Mig tid

Hvad laver jeg i weekenden, på sådan en lørdag? Mulighederne er mange, faktisk er jeg lige kommet hjem fra en lille shopping tur, ikke særlig stor, bare køb af lidt praktiske småting. Men nu er jeg kommet hjem i varmen – hold nu op hvor er det koldt i dag! Planen for i dag er meget stille og rolig, jeg har tænkt mig at slappe af under min dyne, i nattøj, og med en god bog. At læse er også en af mine ret store hobbyer, jeg læser faktisk rigtig meget, genreren er oftest young adult. Et par af mine yndling serier, og som jeg klart kan anbefale at man læser, er The Selection (det er 3. bog der er på billedet, smuk bog både udvendigt og indvendigt), Soulfinders, Anna og det franske kys og Black Dagger Brotherhood.

Senere står den på lidt forkælelse til ansigt, hår og krop. En gang imellem bruger jeg de her deep cleansing nose strips fra purederm. Det er en meget let måde, at fjerne hudorme fra næsen med, og så synes jeg at de er ret effektive. Jeg har før prøvet at bruge en, hvor jeg før brug tænkte, at jeg egentlig ikke have brug for det, men alligevel hæv den ret meget ud, hvis man kan sige det sådan. Måden de skal bruges på, er ved at man fugter næsen (efter man har renset ansigtet selvfølgelig), og så skal man sætte den blanke side på næsen og lade den tørre ind i 10-15 minutter, det kan godt føles lidt summende på næsen, og når den skal af kan det godt trække lidt tåre. En ting som er irriterende ved stripsne er, at hvis man ikke sætter dem på korrekt, og med nok vand er de ikke særligt effektive, det har jeg selv prøvet et par gange.

Forkælelsen til krop og hår sker i form af olier. Jeg har før skrevet om en olie fra The Body Shop der hedder beautifying oil, den fås i mange af deres karakteristiske dufte, min yndlings er oliven duften, den er så skøn og frisk. Olien kan bruges til både krop, hår og ansigt, jeg bruger den dog kun til kroppen. Jeg synes det er en rigtig god olie da den er meget let i konsistens og trænger hurtigt ind i huden og efterlader den blød, velplejet og duftende. Derudover plejer jeg mit hår med lidt hårolie i hårspidserne, jeg har ret mange hårolier at vælge imellem, men den jeg bruger mest af, er fra milk_shake med organisk arganolie, den klistre nemlig ikke på fingrene, som nogle af mine andre hårolier gør – desuden dufter den helt vildt godt!

DSC_0015

Continue Reading

Hårfjerning – epilering og pleje

Hårfjerning – den evige kamp… der findes rigtig mange metoder, hvorpå man kan fjerne hår, og jeg har prøvet rigtig mange af dem!

Barbering. Jeg kan ikke barbere ben uden at klø mine ben til blods de næste mange nætter. Desuden er mine ben kun fine i et par timer, og allerede derefter, vil de begynde at stikke, og klø. Det er et helved, og virkelig ikke det værd, kløen er en smerte, og det giver så absolut ikke flotte ben.

Voks. En gang har jeg fået vokset mine ben, og det gjorde bare rigtig ondt, desuden var det mange af hårene der knækkede i stedet for at blive hevet ud af huden, så det duer jeg heller ikke til. Dog bliv det gjort af et par veninder, så måske det var derfor at succesen ikke var så stor, men det er ikke noget jeg tænker, at jeg har lyst til at prøve igen.

Laser. Jeg fik en laser pistol til hjemmebrug for et par år siden. For det første er den dyr, for det andet løber pæren tør for ”skud”, så man skal købe en ny, også meget dyr, og sådan en er ikke til at finde i butikkerne. Men jeg havde så sådan en behandling, på mine ben. En behandling er mange omgange med laserpistol. Men det resulteret i at der pletvis manglede hår, altså ikke hele benet, øv.

Hår-stop-creme. Jeg har haft investeret i en creme, der skulle gøre hårvæksten meget fin og til sidst helt stoppe hårvæksten. Jeg brugte den som der blev angivet, morgen og aften hver dag i et halvt år. Hjalp det så? Ja hårene blev finere, men hårvæksten var ikke i nærheden af at være stoppet.

Epilering. Det er så det eneste jeg er tilfreds med, hårene bliver fjernet med rod, og det holder i 3-4 uger, før hårene begynder at gro igen. Og desuden kommer hårene fine ud, uden at stikke. Min maskine er Braun Silk epil 7, den kan både bruges med og uden ledning, jeg plejer at lade den op efter brug, så den er klar, trådløst næste gang jeg skal bruge den, og så kan den også bruges i vand. Et minus ved epilering er at det gør lidt ondt, i sær i starten, hvis man er vandt til at barbere ben, så er hårsækkene og hårene tykkere og kraftigere, men efter et par gange bliver det bedre – ikke smertefrit, men udholdeligt. Og så gælder det om at holde hårvæksten nede, man skal altså ikke vente til alle hårene er vokset ud til fuld længde, før man epilere næste gang, det er mindre smertefuldt hvis man tager det i opløbet. Problemet med at gøre det, er at det tager lidt til, jeg bruger 10-15 minutter pr. ben (jeg epilere kun fra knæet af og ned, andet er simpelthen tortur, det kan jeg ikke). Og så er det meget vigtigt at man IKKE epilere dagen man skal vise benene frem! Benene er helt rødspættet og ømme efter, og ikke noget man vil vise frem.

Efter epilering er det vigtigt med pleje til benene, da de er meget hårdt medtaget, jeg selv bruger altid en meget fed creme efter, og i de efterfølgende dage. Jeg selv bruger A-Derma exomega cream, der er til tør og irriteret hud, samtidigt med at den virker kløstilende og fugter. Så jeg bruger den også, når jeg kan mærke, at hårene begynder at gro, og det dermed også begynder at kløe igen, men slet ikke på samme niveau som med barbering. For at undgår at få indgroet hår, bruger jeg en body scrub 1-2 gange om ugen.

DSC_0046

Continue Reading

Mit fine armbåndsur

ladkfh

Det er godt nok et stykke tid siden, at jeg købte dette meget fine armbåndsur, men alligevel vil jeg lige vise det frem. Det er fra H&M og til en meget overkommelig pris. Jeg er rigtig glad for det, jeg synes det er et rigtig fint og feminint armbåndsur, i en meget sart lyserød farve og urskiven med de mange blomster. Uret passer rigtig godt til mig, da jeg så det, var det kærlighed ved første blik, jeg elsker ting der udstråler femininitet og lyserødt er vidst nok min yndlingsfarve, og blomster, ja, bedre bliver det ikke rigtigt. En anden ting jeg rigtig godt kan lide ved uret, er at det er enkelt samtidig med at det faktisk også er ret detaljeret.

Jeg synes at uret passer til stort set alt, især fordi at farverne er så sarte, og egentlig passer godt med min hudfarve. Så jeg har brugt det rigtig meget, især i forhold til at jeg ikke rigtig har gået med armbåndsur. At gå med armbåndsur er noget, jeg altid kun har gjort i en periode ad gangen, det bliver en vane og så stopper vanen lige pludselig igen. Ikke for det, et armbåndsur er også en fin og praktisk accessoires i sig selv.

 

Continue Reading

Tørshampoo fra Batiste

Det er faktisk først inden for det seneste år, at jeg er begyndt at bruge tørshampoo, jeg har aldrig rigtig været fan. Dem jeg havde prøvet lugtede, håret blev gråt og fik en mærkelig konsistens. Men så fik jeg en i rejsestørrelse fra Batiste – XXL volume. Og den ændrede min syn på tørshampoo. Den havde ikke den grimme lugt, og den fungerede faktisk i mit hår, så da den var brugt op, måtte jeg simpelthen købe en ny, fordi jeg var blevet så glad for den, og er nu flittig bruger af tørshampoo.

Grunden til at jeg bruger tørshampoo, er at jeg kun vasker mit har med shampoo, hver anden dag, ellers skylder jeg det kun, og så på anden dagen har det engang imellem brug for lidt hjælp. Desuden gør tørshampooen, at mit hår bliver meget medgørligt, så håret er lettere at have med at gøre, ved opsætning. Jeg har ikke prøvet andre tørshampoos fra Batiste endnu, men når jeg engang gør, håber jeg ikke at de skuffer!

tørshampoo

Continue Reading