Head & hair heal – lækre lækre hårprodukter!

head & hair heal conditioner

Når det kommer hårpleje og produkter dertil, er mit hår meget kræsent. Der er bare ikke ret meget jeg synes fungere optimalt i mit hår. Så når jeg endelig finder nogle produkter der duer er det med at forny og beholde. I forhold til duoen her bestående af shampoo og balsam fra Maria Nilas Head & Hair Heal serie, kan jeg fornemme, at det bliver en dyr fornøjelse for mig.

Head & Hair Heal serien er som alle andre af Maria Nilas produkter 100 % veganske, ikke testet på dyr og med ingredienser valgt med omtanke på miljøbelastning. Selv produkternes emballage er bedre end så mange andre produkters. Du kan derfor bruge Maria Nilas produkter med god samvittighed. Generelt er brandets produkter udviklet til farvet hår, men jeg har overhovedet ikke haft problemer med at bruge nogle af deres produkter i mit ufarvede og senere farvet hår. Head & Hair Heal serien er farvebeskyttende og hjælper til en sund hovedbund såvel som til et sundt hår og så modvirker serien hårtab og forebygger skæl OG virker anti-inflammatorisk. Produkterne er milde og derfor også velegnet til sart hud med skæl og evt. psoriasis i hovedbunden.

Head & Hair Heal shampoo og balsam

Head & Hair Heal serien består af en shampoo, en balsam og en hårkur. Jeg har endnu ikke prøvet hårkuren. Jeg synes at shampooen og balsammen er intet mindre end fantastiske. Jeg er vild med alt ved dem; konsistenserne, virkningen og ikke mindst den fantastiske duft serien har af sød melon.

Balsammer har jeg (mit hår) generelt ingen problemer med, der er det sådan set lige meget hvilken en jeg bruger, det er fint det hele. Problemerne opstår når vi kommer til shampoo. Head & Hair Heal shampooen er dog en af de få mit hår siger ja tak til. Shampooen er drøj i brug – det skal den helst også være til den pris, og så er den dejlig blød at massere ind i hår og hovedbund. Mit hår følges tykkere, med mere struktur og mere volumen, allerede efter første vask.

Men jeg vil så også slutte af med at sige, at Maria Nila produkterne er i hvad jeg vil kalde den høje prisklasse. Den shampoo jeg normalt bruger, køber jeg når den er på tilbud til 10 kr. Head & Hair Heal shampoo og balsam koster ca. 250 kr. stykket. Men hvis man vil gøre noget godt for sit hår er det nok også nogle mere fornuftige hårprodukter end dem jeg selv er vant til at bruge. Jeg vil i hvert fald gerne prøve mere fra Maria Nila! ♥

Continue Reading

Skal jeg bruge en silver shampoo?

silver shampoo

Før og efter vask med silver shampoo

Sådan lød mit spørgsmål til min frisør, da hun tog en silver shampoo frem og masseret den ind i mit nyfarvede hår. Jeg har jo fået lavet lidt med mit hår. Har du endnu ikke set det synes jeg du skal klikke HER! I den forbindelse fik jeg lavede en bronde, hvor håret lyses i bunden. Der er ikke skyggen af platinblond eller noget i mit hår, det er mere en naturlig varm lysning, så derfor forstod jeg ikke rigtig hvad den silver shampoo lavede i mit hår? Jeg har jo mørkt hår.

Formålet med at jeg skulle bruge den var at holde den farvede del i en lidt koldere tone. Den vil kun reagere med det farvede og ikke give nogle effekt på min naturlige mørkebrune hårfarve. En lille smugle synes jeg dog at den går ind og reagere i den brune del af mit hår.

Anvendelse: en gang om ugen skal mit hår behandles med shampooen. Den skal have lov at side i håret i 5-10 minutter. Og nej, bare fordi den ikke skylles ud med det samme er det ikke en hårkur. De lilla pigmenter skal bare have tid til at arbejde sig ind i håret.

Men hold nu kæft et svineri!

Væggene, gulvet, vasken og håndklæder! Jeg er glad for at jeg ikke havde tøj på imens for så var det da blevet meget grimt. Jeg selv lignede et billedkunstlokale… Måske en badehætte ville være en rigtig god investering! Man skal i hvert fald ikke have tøj på mens man bruger sin silver shampoo, medmindre at man sidder i en frisørstol. Det farver simpelthen så meget, det har overraskede mig ret meget. Jeg ville også ønske at jeg havde haft nogle handsker (dette skal på indkøbslisten sammen med en badehætte), da mine negle, både under og omkring har fået farve. Mine hænder har generelt fået et svagt blåligt skær, trods grundig vank OG så havde jeg en par katte rifter som nu ligner kuglepen streger på min hånd…

MEN trods det, så synes jeg faktisk at silver shampooen giver en god effekt i mit hår selvom det ikke er gråt hår jeg går efter. Jeg kan godt lide det lidt koldere skær den giver. På de øverste billeder er der en lille forskel i lyset der skal tages højde for, men ellers er der ingen form for redigering af billederne.

silver shamoo 2

Her kan i se min hånd med katte rifterne, er det ikke rigtig at det mere ligner kuglepen?

 

Continue Reading

Se mit nye hår!

se mit nye hår

Afklippet fletning doneret til parykker til kræftramte børn

Nu har jeg gået og glædet mig til at få ordnet mit hår, siden jeg fik bestil tid. Dog med lang ventetid desværre. Men nu er det gjort og flere års overvejelser og hårdrømme er nu blevet til virkelighed. I går var dagen hvor de lange lokker faldt til jorden. Ikke mindre end ca. 50 cm blev klippet af og doneret til parykker til kræftramte børn. 50 cm hår skulle umildbart lette helt vildt, men det vejede faktisk kun 55 g., hvilket forklare at jeg ikke rigtig kan mærke nogen forskel på det punkt.

Mit hår har nu en kravebenslængde, det har givet et mere modent og mere friskt udtryk til mit ansigt. Udover at jeg fik det klippet fik jeg også lidt farve i. Det blev til en ”bronde” som lysner håret nedad. JEG. ELSKER. DET! Det føles fantastisk at have kort hår. Jeg har sådan set ikke bestilt andet end at svinge med mit hår lige siden. Jeg føler mig ikke anderledes og det var ikke så slem en følelse at få det klippet af som jeg havde frygtet.

I kender det vel når man lige har fået klippet sine spidser og ens børste bare stopper når man reder håret? Den følelse havde jeg forventet. Men den er der bare ikke, jeg tænker det er fordi det er SÅ MEGET der er klippet af, at jeg måske automatisk reder mit hår på en anden måde end jeg plejer. Det eneste tidspunkt (indtil videre) hvor jeg lige skal vende mig til at have kort hår er i badet. Både når jeg vasker det, når jeg går ud og ikke længere har et langt tæppe ned over ryggen der holder på varmen OG når jeg skal tørre det. Til gengæld kan jeg nu bruge mine turbie twist håndklæder til håret, mit har var nemlig alt for langt til dem før.

Jeg glæder mig til at finde ud af alle mulighederne med mit nye hår!

se mit nye hår

Før og efter billeder (hvis du skulle være i tvivl)

BTW ikke skyggen af fortrydelse har ramt mig, jeg fuldt ud elsker det ♥♥

Continue Reading

Lidt om at have langt hår

langt hår

Jeg har meget langt hår og har sådan set altid haft langt hår, med meget få undtagelser.

Sidste gang jeg blev klippet korthåret, som i page næsten helt op til mine høre, var da jeg gik i 5 klasse. Det var ikke pænt, og klædte mig bestemt ikke. Så siden 5. klasse har mit hår fået lov at gro, kun med få frisørbesøg for at få spidserne klippet 1 eller 2 gange om året.

Jeg har i lange lange tider gået med tanken om at der skulle klippes en hel del af. Jeg havde sådan set aftalt med mig selv, at når det nået hofterne var det tid. Det er så mere end 10 centimeter siden…

Mit problem med at have langt hår

For at være helt ærlig, så hader jeg det. Det er langt, ja, men mere er det heller ikke. Det er kedeligt, irriterende og bare ikke særlig pænt. Jeg har det altid sat op i hestehale, knold eller fletning fordi det er så forbandet irriterende. Jeg tænker også i forhold til min uddannelse; som bioanalytiker skal håret være opsat, og for mit vedkomme er en hestehale bare ikke nok. De gange jeg har været i praktik, har det siddet i knold dag ud og dag ind. KEDELIGT og ikke særlig pænt, for ikke at tale om den meget ømme hovedbund jeg sidder tilbage med hver evig eneste dag.

Når jeg ser andre kvinder gå med omtrent lige så langt hår som jeg selv, tænker jeg altid at det ikke klæder dem, at det ikke er særlig pænt, og at det er lige præcis sådan at mit eget hår ser ud.

Hvorfor har jeg så ikke bare fået det klippet? Fordi jeg et eller andet sted er bange for at fortryde, at det korte ikke bliver pænt. Derudover har jeg kune fået en minimal form for opbakning til det, de fleste siger at jeg vil komme til at fortryde det. Så sidder jeg og tænker, at det jo ikke er en idé der lige er kommet til mig for 2 uger siden. Nej jeg har gået med tanken i over 4 år!! Og jeg vil så gerne have det gjort. På den anden side, så bliver det jo ikke kortere end at det ikke kan sættes op, præcis som jeg gør nu.

Mine hår goals

Mine hår goals er omkring en kravebenslængde. Jeg tænker at der skal være noget spil i det og ikke bare en lige klipning, måske med lidt lyse reflekser, noget balayage eller bronde.

Dette er noget alla hvad jeg gerne vil have:

hair goals

Billederne har jeg skabet sammen gennem tiden – igen af dem er mine egene.

MEN ved i hvad?

Jeg har bestil tid hos frisøren til den helt store omgang. Jeg tror dog at jeg vælger at klippe det kort af to omgange, det er trods alt ret langt. Men jeg tænker at vi godt kan tage 30 cm til at starte med. Så er der også nok, til at håret kan doneres til parykker til kræftramte børn, og så kan jeg jo altid tage de sidste 10 cm engang til sommer når jeg er kommet mig over det store hårtab.

Hår I nogle gode ideer?

Continue Reading