#hashtag fra 27 87 Perfumes

hashtag 27 87 perfumes 1

#Hashtag duften er fra det relative nye parfume brand; 27 87 Perfumes. 27 87 Perfumes blev grundlagt tilbage i 2016 i Barcelona. Brandet står bag en lille række af molekylære dufte; #hashtag, elixir de bombe, hamaca og wandervogel. Designet på alle fire falkoner er ens. De er hvide, rene, firkantet, minimalistiske og hvad jeg vil kande virkelig stilet. Det passer ind alle steder, og kan uden problemer stå fremme og pynte i alle hjem.

Unisex

Duftene fra 27 87 Perfumes er ikke mærket til hverken det ene eller der andet køn. Hvilket gør dem egnet til begge, som jeg også kunne dufte med det samme. #Hashtag duften er ikke gennemgående kvinde eller gennemgående mand. Jeg bad min kæreste om at prøve #hashtag og det var ikke helt galt. Han dufter skønt med duften på. Den er dejlig ren og så alligevel en del krydret, men på en behagelig afslappet måde. Duften klæder ham, om end bedre end den klæder mig! ♥

Jeg oplever duften sofistikeret, luksuriøs, en smugle støvet og med et strejf af noget floralt. Holdbarheden på duften er fantastisk, den er der bare hele dagen – nogen tidspunkter mere end andre. Duften bluser blandt andet op ved bevægelse og en let brise/vind.

TIPS til bedre holdbarhed: Påfør parfumen efter bad, når din hud er varm og ren ● Brug en duftneutral kropscreme inden du påføre parfumen ● Spray parfumen på områder med puls og hvor venerne ligger yderligt under huden.
Om #hashtag duften fra 27 87 perfumes skriver BAY Cosmetics:

Blog, tweet, regram. Livet i dag er den historie vi fortæller, #hashtag er historien vi dufter!

Røgelse fra Somalia, cedertræ fra Marokko, iris fra Landes og violette blade fra Egypten kombineret med friske aldehyder giver #hashtag sit metalliske digitale touch og en unikhed, der afspejler vores moderne tid.

TOP NOTER: aldehyder og violette blade. MID NOTER: iris og frankincense. BASE NOTER: cedertræ og musk.

hashtag 27 87 perfumes 2

Alt i alt synes jeg at det er en skøn duft, som skal opleves på egen hud. Den har det nemlig med at ændre en smule karakter, an på hvem der er bære den.

Kender du 27 87 Perfumes?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Nye limited editions fra Paul Smith

paul smith 1

Jeg må ærligt indrømme at jeg aldrig har hørt om Paul Smith før. Jeg kender derfor ikke til hans almindelige duft sortiment. Eller anden form for sortiment for den sags skyld. Brandet indeholder nemlig et bredt sortiment af både tøj, sko, tasker, ure, strømper, hatte, you name it, til både mænd og kvinder. Jeg ved ikke om jeg har været fuldstændig væk, men jeg kender simpelthen ikke til brandet? Men om ikke andet så er der udkommet et par limited editions dufte fra Paul Smith, som jeg i dag vil fortælle lidt om.

Paul Smith – Sun Shine

paul smith 2

Sun Shine kommer faktisk i både en mande og kvinde udgave. Jeg har selvfølgelig udgaven til kvinder, hvis falkon er i røde og orange nuancer, som en smuk solnedgang. Falkonen på udgaven til mænd, er i gule nuancer som en fantastisk solskinsdag.

Topnoterne: pink grapefrugt, bergamot og saftig fersken. Hjertenoterne: bulgarisk rose, jasmin og hvid pæon. Bundnoterne: musk og sandaltræ.

Umiddelbart er dette ikke en duft der falder i min smag. Den er en tand for kraftig og minder mig nok mest af alt, om en billig parfume fra Føtex til 50 kr. De noter jeg svagt kan genkende i duften er fersken, rose og jasmin. Det er faktisk nogle skønne duftnuancer der gemmer sig i duften, de er bare for langt væk og skærmet af en anden meget krads duft, som går hen over det jeg godt kan lide ved duften.

Paul Smith – Rose, summer edition

paul smith 3

Rose summer edition er en hyldest til glæden ved sommeren og de solmodne frugter. ”Floral fruity musky”.

Topnoterne: bergamot essens, abrikos og solbær. Hjertenoterne: Paul Smith tea rose, viol og jordbær. Bundnoterne: cedertræ, rav og hvid musk.

Noterne i duften lyder absolut fantastiske, og lige som en duft jeg ville elsker. Dog falder denne Paul Smith duft heller ikke rigtig i min smag. Her er mit problem dog modsat af Sun Shine. Rose summer edition dufter nemlig ret godt når den først sprøjtes på. Den er sødmefuld, frisk, floral og frugtig. Men som duften sætter sig over lidt tid, synes jeg at den ændre karakter. Der er bestemt én duft som træder frem. Nogen vil måske synes at det er en skøn duft, men jeg associerer duften til lusse-gift-shampoo. Og det er altså ikke en duft jeg elsker. Kender I det, at en duft kan bringe minder frem?

Sååå Paul Smith har ikke været en førstegangssucces.

Kender du Paul Smith?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Green tea fig fra Elizabeth Arden

green tea fig elizabeth arden

Elizabeth Arden har her i foråret lanceret en ny duft; green tea fig. Duften er i den lidt tungere afdeling, men samtidig også frisk, rustik, sød, varm, landlig og enkel. Duften er præget af figentræet og ligger duftmæssigt meget tæt op af The Body Shops Italian Summer Fig serie. Figentræet er et symbol på frem og velstand. Green tea fig kan bruges til både hverdag og fest. Jeg selv oplever at duften holder rigtig godt, i og med at den er så karakteristisk kan jeg opfange duften igennem hele dagen.

Noterne af green tea fig

Gnisten: italiensk bergamot Orpur, cedrat, klementin, figenblade, efeublade og damp-noter

Latterren: grøn te, kadotafigen, violblade, tamarind og pistacietrærsin

Varmen: venezuelansk tonkabønner Opur, musk og salvie

Duften er skøn, sød og enkel – ubekymret og afslappende. I bundnoterne indeholder duften musk – måske du ved at det ikke er min favorit ingrediens? Om ikke andet vil jeg bare fortælle, at jeg slet ikke har lagt mærke til noten af musk i green tea fig duften.

Sommeraftener og god stemning

Fakonen har den klassiske udformning som resten af Elizabeth Ardens green tea dufte har. Den har dog et rigtig fint design præget af farven lilla og et strejf af grøn. Falkonens design er inspireret af den sødmefulde figenfrugt, som derfor pryder falkonen i sammenspillet med de skønne farver. Jeg få mine tanker hen på sene og varme sommeraftener, og kommer i en meget behagelig stemning.

Har du duftet til den nye green tea fig duft? Hvad synes du om den?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Carven L’Eau de Toilette

Carven l’eau de toilette 1

Denne roll on parfume modtog jeg med marts måneds Goodiebox tilbage i marts måned. Måske du også selv har modtaget den? Når men om ikke andet så er jeg blevet rigtig glad for parfumen.

Duften ændre karakter

Den er meget klassisk, sofistikeret og feminin. Lige når den påføres synes jeg, at duften er velkendt og virker faktisk som en meget normal duft, der ikke har noget specielt over sig. Men når den har siddet på huden et øjeblik, oplever jeg at duften ændre karakter til det meget bedre. Duften bliver blødere og lidt mere frugtig og ren bag noterne af blomster. Jeg synes at der er lidt rent vasketøjsduft over duften, som er en rar og behagelig duft, som de fleste kan associere til.

En smuk og rammende beskrivelse af Carven L’Eau de Toilette

En bølge af friskhed og frihed giver et mere friskt og strålende udtryk af Carven-stilen. Carven L’Eau de Toilette er en frisk, Moskusagtig-eksplosion af blomstrede noter med et glimt af femininitet op imod en blød, cremet bund. Duften åbner med charmerende citrus-noter af Italiensk Citron og en frisk, let duet af Ærteblomst og Pæon. Hjertet er en prægtig blomsterbuket med en yndefuld udstråling fra Fresia ledsaget af Hvid Hyacint og Blåregn for gennemsigtighed og luminøsitet. De hvide træ-noter blandet med Moskus skaber en yndefuld signatur.

Matas *

Og beskrivelsen lyder jo helt fortryllende, synes du ikke? Det synes jeg i hvert fald at den gør. ♥

Carven l’eau de toilette 2

Har du prøvet Carven parfumen?

Kærligst C.

Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading