The Body Shop Drops of Light serien

the body shop Drops of light 1

the body shop Drops of light 2

The Body Shop Drops of Light, er en serie, som jeg længe gerne har ville teste. Jeg synes den ser indbydende ud i sit meget minimalistiske og alligevel luksuriøse design. Drops of Light serien indeholder rødalger fra det kolde, nordlige Atlanterhav, der har et højt indhold af vitamin C, næringsstoffer og mineraler. Serien skulle give en sundere, mere blød, glat, jævn og klar hudtone samt at mindske størrelsen af porerne. Og så er det klinisk bevist at serien skulle kunne mindske antallet og størrelsen af mørke pletter i huden. Serien har en mild, ren og behagelig duft, der går igen gennem seriens produkter. Dog er seriens duft også en smule parfumeret.

Pure Clarifying Foam Wash

the body shop Drops of light 3

Denne ansigtsrens minder mig utrolig meget om Peter Thomas Roth Water Drench seriens ansigtsrens; Cloud Cream Cleanser, og dens “sky” konsistens. Rensen er meget tyk, men på en let og fyldig cremet måde. Den er nem og meget behagelig at massere ud i ansigtet og så er den ikke mindst også nem at skylle af igen, for at efterlade mig med et ansigt der føles rent.

Pure Translucency Essence Lotion

Denne Essence Lotion er en meget tynd gel, dog ikke så tynd som vand, og så trænger den lynhurtigt ind i huden. Essence Lotionen giver en let omgang fugt til huden, samtidig med at den forbereder huden til den efterfølgende pleje.

Pure Healthy Brightening Eye Cream

the body shop Drops of light 4

Jeg elsker denne! Øjencremen har den lækreste applikator, der køler huden når øjencremen masseres ud. Dette stimulerer blodcirkulationen og reducere hævelse under øjnene. Det er en let og smidig øjencreme. Det eneste minus jeg har på øjencremen er, at den er en smule svær at få ud af tuben. Men det er kun en lille smule.

Pure Healthy Brightening Day Cream

the body shop Drops of light 5

Drops of Light dagcremen er ligeledes en let og smidig creme. Den er tynd i forhold til at det er en creme, men heller ikke så tynd at den havner i kategorien lotion. Den er let at fordele ud i ansigtet og efterlader huden blød og fugtet uden at give et fedtet eller skinnende udtryk. Efter blot 4 ugers brug af dagcremen syner huden lysere, sundere og med en mere ensartede og klar hudtone.

Hvilke af The Body Shops hudplejeserier bruger du? Har du prøvet Drops of Light endnu?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Nyhed fra Peter Thomas Roth Water Drench serien

peter thomas roth water drench 1

Det er ikke første gang at jeg tester produkter fra Peter Thomas Roth Water Drench serien, du kan læse om serien ansigtsrens, ansigtscreme og Eye Patches HER. Det er en virkelig god serie, og ansigtscremen kan jeg ikke anbefale nok, den er simpelthen bare skøn.

Der er fornyeligt kommet to nye produkter i Water Drench serien: en Hydrating Mist og en Micro Bubbling Mask. Jeg har i denne omgang testet deres Hydrating Mist og en gammel kending, nemlig seriens serum.

Water Drench Hyaluronic Cloud Hydrating Toner Mist

Nyheden fra Peter Thomas Roth er denne sky af ren fugt, der renser og udglatter huden. Misten kan anvendes når du føler et behov for et pust af fugt. Den kan anvendes som toner, ved at spraye ansigtet med 1-2 pumpetryk efter ansigtsrens, eller den kan anvendes løbende igennem dagen, for at fugte huden. Og så skulle den give fugt i op til 72 timers fugt.

Toner misten sprayer meget produkt ud, og den gør det sådan set meget jævnt og behageligt. Men som sagt kommer der meget ud og ansigtet bliver også hurtigt vådt. Er det ikke noget for dig, så kan du eventuelt spraye produktet på en vatrondel og påføre produktet på den måde. Jeg synes selv at den har været super henover de varme sommerdage vi har haft. Den køler nemlig lidt af og opfrisker huden.

Og så er det bare en af de bedste ansigtsmists jeg har testet, hvilket er mange! Men forskellen er at jeg kan mærke en betydelig forskel ved at bruge denne. Jeg kan med det samme mærke på min hud, at den får masser af fugt og Hyaluronsyre. Når det våde er trængt ind i huden, føles huden blød og fugtet på en sund måde, uden at se skinnende, våde eller fedtet ud. Jeg er vild med den!

Water Drench Hyaluronic Cloud Serum

peter thomas roth water drench 2

Water Drench Hyaluronic Cloud Serum er en ”gammel” kending. Det er et intensivt fugtende serum med 75% hyaluronsyre kompleks, der bevarer hudens fugtbalance og forbedrer dens struktur. Det mindsker fine linjer og giver den nødvendig fugt til en udtørret hud for at genvinde sin ungdommelige og strålende glans.

Seriens serum er et relativt tyndt serum. Jeg plejer at bruge to pump, så huden får et ordentligt fugtboost at starte dagen på. Og selvom at det er en gavmild mængde, så trænger det ind i huden meget hurtigt for også at efterlade huden blød og fugtet. Serummet kan anvendes både morgen og aften, men jeg synes det er det perfekte dag-serum, da det er så let som det er. Det velegner sig til alle hudtyper, men især til fugtfattig hud. Har du tør hud skal du virkelig prøve Water Drench serien, den er super skøn!

Kender du serien i forvejen?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Goodiebox august 2020 // The I’m feeling myself Box

goodiebox august 2020

Efter min egen personlige mening, er august måneds Goodiebox en af de bedste længe. Jeg tænker også at de har noget af en opgave for sig, hvis menneskerne bag Goodiebox skal gøre alle lige glade hver måned. I denne måned er jeg i hvert fald alle vilde. Boksen er The I’m feeling myself Box som omfavner dig med en masse selvforkælelse til både ansigt, krop og fødder.

Goodiebox august 2020 indeholder:

Evoluderm: Smoothing Foot Scrub (full size). Det var lige hvad jeg havde brug for. Efter at have gået i sandaler hele sommeren, har jeg virkelig brug for at give mine fødder en kærlig omgang. Min hud under fødderne er tør på en måde jeg ikke har oplevet tidligere, så denne kan måske rette lidt op på det.

Masque Me Up: Hemp Sheet Mask (full size). Denne maske indeholder naturlige, fugtgivende og regenererende ingredienser fra Hempefrø. Hempefrøolie er kendt for sin naturlige regenererende og antiinflammatoriske effekt samtidig med at styrke huden. Masken dufter dejligt, dog ikke som jeg havde forventet, den er lidt parfumeret, hvor jeg havde troet at den ville dufte naturligt og botanisk. Den er meget våd og kold at få på, så hvis den anvendes om morgenen vågner man i hvert fald op! Når masken tages af, efterlader den meget serum på huden, som skal masseres grundigt, før alt er absorberet. Her kan man passende anvende den nye rulle.

Moshi Moshi Mind: Mind Roller (full size). Dette er helt klart boksens højdepunkt. Jeg har meget længe gerne ville prøve sådan en jaderulle, men jeg har bare aldrig fået købt en. Så nu skal den testes.

Rituals: The Ritual Of Ayurveda Nurruring Shower Oil. En af mine yndlingsserier fra Rituals og så tror jeg faktisk aldrig at jeg har prøvet denne Shower Oil før. Den har dog ikke helt samme effekt på huden, som så mange andre Shower Oils, men den er nem at fordele ud på huden og giver super dejlig duft på kroppen og i badeværelset.

Seraphine Botanicals: Sugar + Lemon Moisturizing Lip Scrub (full size). Jeg er vild med indpakningen på denne Lip Scrub, den er simpelthen så fin. Inden i den lille cylinder, gemmer sig en lille tube med skønt duftende scrub. Det er en tyk gul gel med effektive skrubbekorn (sukker), der fjerner døde hudceller og plejer læberne. Den er så lækker.

August måneds Goodiebox indeholder fem produkter, hvoraf fire af dem full size, og har en samlet værdi af ca. 659 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad var der i din boks? Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Davines Natural Tech Nourishing hårplejeserie

Davines Natural Tech Nourishing 1

Generelt er jeg meget glad for Davines hårplejeprodukter, mine erfaringer med brandet er godt. I forhold til mange af Davines andre serie, synes jeg dog at denne skuffer gevaldigt. Jeg synes ikke at have speciel meget effekt af serien, hvor mange andre af deres serier er meget luksuriøse. Davines Natural Tech Nourishing serien er en plejende serie til tør hovedbund og tørt hår. En serie som jeg umiddelbart ville synes passede godt til mit hår.

Davines Natural Tech Nourishing 2

Natural Tech Nourising Shampoo er sennepsgul og relativ tynd i dens konsistens. Shampooen renser håret skånsomt og tilfører ekstra fugt og næring til hår og hovedbund. Shampooen er ikke særlig drøj i brug og samtidig lidt svært at fordele ud i hele håret. Desuden skummer den heller ikke specielt meget op. Jeg kan ellers godt lide at en shampoo skummer op. I forhold til at rengøre håret efter stylingsprodukter, så synes jeg heller ikke at den er specielt god.

Natural Tech Nourishing Vegetarian Miracle Conditioner er en fugtgivende balsam til tør hår og spaltede spdiser. Det er en blød tyk creme, beriget med acai olie, passionsblomst olie og grape, der tilfører masser af fugt og pleje til håret og så beskytter den mod miljømæssige påvirkninger. Balsammen har en hvis blødgørende effekt på håret og den gør det også nemmere af rede ud efterfølgende, men den er heller ikke den bedste på det punkt.

Samlet har serien har en mild krydret duft, måske lidt henad ingefær? Men det er i hvert fald ikke en serie, som får mine varmeste anbefalinger. Jeg synes virkelig at den er øv i forhold til Davines standart i hårpleje, der ellers ligger rimelig højt.

Kender du Davines?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading