Farvel negle

lsidgfidfsghsæofr

I morgen starter jeg i klinik (klink er vores form for praktik) i Slagelse, på mikrobiologisk afdeling. Og derfor er det fra nu af og de næste 8 uger, forbudt med lange negle og neglelak. Så i dag har jeg måtte sige farvel til længden på dem, efter de ellers har fået lov til, at gro fint det sidste stykke tid.

Men sådan er det i mit fag, som bioanalytiker, og det må jeg jo bare tage med. Jeg har også længe overvejet at klippe håret til en skulderlængde. Når jeg er færdig uddannet skal mit hår også været sat op hver dag, og med den længde jeg har nu, er hestehale ikke nok oppe, så det er knold dag ud og dag ind, de gange jeg har været i klinik, i nogle uger er jeg blevet så træt af at have knold, for det er også rigtig tungt for hovedet og min hovedbund bliver helt smadret. Og med hvid kittel, ingen neglelak eller smykker er det eneste man kan gøre ved sig selv – så man ser lidt interessant ud, mit hår, makeup og lidt øreringe/halskæde. Så min tanke er, at håret ryger i hvert fald når jeg er uddannet om 2 års tid, måske før, det er bare en svær beslutning, da jeg har meget langt hår, MEN jeg synes også at det er virkelig kedeligt som det er nu, bare langt og glat og fladt, så nu må vi se.

Men jeg glæder mig også til at starte i klinik, for at se hvad det egentlig sker på en mikrobiologisk afdeling, og så er det jo rigtig spændende med bakterier! Desuden er det noget lidt andet, at være ude i klinik på sygehuse, hvor det hele rent faktisk sker, i forhold til almindelig klasseundervisning.

Derudover har jeg anskaffet mig nogle lækre nye nike sko, der giver lidt farve til den ellers hvide uniform.

ædfjgædfoigjædfg

Continue Reading

Nytår = glimmer

DSC_0030 (2)

Det er jo nytår meget snart, og hvis ikke man skal bruge glimmer der, hvornår skal man så? Så derfor har jeg været i mine gemmer og fundet en masse glitter frem!

Til neglene har jeg en neglelak proppet med glimmer, den er fra teeez. Glimmeret er gråligt, og så giver den en meget rug overflade på neglen. Der er virkelig meget glimmer i, mange neglelakker med glimmer giver kun et lille fint lagt, hvor der lige er et stykke glimmer hist og pist, og der som regel skal mange lag til, før resultatet er flot, men den her er godt proppet, en super god glimmer neglelak.

Til øjnene har jeg fundet en pink glitter puder øjenskygge fra Black Onyi, også super hvis man vil gå all in med glimmeret. Hvis man tænker at der skal være glimmer, men man behøver ikke at have glimmer i hele hovedet, kan man få en eyeliner/eye shadow fra hot makeup – det minder faktisk mest af alt, om en lip gloss, men det er altså til øjnene, og gelen stivner også efter et stykke tid, inden da skal man passe på, ikke at bevæge øjnene alt for meget, da det ellers klister sammen. Jeg har den i både den hvide her og så i en rødlig orange farve, også med glimmer.

Sidste år mener jeg de er fra, kom der to limit edition mascara fra Loreal Paris volume million lashes. Den ene, og min favorit, hedder golden black, og er sådan set bare en sort mascara, men med tilsat guld glimmer. Det er ikke sådan, at man fra lang afstand kan se det, men det er der, og giver lige det sidste finish. Den anden mascara hedder top coat glitter-pailleté, og som navnet fremsiger, er det en top coat til at komme ud over sin mascara, den her giver meget mere glimmer end den anden, men glimmeret er meget lyst, så det kan godt se lidt klumpet ud synes jeg.

Den sidste glimmer ting jeg vil vise, er en creme tilsat guldglimmer. Jeg fik den i november måneds Goodiebox. Cremen er fra DM skincare, og ikke nok med at det i sig selv er en fantastisk body creme, den er blød og lækker at påføre huden, så har den de her små guld glimmer stykker i sig. Man er ikke proppet med glimmer, der er et stykke hist og pist, og det kommer an på hvordan lyset lige falder. Rigtig fint, og jeg elsker jo guld og glimmer, så bedre bliver det ikke.

Continue Reading

Julenegle – et vinterlandskab

12312323_1067947166579142_37140492_n

Pynt i huset, pynt på træer, pynt på gaver og pynt på neglene. Julen er på trapperne, og for at komme lidt mere i julestemning, har jeg lavet et vinterlandskab på mine negle. Grantræer der står i hvidt nyt sne og med sne hængende på grenene, samt det glitrende sne i baggrunden. Det er super nemt at lave; først en glimmerneglelak, så snebunden med en hvid neglelak, grantræerne er et par trekanter med lidt hvidt på, så det ligner at der ligger sne på grenene – og det var sådan set det!

Samtidig har jeg også fundet min snekugle frem, til et af mine toldekuglearmbånd. Troldekugler er også en af mine afhængigheder, jeg har samlet dem i rigtig mange år, der er så mange flotte kugler og ringe og alt muligt andet – desuden har man altid noget at ønske sig til jul og fødselsdage med troldekugler. 😉

 

Continue Reading

New in!

12181885_1051237924916733_782267872_n

Det hele startede fordi mine renseprodukter fra Gun-Britt er ved at være tomme. Så derfor står jeg snart og mangler. Jeg kigget derfor Matas’ hjemmeside igennem, og fandt frem til et par kandidater, der skulle være mine næste renseprodukter. Jeg valgte Cliniques foaming sonic facial soap (i jumbostørrelse udelukket fordi den havde de flotte bobler på emballagen), så den bestilte jeg på Cliniques egen hjemmeside, og fik derfor de 3 andre Clinique prøver med gratis: 7 day scrub cream 30 ml, anti-blemish solutions cleansing gel 30 ml og clinique smart custom-repair serum 10 ml. Hvilket er derfor køber, at jeg altid køber Clinique produkter på deres egen hjemmeside. 😉 Der var dog en ting ved denne facial soap – den er nemlig udviklet til at skulle bruges sammen med deres børste, men til en pris af 895 kr. blev jeg alligevel lidt nærig. Så jeg gik i Matas og fandt en ansigtsbørste fra M.Cosmetics til 90 kr. og den pris synes jeg meget bedre om. Og mens jeg alligevel var i Matas, kunne jeg lige se om der var andet jeg manglede, og det var der så. Jeg købt en toner fra Nivea – pure & natural, det skal der jo til efter en rens, jeg havde faktisk tænkt mig at købe den almindelige i blå, men den her dufter meget bedre! Derudover købte jeg en pakke deep cleansing nose stribs, en flot glimmer neglelak fra Maybelline i en rød/brun farve (passer til årstiden) og så købte jeg en hvid eyeliner fra Gosh, jeg har aldrig haft en hvid eyeliner før, så derfor synes jeg at jeg ville prøve det an. 🙂

Dernæst var jeg en tur i H&M og købte en lille pakke øreringe, man kan ikke rigtig se det på billedet, men grunden til at der er de to firkantede huller, under et af parrene, er fordi der på låsen, altså bag øret, hænger en lille guldtråd med en lille diamant for enden – rigtig fine! Og sidst men ikke mindst købte jeg det halstørklæde som alle gotterne ligger på, og det er SÅ blødt, det er virkelig dejligt, jeg glæder mig helt til at det bliver koldere så jeg kan begynde at bruge det!

Og så lige et billede af neglelakken. 😀

12179303_1051710914869434_1557920183_n

Continue Reading