Test af makeup fra Delilah 1 // Ansigtsmakeup

delilah face

Delilah er et helt nyt brand for mit vedkomme. Produkterne ligger prismæssigt i den dyrere ende, men de stråler også kvalitet. Design og indpakningen på produkterne er super flotte og lækre. Det er meget luksuriøst. I forhold til produkternes indpakning, så gøres der også lidt ekstra. F.eks. ligger blush og bronzer i en fin grå pose, lavet af noget utroligt lækkert og tyndt stof – luksus. Jeg vil så også sige at nogle af produkterne desværre ikke lever op til de høje priser.

Jeg har testet en masse makeup produkter fra Delilah, både til ansigts, øjne og læber. Jeg har delt produkterne op i tre indlæg, hvoraf de næste indlæg vil komme efter dette. Jeg har glædet mig til at skulle teste produkterne, og stifte bekendtskab med brandet.

Brandet Delilah forhandles blandt andet hos nicehair.dk *

Colour blush

Vi starter positivt ud. Deres blushes er fantastiske. De er pigmenteret, matte, nemme at arbejde med og så giver de et virkelig fint silkefinish på huden. Jeg er blevet helt pjattet med 2203 Clementine, og bruger stort set ikke anden blush for tiden. Jeg kan virkelig godt lide at den er helt mat, det giver et andet udtryk i ansigtet end når man glitre.

Farewell cream concealer

Denne concealer er utrolig let og cremede på huden. Den er så nem at arbejde med, den er ikke udtørrende og så er der ingen problemer i forhold til at blende den ud i huden. Desværre er dens dækkeevne ikke særlig god, især ikke efter den er blendet ud. Og den skal blendes ud… Så plus på lækkerhed og konsistens, men minus på funktionsevnen.

Pure light liquid radiance

Det her er en flaske af flydende guld og shimmer. Den kan anvendes på forskellige måder. Hvis du ønsker at hele ansigtet skal have en sund glød skal du påføre den efter din primer og før din foundation. Den gør huden mere solbrun, men den gør den også MEGET glitrende. Jeg synes personligt at det er en tand for meget af det gode. For at give en mere naturlig glød kan du blande en lille mængde af pure light liquid radiance direkte i din dagcreme, primer eller foundation, så den fortyndes en smugle. Derudover kan den bruges som highlighter (en noget intens highlighter), over din foundation på de relevante highlight steder f.eks. kindben og under brynene. En tredje måde at anvende pure light liquid radiance, er ved at blande 1-2 pump i din body lotion og dermed give hele kroppen glød.

Pure light liquid radiance er nok ikke et produkt jeg selv kommer til at bruge ret meget. Jeg er ikke så god til at have shimmer i hele hovedet, og i forhold til highlightere er jeg meget kræsen, jeg har én som jeg foretrækker. Men jeg tænker at den vil være skøn at blande i en bodylotion til sommer.

Pure touch micro-fine loose powder

Jeg er vild med denne pudder, jeg er dog ret ked af, at den ikke er større end den er, den koster trods alt 399 kr. Pudderet doseres helt automatisk på min børste, der er ikke en masse løst pudder der flyver rundt og går til spilde. Den er let og giver et fint og mat finish. Jeg synes den er god men prisen er jeg ikke særlig stor fan af.

Sunset compact matte bronzer

For det første er der ikke noget shimmer/glimmer i denne bronzer, hvilket er sådan jeg foretrækker en bronzer. Den er dejlig nem og silkeblød at arbejde med, og den lever op til sit formål som bronzer. MEN bronzeren koster 339 kr. hvilket i mit hoved er lige i overkanten, man kan sagtens finde billigere bronzere der er mindst lige så gode.

Kender du Delilah?

Fortsat god søndag til jer, kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading

Lisbon Collection by OPI

OPI lisbon collection 1

Forårsnyhederne fra OPI, er inspireret af en af Europas mest farverige byer; nemlig Lissabon. Lakkerne er farverige, cremede og intense. De er friske, livlige og fyldt af forår. Et lag af lakkerne er ikke nok, lakkerne er meget tynde, men til gengæld giver lag to et godt dækkende og cremede finish. OPIs pensler er lidt til den flade side, hvilket er meget godt, men jeg kunne godt tænke mig at de var lidt rundere i enden, for at påføre lakken lidt pænere. Desuden har de overraskede meget, i og med at de tørre på rekordtid! Det gælder også for andet lag.

OPI Lisbon Collection by OPI

”Lissabon er hurtigt blevet Europa’s go-to destination, takket være dens farverige gader, spirende mad scene og unikke street fashion. Lisbon Collection by OPI – favner byens lyse, moderne og trendy nuancer. Hele paletten fanger hele den lyse, energiske og alligevel charmerende fornemmelse Lissabon giver”

Lisbon Collection by OPI indeholder 12 lakker som er delt i tre søde underserier: Forårets rødmen og blomstrende fuchsia, Terracotta facader og Havet møder byen. Ved alle swatches har jeg brugt to lag lak.

Forårets rødmen og blomstrende fuchsia

1 OPI Forårets rødmen og blomstrende fuchsia

Lisbon Wants Moor OPI (NL L16). Normalt er jeg ikke til hvide og meget lyse lakker, men denne her kan jeg faktisk godt lide. Den er bare rigtig fin på.

Tagus in That Selfie! (NL L18). Fin og sart, cremede babylyserød farve.

No Turning Back From Pink Street (NL L19). Den her er meget cremede, det er en af dem med en bedre dækkeevne – dog er to lag stadig en nødvendighed. Det er en rigtig flot og kraftig pink farve.

We Seafood and Eat It (NL L20). For det første så er det et skønt navn! For det andet er jeg vild med farvens pang og festlighed.

Terracotta facader

2 OPI Terracotta facader

Sun, Sea and Sand in My Pants (NL L23). Jeg er vild med den gule farve, det er jeg virkelig, dog synes jeg ikke den er så god til min blege hudfarve. Men lækker er den.

A Red-vival City (NL L22). Der er en smugle neon over denne rød-orange farve.

Now Museum, Now You Don´t (NL L21). I Lisbon Collection by OPI er der to lakker, som er lidt metalliske. Den ene er denne røde, lidt rustne farve.

Made It To the Seventh Hill! (NL L15). Dette er min absolut favorit lak i hele kollektionen, den er så fin. Det er den anden metalliske lak, den er bare meget mere sart og neutral. Den passer perfekt på mine negle.

Havet møder byen

3 OPI Havet møder nyen

Suzi Chases Portu-geese (NL L26). Denne hvide farve ligger meget op af NL L16, som jeg var glad for, dog er der en nuanceforskel der gør at denne farve ikke tiltaler mig på samme måde.

Closer Than You Might Belém (NL L24). Flot og let turkis farve.

Tile Art to Warm Your Heart (NL L25). Jeg er også svært glad for den blå farve, trods den er kraftig. Farven passer super godt til ”Havet møder byen”, jeg tænker i hvert fald sommer og strand.

You’ve Got Nata On Me (NL L17). Denne cremede lyserøde farve er også en favorit hos mig – så flot.

Lisbon Collection by OPI neglelakkerne koster 125 kr. stykket og vil være i handlen fra 15. februar.

OPI Infinite Shine – the innovation

OPIs fine forårskollektion fås faktisk også i en Infinite Shine udgave. Lakkernes numre og laknavne er de samme. Infinite Shine er en serie af neglelakker med geleffekt uden brug af LED lys. Kollektionen er en del af et 3-tris system; en primer (base coat) som beskytter neglene mod misfarvning, en farve og en gloss (top coat) der skaber en ”non-stop shine” effekt. Lakkerne er unikt farvemættet og med en holdbarhed på 7-11 dage. Umiddelbart er der ikke forskel på Infinite Shine og den almindelige udgave af lakkerne. Jeg synes konsistens, tykkelse, pensel og kvaliteten er ens. Infinite Shine lakkerne er dog også en smugle dyre end de almindelige OPI lakker, Infinite Shine lakkerne koster 150 kr. stykket og vil også være i handlen fra 15. februar.

lisbon collection by OPI infinite shine

Hvilken farve er din favorit?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Depend 7 Day Beyond Reality

depend 7 day beyond reality 1

Så blev det tid til 7 Day spring lanceringen, som har fået navnet Beyond Reality. O2 lakkerne kom i uge 5, de klassiske mini lakker i uge 6 og nu kommer 7 Day i uge 7. Lanceringen af de tre kollektioner, skulle måske bare have været samlet til en uge? Når men i hvert fald så har Depend netop lanceret 8 fine forårsfarver i 7 Day neglelak udgaven. Farverne er cremede, lyse pasteller i feminine lyserøde og blålige toner. Især de lyse lakker med svage lilla toner, får mig til at tænke på forårets blomster; hyacinter, krokus og tulipaner. ♥

Swatch af 7 Day Beyond Reality

depend 7 day beyond reality 2

Blue Fantasy (7143) // Free Your Mind (7144) // Follow Your Dreams (7145) // Pink Moon (7146) // Purple Mood (7147) // Spritual Bliss (7148) // New Beginning (7149) // Crystal Dawn (7150)

Farverne er cremede og har en OK dækkeevne. Jeg har som altid brugt to lag lak da jeg lavede swatches, men et tredje lag havde ikke gjort noget. Især de lyse pasteller er lidt tyndere i farven og dækkeevnen. Men alt i alt er det 8 meget fine farver. Jeg har i denne omgang to favoritter og det er Purple Mood (7147) og New Beginning (7149).

Hvilken farve er din favorit? Eller hvilken forårskollektion er din favorit? Hvis du har læst om de to andre forårskollektioner fra Depend, som jeg har linket til i starten af indlægget, så ved du sikkert at jeg er helt vild med de klassiske mini lakker, Studio 54. Så smukke farver – alle sammen.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

L’amourbox februar 2018 // Fifty Shades of Valentines

L'amourbox februar 2018 1

L’amourbox er et meget nyt bokskoncept for voksne par. De udsendte deres første boks tilbage i december, og er nu klar med boks nr. 2. De udsender hver anden måned. Jeg sagde i første omgang ja til at modtage og skrive om den første boks, da jeg havde nogle lidt andre forventninger til boksen. Den var dog slet ikke som jeg selv havde forventet, men som du også kan læse HER, så overraskede den mig meget positivt. Jeg ved godt at L’amourbox ikke ligger under emnet beauty, men jeg synes alligevel at jeg vil vise jer boks nr. 2 også. Jeg synes nemlig at teamet fra L’amourbox gør det rigtig godt, og hvis dig og din partner godt vil prøve lidt andet, så er det i hvert fald en nem og billig måde at gøre det på. Begge bokse er åbnet med et kæmpe smil og grin på læben, fordi det er så anderledes en boks, som jeg absolut ikke har nogle ide om hvad vil overraske med. 😉

L'amourbox februar 2018 2

Indhold af L’amourbox februar 2018 // Fifty Shades of Valentines:

L'amourbox februar 2018 3

I februar måned er der to højdepunkter. 1: Fifty Shades of Grey havde præmiere den 8. februar. 2: Det er valentinsdag den 14. februar. Disse to har tilsammen lagt grundlag for denne L’amourbox med temaet Fifty Shades of Valentines. Boksens indhold er meget sort med en snært af rødt. Man kan sagtens genkende Fifty Shades of Grey i indholdet. Mr. Grey kommer til udtryk i både boksens blindfold, lucky love terninger, de plyssede håndjern, den lille mini flogger, det lille fjerredskab og de to prøver på glidecreme.

Derudover indeholder boksen en lille pakke af kunstige rose blade og et lille duftlys til at skabe en romantisk stemning. Den indeholder desuden en dobbeltsidet slikkepind, så man rigtig kan komme sin partner nær, og få stillet trangen hos den søde tand samtidig.

Jeg synes konceptet er super sjovt og genialt. Og så er boksen jo bare proppet op med ting. Februar måneds boks indeholder ikke mindre end 10 produkter. Boksens samlede værdi er på 670 kr. Jeg synes dog at de ting der ligger i boksen lyder overdrevende dyre, men det er nu engang det de må have kostet. Hvis du gerne vil modtage din egen L’amourbox hver anden måned, kan du tilmelde dig HER. Det koster 199 kr.

Endnu en lille L’amourbox konkurrence

Da L’amourbox udkom med deres første boks, fik jeg lov til at forkæle en af jer heldige læsere med en boks. Og det har jeg faktisk fået lov til at gøre igen med boks nr. 2. Denne gang foregår konkurrencen på bloggens instagramprofil; Hverdagsblush. Så tag et smut forbi hvis du gerne vil have chancen for at vinde din egen L’amourbox.

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading