Hugo Boss The Scent Intense For Her

Hugo Boss The Scent Intense

Denne parfume er en som jeg købte UDEN at have duftet til den forinden. Det gør jeg engang imellem når NiceHair.dk har gode tilbud (+ ekstra 5% rabat med koden HB5), så er det knald eller fald. I denne omgang var det et stort knald! Det skal lige siges, at når jeg gør dette, er det fordi jeg har en stor forventning om at jeg vil kunne lide duften; udefra beskrivelse, mærke eller andres anbefalinger. Men en gang imellem går det alligevel galt, som da jeg købte Marc Jacobs Daisy Love Eau So Sweet. Og hvem skulle tro at en Marc Jacobs duft ikke ville falde i god jord?

Hugo Boss The Scent Intense

Umiddelbart var jeg ikke helt solgt på denne duft, da jeg prøvede den første gang. Den var meget unik. Den var ikke for sød eller for piget, men heller ikke for gammelkonede. Det er en voksen, moden og sofistikeret men legesyg duft. Efter at have brugt en lille dags tid, blev jeg dog alligevel mere og mere vild med denne unikke duft. Det er en duft som forkæler sanserne, og en duft som jeg synes afspejler mig rigtig godt.

Hugo Boss The Scent Intense er en forførende og frisk duft til kvinder. Duften er intens og med en frugtagtig og sødlig duft. Den åbner med saftige og fløjlsbløde nuancer af honningglaseret fersken i topnoten. I hjertenoten findes der udsøgte noter af fængslende Osmanthus blomst; berømt for sin abrikos duft, sammen med intens ristet kakao, som giver en eminent dybde i sammensætningen. Disse noter udgør tilsammen et forførende og fængslende udtryk, som skaber ultimativ forførelse af dine sanser.

Lyder det ikke lækkert? Jeg er i hvert fald fan! Har du en af duftene fra Hugo Boss?

Kærligst Charlotte

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *