vinterlandskab

12312323_1067947166579142_37140492_n

Pynt i huset, pynt på træer, pynt på gaver og pynt på neglene. Julen er på trapperne, og for at komme lidt mere i julestemning, har jeg lavet et vinterlandskab på mine negle. Grantræer der står i hvidt nyt sne og med sne hængende på grenene, samt det glitrende sne i baggrunden. Det er super nemt at lave; først en glimmerneglelak, så snebunden med en hvid neglelak, grantræerne er et par trekanter med lidt hvidt på, så det ligner at der ligger sne på grenene – og det var sådan set det!

Samtidig har jeg også fundet min snekugle frem, til et af mine toldekuglearmbånd. Troldekugler er også en af mine afhængigheder, jeg har samlet dem i rigtig mange år, der er så mange flotte kugler og ringe og alt muligt andet – desuden har man altid noget at ønske sig til jul og fødselsdage med troldekugler. 😉

 

Continue Reading