Depend Mrs. Gray limited edition er lige mig

depend mrs. gray 1

Dette efterår har Depend lanceret en fantastisk lille limited edition kollektion, bestående af seks lakker. Kollektionen hedder Mrs. Gray og indeholder seks nuancer af grå i både neutrale, varme og kolde udgaver. Det er ligesom om at alle lakkerne indeholder en masse støvet glitter i hver sin farve, som smukt blander sig med den grå lak. 5092 indeholder brungyldent støv, 5093 lilla støv, 5094 svagt blåt støv, 5095 sølv støv, 5096 gult støv og 5097 indeholder et svagt rosa farvede støv.

Express your autumn mood – it’s ok to feel gray!

depend mrs. gray 2

depend mrs. gray 3

Numre; 5092, 5093, 5094, 5095, 5096 & 5097

Dækkeevnen på alle seks lakker er rigtig god. Men der skal to lag til at give den fulde dækning, og topper du med en topcoat er holdbarheden bedst.

Jeg er vild med Mrs. Gray kollektionen, jeg er nemlig pjattet med farven grå, i alle dens nuancer. I vores ny renoveret hus, er grå også en farve, som er gennemgående. Vi har valgt ens fliser til badeværelset, køkkenet og bryggerset i en flot lysegrå farve med lidt struktur. Det er simpelthen så lækkert. Og så matcher mange af de større ting som spisebordsstole, sofa og lænestol også med en grå tone. De grå nuancer er dog brudt flere steder i huset, med min forkærlighed for farver og specielt til den gule farve! Men nok om det! Har du ikke lyst til at vinde Depend Mrs. Gray limited edition kollektionen?

KONKURRENCE

Jeg har fået mulighed for at forkæle en af mine følgere med Depend Mrs. Gray kollektionen. For at deltage i konkurrencen skal du blot:

  1. Skrive en kommentar til dette indlæg. Husk at angive en mailadresse hvor jeg kan få fat i dig på, hvis du skulle være den heldige!
  2. Forøge dine vinderchancer ved også at deltage på instagram og facebook.
  3. Følge meget gerne med på de sociale medier; instagram & facebook (ikke et krav men jeg ville blive rigtig glad)

Jeg finder en vinder ud fra samtlige deltagere på fredag den 8. november 2019.

Held og lykke!

Konkurrencen er slut, stor tilykke til Line, som har deltaget på Facebook.


depend mrs. gray 4

Hvad synes du om Depend Mrs. Gray kollektionen?

Kærligst Charlotte

Præmien er venligt sponsoreret. Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Nemme og flotte negle med hårspray

flotte negle med hårspray

Hej med jer! I dag vil jeg blot dele et lille neglelakstip med jer. Nemlig hvordan man laver mønsteret, som jeg har lavet på ovenstående billede, og få super flotte negle med hårspray. Det er faktisk overraskende nemt at lave, og jeg synes personligt at det er super flot.

Det skal du bruge:
  • Basecoat
  • Grundfarve; jeg har brugt OPI “Made It To the Seventh Hill!”
  • Mønsterfarve; jeg har brugt OPI “Tile Art to Warm Your Heart”. Begge lakker er fra OPI Lisbon Collection
  • Topcoat
  • Hårspray
  • Plastikbæger
  • Vand
Det skal du gøre:

Start med at lægge din basecoat, for derefter at give neglene 2 lag grundlak. Når det er HELT tørt, er tid til at lege. Du skal fylde et plastikbæger med vand, og dryppe lidt neglelak i den farve du ønsker dit mønster skal være i, ned i vandet. Derefter skal du forsigtigt (!) spraye hårspray ned i bægeret. Det er den sværeste del. Det kan godt tage et par forsøg før det bliver godt. Det er lige med at finde fidusen og vinklen og trykket der skal ligge i. Når mønsteret er nede i bægeret dypper du fingeren ned så mønsteret sætter sig på neglen. Umiddelbart kan du fjerne en del, af den overskydende lak efter fingeren er taget op, og ellers kan du fjerne resterne mere præcist med neglelakfjerner og en vatpind når det er tørt. Ellers er det bare på med en topcoat og så er du good to go.

Hvad synes du om det?

Kærligst Charlotte
Continue Reading

Lækre negle med Le mini Macaron

Le mini Macaron 1

Le mini Macaron er et sødt et stykke ”legetøj”. Jeg er vild med macaron designet, det er meget girly-girl og passer både til det unge teenageværelse OG til det lidt større legebarn – som jeg selv. Men hvad er Le mini Macaron egentlig? Det skal jeg fortælle dig om i dette indlæg.

Gel manicure kit

Le mini Macaron er et gel kit til hjemmebrug. Og jeg kan hilse og sige at det er pinligt nemt at bruge! Man kan få flere forskellige kits, jeg har blot to af slages. Før man kan starte, er man nød til at have den lille macaron lampe, som fås i de her ”gel manicure kit”. Kittet indeholder en lille macaron LED lampe og ledning, lampen er i samme farve som den medfølgende 3-i-1 gellak. Derudover indeholder sættet også en neglefil, en neglebåndpind og 10 gel remover pads. Sættet fås i flere forskellige farver, og kan blandt andet købes hos NiceHair lige HER, hvor de har gode tilbud på de forskellige kit og lakker. Husk at bruge koden HVERDAGSBLUSH5 for yderligere 5 % rabat på hele dit køb.

Le mini Macaron 2

Sådan gør du:
  1. Skub dine neglebånd tilbage og fil neglene til, du skal også file neglens øverste flade meget let for at lakken fæstner bedre.
  2. Giv neglen et meget tyndt, og jeg mener tyndt som i så lidt som muligt, og sæt den ind i lampen.
  3. Tænd lampen og hold fingeren derinde, til lampen selv slukker efter 30 sekunder.
  4. Kom derefter en nyt lag lak på og kom den igen ind i lampen.
  5. Gentag til tykkelsen og dækningen er tilfredsstillende, 2-3 lag er som regel nok.

Og så er det det! Når lakken har hærdet i 30 sekunder inden i den lille macaron lampe, er den helt tør.

Le Frenchie

Le mini Macaron 3

Vil man gerne udfordre sig slev lidt mere (men ikke meget) og lave en fransk manicure, kan man prøve med Le mini macaron Le Frenchie kittet. Dette kit indeholder to lakker, en hvid ”Milkshake” og en transparent ”Meringue”. Derudover indeholder kittet også fire ark med strips til at optegne den hvide streg.

Jeg ved ikke om jeg altid har lavet franske negle på en forkert måde? Kittets anviste metode er i hvert fald ikke en jeg før har prøvet. Her skal man nemlig lave den hvide streg først, for derefter at fylde resten af neglen med lak? Jeg har altid gjort det omvendt, og det er bare aldrig blevet særlig pænt fordi det nederste lag ikke altid var 100 % tørt, så jeg har ofte fået ødelagt det hele når klister stripsen fjernes… Nej det her var virkelig nemt for en gangs skyld!

Men det tager altså noget tid. Bare lysbehandlingen alene er 20 minutter: 2 * 30 sekunder til den hvide streg og 2 * 30 sekunder for hele neglen, det er 2 minutter pr. negl * 10 negle. Men det er det værd. Resultatet er pænt, og super holdbart.

Le mini Macaron 4

Holdbarheden

Gellakkens overflade er tyk, glat, skinnende og nærmest ridsefri. Sidstnævnte har imponeret mig meget. Følelsen af at have gellakken på, er en anden følelse end ved almindelig neglelak. Den virker på en måde mere blød og gummiagtig i forhold til almindelig neglelak.

Holdbarhedsmæssigt er jeg lidt skuffet. Steder som er lakeret en smule for tykt, kan godt løsne sig og er man en pillefinger bliver det hurtigt grimt. Især ved de franske negle oplevede jeg at de hvide tipper, der på det færdige tidspunkt har 4 lag lak, løsnede sig i spidserne. Det er altså alfa omga at behandle neglene som anvist: file neglene let på overfladen og lave det første lag MEGET TYNDT ellers hæfter lakken simpelthen ikke ordentligt. MEN de områder som gik i stykker, fordi ikke var behandlet helt korrekt, var min egen skyld, og der gik alligevel 5-6 dage før de løsnede sig. De andre negle har holdt i længere tid.

Et lille minus ved Le mini Macaron

Der er dog et lille minus ved den her neglebehandling, og det er når lakken skal fjernes igen. Her skal man bruge de medfølgende remover pads, der kom med gel manicure kittet. Der følger 10 pads med og man skal bruge én pr. negl. Det vil sige dem alle sammen. Og det er altså lide dyre; 100 stk. for 130 kr..

for at fjerne gellakken skal man file det øverste lag lak, for at bryde lakkens forsegling, så væsken kan trænge ind i lakken. Så åbner man den lille papirpose og tager det fugtet papir ud og ligger det på neglen. Derefter skal neglen, med det fugtet papir på, ind i posen igen og foldes rundt om fingeren. Og sådan skal det side i 15 minutter, hvorefter man let kan skrabe lakken af.

Forkælelse af hænderne

Le mini Macaron 5

Le mini Macaron har faktisk også lavet nogle håndmasker, til ekstra forkælelse af hænderne. Denne her er med vanilje og mandel og virker fugtgivende. Og så har den også det gennemgående macaron tema kørende i dens design. Og den er lækker!

Håndmasken har en duft af klassisk ”gammeldags” håndsæbe. Da mine hænder blev sænket ned i handsken nåede jeg lige at tænke, hmm er der overhovedet noget produkt i, eller er det en tørmaske? Men man skal bare lidt længere ned, så kommer der noget der minder om creme. Man kan ikke lave så meget i de 15 minutter, hvor handskerne skal sidde på. Jeg kan fortælle, at touch skærmen på min telefon og mus på min computer ikke fungerede så godt sammen med handskerne. Så det er 15 minutters tvungen afslapning.

Efterfølgende når handsken tages af, er hænderne meget fugtet, og hænderne skal masseres godt et stykke tid, før al produkt er absorberet. Hænderne efterlades bløde og fugtet og neglene efterlades også yderst velplejede. Alt i alt en fantastisk håndmaske, bare ærgerligt at den kun er til engangsbrug.

Kender du Le mini Macaron?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Lidt om duftfri neglelakfjerner og effektivitet af samme

duftfri neglelakfjerner

Det er ingen hemmelighed, at jeg har virkelig mange neglelakker, og i den forbindelse også swatcher rigtig mange lakker. Og når jeg gør det, skal de selvfølgelig også fjernes igen med neglelakfjerner, hvilket jeg også bruger rigtig meget af. Jeg har derfor også prøvet mange forskellige. Der er især én, som jeg har haft rigtig dårlig oplevelse med, og den var fra Matas Striber… Den udtørrede simpelthen mine negle med øjeblikkelig og synlig effekt. Så den vil jeg virkelig ikke anbefale jer at købe.

Depend duftfri neglelakfjerner

Til gengæld så har mit sidste køb af Depend duftfri neglelakfjerner været en succes. Jeg måtte smide min tidligere DIP-IN neglelakfjerner fra Depend ud. Jeg har haft den siden maj 2016, og har brugt den rigtig meget. Det fortæller også lidt om holdbarheden på sådan en DIP-IN. Men om ikke andet, så kunne jeg mærke at den var begyndt at blive lidt ulækker af neglelakrester nede i svampen. Så jeg smed den ud og gik i Matas * for at købe en ny DIP-IN. Dér så jeg at de havde en duftfri udgave. ”Ja right… Som om… En neglelakfjerner lugter altid hovedpineagtig ulækkert”, men den er god nok.

Da jeg kom hjem og skulle fjerne lak fra mine negle, skulle den såkaldte “duftfrie neglelakfjerner” selvfølgelig testes, og jeg sniffede forsigtigt til bøtten. Den duft/luft der er tilstede er minimal. Jeg er meget imponeret. De to duftfrie neglelakfjernere; DIP-IN og den almindelige udgave, er næsten lige så effektive som almindelige neglelakfjernere. Dog synes jeg at der skal en smule mere arbejde til, end ved almindelige neglelakfjernere.

De indeholder ikke acetone, som kan virke udtørrende for neglene, gøre dem porøse og beskadige den naturlige negleoverflade. De indeholder heller ikke olie, farve eller parfume, der kan forårsage misfarvning af neglene. Især at de ikke indeholder olie kom bag på mig. De områder der har været i kontakt med neglelakfjernerne bliver nemlig helt fedtet, som var de smurt ind i olie. Der står på bagsiden af dem begge to, at hænderne skal vaskes efter brug, og det kan jeg sådan set godt forstår. Det er faktisk det eneste jeg oplever adskiller disse to duftfrie neglelakfjernere fra andre slags.

Hvilken neglelakfjerner bruger du?

Knus Charlotte

Indeholder et eller flere affiliate links, markeret med *.

Continue Reading