Fejre du Valentinsdag?

Valentinsdag
♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥
Overskriften på dagens indlæg er et reelt spørgsmål: Fejre du Valentinsdag?

Valentinsdag er en amerikansk tradition, hvilket også gør at flere (inkl. min egen kæreste) synes at det er noget amerikansk pjat. Og det kan man vel sådan set også have ret i. Men jeg synes ikke der er noget forkert i at man gerne vil fejre kærligheden, jeg synes det er en fin lille mærkedag, også selvom den oprindeligt er amerikansk. Dog synes jeg alligevel at især butikker kører det en tand for meget op. Dét er i mine øjne ikke nødvendigt. Men på den anden side, så er det måske det der skal til, før de kære mænd forstår en hentydning. Dagen bliver mange steder markeret med røde og lyserøde farver. Blomster og chokolade i massevis.

♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥

Min kæreste og jeg var på vores første date den 11. februar for et år siden, hvilket kun er 3 dage fra Valentinsdag. SÅ lidt ekstra romantik er faktisk meget passende. Men jeg skal nok ikke regne med noget fra hans side af – men man ved jo aldrig. Jeg har trods alt mindede han om den kommende mærkedag, ret mange gange.

Hvordan skal dagen så fejres?

Hvis svaret er ja, til at fejre Valentinsdag, hvordan fejre du så dag? En lille ekstra opmærksomhed er vel nok? En buket blomster ville i mine øjne være et smukt træk, jeg elsker nemlig blomster. Jeg synes det er for meget at regne med en stor og dyr gave eller et smykke, så meget betyder Valentinsdag alligevel heller ikke. En date, en tur i biografen, ud og spise eller en romantisk hjemmemiddag ville også være perfekt. Eller en lækker hjemmebagt kage, lavet med kærlighed og evt. pyntet med lyserød glasur og masser af sukkerhjerter.

♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥

En anden måde at fejre kærligheden på, er ved at bestille et L’amourbox abonnement, som hver anden måned forkæler med frække overraskelser. Jeg har modtaget og skrevet om boks nr. 1 og boks nr. 2 hvis du vil vide mere om konceptet. Det er dog for sent i forhold til dette års Valentinsdag, men kærligheden skal vel fejres hele året og ikke kun den 14. februar.

Hvordan fejre du Valentinsdag?

Jeg håber du får en skøn dag – om den er brugt i selskab med din kæreste eller ej. Kærligst Charlotte
♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥  ♥

Relaterede indlæg

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *