Trio fra Marc Jacobs

marcj

I julegave fik jeg denne skønne, skønne trio fra Marc Jacobs bestående af Daisy, Daisy Eau So Fresh og Daisy Dream. Det er parfumer med roller-ball, hvilket jeg ikke har prøvet at have før, men jeg synes det fungere ok. En ting jeg ikke bryder mig om ved at det er roller-ball, er at det skal direkte på huden, og ikke har muligheden at sprøjte det i håret eller uden på tøjet.

Duftene er skønne alle tre, det er selvfølgelig lidt den samme duft, men alligevel har de hver deres charme af en nuance. Derudover er det nogle rigtig fine ”flasker”, især med de sarte farver, de er ikke så store, da parfumerne kun er 10 ml. Det er fine størrelser, til at have med sig i tasken eller i pungen, jeg har fx en clutch som jeg altid har med mig, og der passer sådan en lige ned i.

Personligt kan jeg bedst lige den lyserøde, Daisy Eau So Fresh. Den lille personlige nuance den har, som skiller sig ud fra de to andre, gør lige lidt ekstra. Men duften på dem alle tre ligger meget tæt op af hinanden, det er så små nuancer der skiller dem ad. Men igen, tre rigtig skønne dufte.

Continue Reading

Gucci rush

12226256_1059801157393743_1512759069_n

Dette er en af mine yndlings parfumer, det er svært at beskrive en duft, men den er meget kraftig, og derfor også en af mine efterårs/vinter parfumer, da jeg ved forår og sommer er mere til lette dufte. Jeg er ikke så vild med ”flasken”, jeg synes den er kedelig og ikke særlig køn, men som med alt muligt andet er det, det indre der tæller. 😉

Og bare lige et lille tip, så har de den ofte på tilbud i Føtex, hvor man spare ret mange penge, i forhold til at købe den i Matas.

 

Continue Reading

Mine efterårsessentials

Jeg har samlet et par af mine yndlingsprodukter her til efteråret, nu når det er begyndt at blive koldere. Det gennemgående tema for denne tid er fugt, kulden tager hårdt på min hud, og jeg er derfor nød til at pleje den med lidt ekstra.

  1. Nivea creme smooth
  2. The Body Shop body butter med blåbær
  3. The Body Shop Aleo soothing moisture lotion SPF 15
  4. Clinique chubby stick
  5. Mentholatum original lipbalm
  6. Flora by Gucci

Nivea creme smooth: Før jeg prøvede denne creme smooth, brugte jeg creme soft også fra Nivea – hvilket også er en fantastisk shower cream, der lever op til navnet. Men Nivea creme smooth lever virkelig også op til navnet, det er en luksus at smøre sig ind i den. Konsistensen er meget tyk, næsten barberskumsagtigt, hvilket er så behageligt.

The Body Shop body butter med blåbær: Denne body butter har en skøn duft, ærgerligt at det kun har været en special edition. Det eneste negative der er at sige om body butteren, er at det er en rigtig fed creme og derfor også er lang tid om at trænge ind i huden – men det er jo et stort plus for nogen!

The Body Shop Aleo soothing moisture lotion SPF 15: Jeg købte faktisk denne ansigtscreme i sommers, fordi jeg synes, det var meget praksis at der var solfaktor 15 i. Så var det ligesom to fluer med et smæk! Men det er også en rigtig god fugtighedscreme, så den kan sagtens bruges selvom det ikke er høj solskin mere.

Clinique chubby stick: Jeg fik faktisk denne her chubby stick med da jeg købte online fra Clinique. Det er en flot prøve at få med (og ikke den eneste prøve), og det er en god størrelse. Derudover er den plejende, og giver lidt kulør midt i den triste tid.

Mentholatum original lipbalm: Læbepomade skal der til, og det er uanset hvilken årstid vi har, jeg kan simpelthen ikke fungere uden en læbepomade, det tangerer til at være en afhængighed.

Flora by Gucci: Dette er en parfume jeg faktisk kun bruger i vinterhalvåret, jeg synes den er for tung og kraftig til at bruge om foråret og sommeren. Men det er en rigtig god parfume – synes jeg.

DSC_0042

Continue Reading