Peel off neglelak

peel of neglelak

Har du hørt om peel of neglelak? Jeg havde ikke, men så så jeg tilfældigt at Kvickly havde en kasse, fyldt med peel off neglelakker fra Hotmakeup til 25 kr. stykket. Jeg købte derfor to for at prøve dem af. Farverne har ingen navne, men numre; den nude/lysebrun/rosa farve er nummer 11 og perlemorsglimmeren er nummer 18. Lakkerne fås i mange farver, du kan se og købe hele udvalget her.

Neglelakkerne er på vandbasis og indeholder kun naturlige ingredienser. De lugter overhovedet ikke af neglelak, de er næsten duftløse. Det kan ret meget bag på mig, at jeg faktisk kunne sidde med hovedet helt nede ved neglene uden af lugte noget. Lakkerne tørre hurtigt og især den farvede har en god dækkeevne, glimmeren er bedst alene.

Jeg havde en tanke om at neglelakken ville være lidt gummiagtig, siden det nu var en peel off. Men det ligner og føles som helt almindelig neglelak – så nok mere plastik end gummi. Dog er de ikke så holdbar, da man bare kan kradse lidt i kanten til der løsner sig en lille smugle, for så at hive hele lakken af. Så peel off neglelakkerne er nogle ”her og nu”-lakker, der hurtigt kan tages på kort før man skal ud af døren, og nemt kan fjernes igen (uden brug af neglelakfjerner).

Desuden er jeg helt vild med, at lågene ikke kan lukke ”forkert”, der er en eller anden mekanisme i skruen, der gør at forsiden af lakken og låget altid ender sammen. Det er en lille ting, men det er bare en rigtig lækker detalje!

Klart det bedste ved disse neglelakker er, at de hverken lugter at få på eller af. Og så er de billige!

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *