Test af The Body Shop Shea serien

the body shop shea 1

The Body Shop har virkelig mange gode kropsplejeserier. Blandt mine favoritter er Fuji Green Tea på toppen, efterfulgt af Mango, British Rose, Almond Milk & Honey, Pink Grapefruit og Moringa. Engang var deres kokosserie mit et og alt, jeg kunne ikke få nok, men nu har jeg fået rigeligt med kokos. Det er stadig en skøn duft, men jeg har fået nok, og sikkert også for meget! Så er det godt at de har så mange andre fantastiske serier, så der er lidt til enhver smag.

The Body Shop Shea

En af de serier som jeg ikke havde prøvet før, var deres Shea serie. Produkterne jeg har testet i denne omgang, var faktisk i en af deres gaveæsker. Det er en fantastik mulighed, hvorpå man får prøvet en serie i alle afkroge, da gaveæskerne indeholder et udvalg af seriens forskellige produkter. Men ved siden af har jeg også testet seriens nyeste tilføjelse, nemlig den rene Shea Butter, der har mange anvendelsesmuligheder. Shea serien er især god til tør og meget tør hud, da seriens produkter er milde og fugtgivende. Seriens duft er skøn og hvad jeg vil kalde unisex på en god måde, den har en god balance mellem det feminine og det maskuline.

Shea Exfoliating Sugar Body Scrub. Denne body scrub er luksuriøs. Den er meget tyk og cremet i konsistens, som smelter når den kommer i kontakt med vand. Den skrubber godt, på en mild måde. Den er effektiv uden at være for hård ved huden, og så efterlades huden dejlig glat når skrubben skylles af igen. Når jeg efterfølgende tørre huden føles den blød og velplejet.

Shea Shower Cream. Også denne er af tykkere slags. Det er en tyk gel/creme og en fornøjelse at forkæle kroppen med. Den skummer OK godt op.

Shea Nourishing Body Butter. Som altid med The Body Shops Body Butter er det en meget fed cremede creme, der fugter og plejer huden. Det er en skøn blød og cremet lækkerhed at forkæle den vintertørre hud med. Den er længere tid om at trænge ind i huden, og derfor især god til natten. For mit ved komme er jeg ikke så meget for at hoppe i et par stramme bukser med en fed creme på. Det føles klaustrofobisk. Og jeg er heller ikke så meget for at gå rundt med bare ben, med en fed creme på benene, når nu jeg har en kat gående og smyge sig om mine ben. Til dagtiden plejer deres Body Lotions at være bedre for mit vedkomme.

Shea Body Mist. Kan du ikke få nok at shea seriens duft, eller en hvilken som helst anden af The Body Shops serier, kan man købe en af deres Body Mists, der ikke gør andet end at sprede seriens duft.

Shea Hand Cream. Dette er en meget let og meget fugtig håndcreme. Alligevel trænger den hurtigt ind i huden og efterlader hænderne fugtige uden at være fedtende eller klistret.

the body shop shea 2

Shea Butter. Det nyeste medlem til Shea familien er i reneste form, og laves af 192 sheanødder. ”Cremen” – kan vi kalde den det? Cremen har en meget hård konsistens, der faktisk er ret svær at få op, af dens lille pose og generelt meget svær at arbejde med. Alligevel kan den anvendes til mange forskellige ting; kroppen, ansigtet, håret og læberne. Det er svært at smelte og massere cremen ud på kroppen, og det tager lang tid. Når det endelig lykkes, er shea butteren dejlig glat på huden. Cremen trænger ikke ind lige med det samme. Huden er ikke ubehagelig fedtet, men alligevel er huden glat og olieret. Shea butteren er ekstremt svær af bruge i håret, da massen ikke er så nem at opløse. Anvender jeg cremen i håret, også selvom det kun er en lille mængde i spidserne, klumper håret sammen og ser meget fedtet ud.

Shea Butteren har ikke samme duft som resten af Shea serien, denne er meget mere ren og naturlig i sin duft, og så er den meget mild, modsat mange af The Body Shops andre serier, som godt kan have en lidt kunststof duft over sig. Jeg er vild med Shea Butteren på læberne, det er super god læbepleje. Men jeg vil fortrække seriens almindelige Body Butter, til koppen og finde andre produkter til resten. Jeg synes ikke denne ”creme” fungere specielt godt på nogen områder.

Har du prøvet den nye The Body Shop Shea Butter endnu? Hvis ikke, ja så er det ikke en jeg ville løbe ned efter… Hvilken The Body Shop serie er din favorit eller favoritter?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Sådan kan du også anvende din kropsolie

elemental herbology

Før jeg afslører tippet for, hvordan du kan anvende din kropsolie, så vil jeg lige fortælle lidt om de to produkter fra Elemental Herbology. Brandet Elemental Herbology sætter sundhed, ernæring og velvære i centrum. Produkterne er fyldt med plantebaserede næringsstoffer, der hjælper med at fremme den naturlige udstråling og give synlige resultater. Det er ikke et brand, som jeg har det største kendskab til, faktisk er disse to produkter de eneste jeg har testet, men de har bestemt ikke afskrækket mig fra at prøve mere derfra.

Body Essentials Coconut Shell

Før vi kommer til olie, skal vi lige skrubbes først. Elemental Herbology har en skøn body scrub; Body Essentials Coconut Shell. Det er en nærende og dybt fugtgivende body scrub. Den indeholder naturlige og fugtgivende ingredienser, som kokosnøddeskal til forsigtigt at skrubbe og udglatte huden, fugtgivende kokosolie og sheasmør, som er rig på vitaminerne A, E og F for at beskytte huden. Dens duft er slet og overhovedet ikke som jeg havde forventet. Jeg havde en forventning, om at den ville dufte af kokos. Men nej, den dufter fantastisk på en helt anden måde. Den dufter lidt sødt og lidt som slik og saftevand.

Som skrub er den meget mild og i kategorien cremeskrub. Den tager ikke så meget fat, hvilket er sådan jeg har bedst erfaringer med i forhold til hvordan min egen hud reagerer. Bruger jeg en body scrub der virkelig skrubber huden igennem, som føles rigtig godt nu og her, men efterfølgende begynder min hud som regel at klø som ind i helvede, når de er for voldsomme. Så denne er godkendt!

Balance Bath & Body Oil – Earth

I perioder er jeg vild med kropsolier, og i andre perioder er jeg virkelig træt af dem. Men da jeg testede denne Bath & Body Oil, gik der et lys op for mig. Jeg kan jo bare anvende min kropsolier i badet! Og det har været det bedste jeg har gjort længe. Godt nok går der en del mere produkt til, i forhold til at smøre sig ind efter badet. Men det er bare så meget nemmere. På den måde går det stærkt, huden kommer ikke til at klistre og fedte af olie, men uddrager stadig fordele og opnår en dejlig blød og fugtet hud. Jeg er dog ikke så vild med tanken om en glasflaske i et badeværelse med fliser. Det kan godt gå galt.

Balance Bath & Body Oli fås i flere udgaver. Min er Earth. Olien skulle hjælpe balance i kroppen og sindet på vej, da den har en beroligende effekt på krop og sind. Mandarin virker mentalt opløftende og letter stress og uro i sindet. Cedertræ beroliger og lindrer og opmuntrer til frigivelse af serotonin, der forbindet med følelsen af lykke. Citron gendanner energi og opfrisker sindet. De forskellige ingredienser giver en skøn opløftende og rar naturlig duft.

Du kan anvende olien på flere måder. Smør dig ind i 2-3 pump olie, før du træder ind i badet, og skyld så af. OBS brusekabinen kan godt blive glat! Er du heldig at have et badekar, kan du bruge samme mængde direkte ned i badekarret fyldt med varmt vand. Og ellers er der den mere klassiske metode, hvor du smører kroppen ind i olie efter badet, for at opnå en plejende og fugtende virkning.

Har du prøvet at bruge din kropsolie i badet? Jeg synes det er så lækkert. Jeg er også begyndt at bruge andre kropsolier i badet, der ikke oplyser noget om at kunne anvendes som badeolie.

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

En hårfjerningscreme, som jeg IKKE vil anbefale

hanne bang hårfjerningscreme

Jeg selv er mørkhåret, hvilket er super fedt på mange områder: en flot hårfarve, mørke bryn og vipper, der ikke behøves at farves. Men det har også ulemper at være mørkhåret, jeg har f.eks. også mørke hår på arme, ben og overlæbe. På benene fjerner jeg som regel hår med min epilator (link), det er dét som fungerer bedst for mig, og resultatet holder i lang tid. Bruger jeg en skraber klør jeg min ben til blods, og et par timer efter er de ikke glatte mere. Dog er der en lille ulempe ved en epilator, og det er at det tager længere tid og at det godt kan gøre lidt ondt, især her efter vinteren. Derfor tænkte jeg, at det måske ville mildne processen lidt, at starte med en hårfjerningscreme, og så efterfølgende bruge min epilator som sædvanligt. Jeg fandt Hanne Bang hårfjerningscreme på tilbud hos NiceHair.dk, hvor du også får ekstra 5 % rabat med min (nye) kode HB5.

Test af hårfjerningscreme til kroppen

Hårfjerningscremen fra Hanne Bang er gulligt og indeholder små eksfolierende korn, mest af alt kunne det godt ligne sennep. Cremen dufter ikke så godt, den har en snert af kloak over sig. Først startede jeg med, for god ordens skyld, at lave en hudtest på mine ben, 24 timer før brug for at sikre at jeg kunne tåle behandlingen. Det anbefales at man gør dette før hver gang, og på det sted man ønsker at fjerne hår.

Jeg er virkelig skuffet over hårfjerningscremen, jeg har tidligere prøvet nogle fra Veet, som har fungeret MEGET bedre! Der sker ikke så meget, og der skal gnubbes og skrubbes og hives i hårene efterfølgende. Det tager så lang tid og det er heller ikke behageligt. Hårpragten formindskes måske omkring 50% men slet ikke tilfredsstillende. Jeg var desduen lidt ked af at have købt et produkt, og få tilsendt et, som kun var holdbart 4 måneder frem. Den til ansigtet kan holde sig halvandet år endnu. Det gør dog ikke noget alligevel. 1: Da det er møg dårligt. 2: Der går meget produkt til (næsten hele tuben), til en behandling af to hele ben.

Foruden hårfjerningscremen, så er der også en lille tube gel med til efterbehandling. Og det er simpelthen også noget lort, rent ud sagt! Det er en tyk, blå, klar gel, men den klistrer simpelthen så meget. Rører benene hinanden efterfølgende, så føles det som om der er lim på mine ben, så de næsten klistre sammen!? Og de (mange) hår der er tilbage på mine ben, limer gelen også flade op ad huden. Det er meget ubehageligt. Og for at det så ikke er nok, så var der faktisk stikkende pigge allerede dagen efter. Så hårfjerningscremen er heller ikke specielt holdbar, og udgroningen er den samme som ved barbering.

Test af hårfjerningscreme til ansigtet

I forhold til det med at have mørke hår på overlæben, så synes jeg at det tangere til at være pinligt… Jeg har prøvet virkelig mange forskellige måder, hvorpå jeg kunne fjerne hår på overlæben. Mange metoder har resulteret i et fantastisk nu-og-her resultat, men hver gang hårene er blevet trukket ud med diverse former for voks, og trods effektiv efterbehandling, som eksfoliering og ikke-tilstoppende cremer, så ender området over læben med en masse små bumselignende hududslet. Derfor har jeg faktisk også helt droppet at fjerne hårene på overlæben. I stedet bruger jeg blegecreme, som jeg er rigtig glad for.

Da jeg så at man kunne få en hårfjerningscreme til ansigtet, tænkte jeg at jeg ville give det en chance, det er trods alt ikke det samme, som at hive hårene ud med voks. MEN efter at have prøvet det på kroppen havde jeg slet ikke lyst til at teste det i ansigtet… Det har været en virkelig dårlig oplevelse. Det har slet ikke været tid, energi eller penge værd at teste… Jeg er så skuffet!

Har du erfaringer med Hanne Bang eller andre former for hårfjerningscreme?

Knus Charlotte
Continue Reading

Ecooking håndsæbe med scrub samt de andre tre

ecooking håndsæbe med scrub

Ecooking laver utroligt mange forskellige produkter. Og utroligt mange rigtig gode produkter. Jeg er vild med deres hudpleje, der både er økologisk, dansk, effektiv, velduftende og så er kun de bedste råvare anvendt, for at sikre smukhed og sikkerhed for os og miljøet. Men foruden den almindelig hudpleje, så har de også haft håndsæber i deres sortiment i et stykke tid, og nu har de lige lanceret endnu en håndsæbe, og denne med scrub. Det er altid super spændende, når der kommer nye produkter, og i forbindelse med scrub, så har de faktisk også lanceret både ansigtsscrub og body scrub i år – men mere om dem en anden dag!

Håndsæberne

Ecookings håndsæber er meget mere luksuriøse end dem de har på hylderne i Netto. Ecookings håndsæber kommer i en stor og pæn emballage på 500 ml, de er milde og plejende og desuden også yderst velduftende. Og de friske dufte får man glæde af, hver gang man vasker sine hænder. I forbindelse med hyppig håndvask, kan hænderne godt udtørre. Hvilket jeg kender alt til, da jeg arbejder på et sygehus, hvor vi nok vasker hænder noget oftere end gennemsnittet. Der er da intet galt i at vaske hænder, det er godt for hygiejne, helbred og velvære. Ecookings håndsæber er flydende og baseret på naturlige og økologiske råvare. De indeholder plejende ingredienser, som gør at de ikke udtørre hænderne.

Tip til dig med meget tørre, irriteret eller ru hænder: Brug Ecookings Alt I En Balm på hænderne i et tyndt lag, og tag et par bomuldshandsker på og sov med dem natten over.

Håndsæbe 01 med duft af orange, lavendel & rose. Dette er nok min favorit variant, jeg kan lide alle tre dufte med denne er min yndlings. Desuden har de faktisk også et flydende opvaskemiddel i denne duft. Den er så mild, at også den kan anvendes som håndsæbe, men det var lige et sidespring.

Håndsæbe 02 med duft af citrus, viol & hvid peber. Håndsæbe 01 & 02 har en mørk flaske, hvorimod 02 med scrub og 03 har en klar flaske.

Håndsæbe 02 med scrub med duft af citrus, viol & hvid peber (nyhed). Med denne nyhed bliver dine hænder ikke bare rene, de bliver også eksfolieret med lavastensscrub der renser i dybden, fjerner døde hudceller og giver bløde velplejede hænder. Håndsæben med scrub indeholder blandt andet Aleo Vera, som beroliger, fugter, regenerer og blødgør huden. Agurkeekstrakt som er rig på aminosyre, protein og vitamin C. Pumice/pimpsten fra en bjergart, der dannes ved vulkanudbrud. Det fine granulat af naturlig lavasten virker eksfolierende. Så indeholder den milde plantebaseret vaskeaktiver. Aminosyre der generelt menes at være gavnlig for huden, på grund af deres boost af collagenproduktionen samt boost af hudens elasticitet og genopbyggelse af fugt. Og så indeholder den Volcanic Sand der er beriget med termisk vand og rig på magnesium, silica og calcium der har re-balancerende, rensende og regenerende egenskaber.

Jeg synes håndsæbe med scrub flasken er smuk. Sæbens farver og struktur kan ses gennem den klare flaske og ligner en sten. Jeg tror aldrig at jeg har prøvet en decideret håndsæbe med scrub i før, men jeg kan fortælle jer, at det er fantastisk at vaske hænder i. Det er simpelthen bare luksus til hverdagen. Hvis det mod forventning skulle vise sig at du ikke bryder dig om at vakse hænder i scrub, så kan du anvende den til kroppen og fødderne, men jeg vil selv beholde den som ekstra luksuriøs pleje til hænderne – hold op det er lækkert. Det er sådan en ting jeg ikke vidste at jeg manglede, før jeg fik det prøvet! Stor anbefaling herfra!

Håndsæbe 03 med duft af jasmin, grape & appelsinblomst. Alle tre dufte er fantastiske men denne er den mest kraftige.

TILBUD: I dag (5/3-20) har NiceHair.dk 25 % rabat på danske mærker, heriblandt Ecooking. Og du får selvfølgelig ekstra 5 % rabat med koden HB5.

Har du prøvet noget af Ecookings håndsæber? Skal du mon investere i 02 med scrub?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading