Goodiebox Crush december 2020 // The ’Be XTRA on a Monday’ Box

goodiebox crush december 2020

Det er allerede tre måneder siden at sidste Crush boks blev sendt ud. Hold op hvor går tiden hurtigt! December er lig med lidt mere glam og lidt mere glimmer. Jeg har i hvert fald gået med lidt mere festlig makeup i hverdagene i december måned end jeg normalt gør. Men hvornår skulle man ellers? Det er mørkt og der er corona så på med lidt glimmer, det løfter humøret – i hvert fald for mit vedkomme. Jeg er vild med temaet for boksen ’Be XTRA on a Monday’, det passer til hvordan jeg har makeuppen hele december.

Goodiebox Crush december 2020 indeholder:

GOSH: Fake It! Lash Primer (full size). Jeg har aldrig praktiseret at bruge en vippeprimer under min mascara. Jeg prøvede på et tidpunkt da Rimmel London eller sådan noget kom med en 2-i-1 hvor der var en hvid primer i den ene ende og mascara i den anden ende. Det fungerede ikke for mig og jeg har ikke prøvet andre siden. Men det er også mange år siden. Denne her er grå så den er nemmere at dække, og jeg synes det virker fint, men om den får vipperne til at se længere og mere fyldigere ud i forhold til at bruge mascara uden en primer under? Mæææh… Det kommer vel mest an på hvilken mascara man bruger og hvor omhyggelig man er med at påføre den. Jeg synes i hvert fald ikke at kunne se den store forskel, ved at have primer under min mascara. Bruger du en primer under din mascara?

IsaDora: Smooth’n Shine Lipgloss (full size). Jeg er normalt ikke til lipgloss, jeg synes de klistre for meget, men ikke denne her. Den er dejlig blød at have på læberne og så er den pæn.

IT Cosmetics: CC+ Cream with SPF 50. Jeg har længe gerne ville prøve denne, jeg har hørt rigtig meget godt om den. Og den er god. Der skal ikke særlig meget produkt til, før der er en pæn dækning af rødme og urenheder. Og så kan den også meget mere, end blot at dække skønhedsfejl. Det er en alt-i-en color corrector, serum, primer, dark spot concealer og fugtgivende creme. Jeg er fan.

ModelCo: Liquid Metal Eyeshadow (full size). Jeg har flere liquid eyeshadows liggende, jeg kan godt lide dem, og deres effekt. Jeg er dog ikke så vild med denne. Dens farve er sådan lidt kedelig. I forhold til at det metaliske finish, så er det flot gyldent, men jeg synes bare ikke at øjenskyggen kommer til sin rette på øjenlåget, ikke hos mig i hvert fald.

Rose La Lune Paris: Baby Moon Nail Polish (full size). Røde negle er bare ikke rigtig mig, så jeg tror bare at denne kommer videre til en der får mere glæde af den end jeg selv.

Boksen indeholder fem makeupprodukter, hvoraf de fire er full size produkter, med en samlede værdi på ca. 530 kr. Goodiebox Crush koster 99 kr. hvis du samtidig er medlem af Goodiebox, og 129 kr. hvis du blot ønsker at være Crush medlem. Du kan nemt tilmelde dig på deres hjemmeside HER. Boksen har altid en minimumsværdi af 350 kr. og bliver udsendt hver tredje måned. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding.

Modtager du Goodiebox Crush?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Goodiebox december 2020 // The ’Wrap It Up’ Box

Goodiebox december 2020

Så er juledagene næsten overstået og for mit vedkomme betyder det at hverdagen igen begynder, her imellem jul og nytår. Julen er gået hyggeligt, stille og roligt, blot med færre julefrokoster end vi plejer at være til. Men bare fordi det er en jul med corona, er der ingen forandringer i forbindelse med Goodiebox, den dukker stadig op på min dør hver måned. Året er afsluttet med den fineste røde julede boks, og så er dens indhold i top.

Goodiebox december 2020 indeholder

Clinique: Moisture Surge Intense 72-Hour Lipid Replenishing Hydrator. Jeg har prøvet mange produkter fra Clinique. For nogle år siden, brugte jeg Clinique rigtig meget. Jeg har dog aldrig prøvet denne creme. Men den er utrolig rig og fugtgivende. Min hud trives bedst med fugt, men især nu hvor det er blevet koldere, er der et ekstra stort behov for fugt. Jeg er allerede blevet glad for cremen, så måske jeg bør kigge nærmere på hele Moisture Surge serien.

De_CURE: No Glow AHA + BHA Glow Cleanser. Denne rens skulle hjælpe med at fjerne makeup, urenheder og forurening fra huden. Men den indeholder også eksfolierende AHA frugtsyre, mandelsyre og BHA salicylsyre. Dette stimulerer cellefornyelsen uden at skade hudens barriere og efterlader huden med mere glød. Jeg har endnu ikke fået afprøvet den, men den står som den næste der skal i brug,. Jeg er meget spændt på den.

Elizabeth Arden: White Tea Eau De Toilette. Denne duft har jeg faktisk allerede. Du kan læse om den HER. Den er udsendt i tre forskellige udgaver, og jeg har modtaget den originale, som jeg havde i forvejen.

Jorgobé: Niacinamide Serum (full size). Dette serum skulle genoprette hudens naturlige balance. Med sit indhold af niacinamid, B3 vitamin, udglatter serummet hudetonen, hudens struktur og minimere samtidig pigmentpletter og rødmen.

Mélusine Paris: 3in1 Mascara with Hemp and Enriched with Vitamin E (full size). Jeg kender ikke til dette mærke, jeg har aldrig hørt om det. Men det betyder ikke at det er dårligt. Tværtimod er det en god mascara der fungere godt for mig og mine ønsker til en mascara. Det er en 3 i 1 mascara der kombinere vippepleje med makeup. Den styrker og genopbygger vipperne og stimulerer vippevæksten.

December måneds Goodiebox indeholder fem produkter, hvoraf to af dem full size, og har en samlet værdi af ca. 560 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad var der i din boks? Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Goodiebox november 2020 // The ‘You Got This’ Box

Goodiebox november 2020 1

Denne måneds Goodiebox handler om at booste vores selvtillid. I stedet for at tale ned til os selv, skal vi alle huske at rose os selv og give os selv komplimenter. En ting jeg elskede ved teksten i folderen, var at de opfordrede os til at tænke på tre ting som vi gør godt. Jeg synes det er så vigtigt at vi husker at rose os selv, i stedet for at tænke på alt det negative og det vi ikke kan lide. Positivitet er vejen frem!

Goodiebox november 2020 indeholder:

Ivy AIA: Face Cream with Provitamin B5 (full size). Denne ansigtscreme kan anvendes både morgen og aften. Den indeholder Provitamin B5 som bliver omdannet til vitamin B5, der virker beroligende for huden samtidig med at nære huden. En ansigtscreme der giver huden intens fugt hele dagen. Ja tak!

Luxliss: Nourishing Hair Care Serum. Det her er noget jeg altid godt kan bruge. Mit hår får ekstra pleje hver dag, om det er oile, serum, creme eller en anden form for produkt til hårets spidser. I øjeblikket er mit hår utrolig meget elektrisk, så jeg krydser fingre for at denne måske kan afhjælpe mit lille problem – om ikke andet så dufter den skønt.

Nails Inc.: 45 Second Top Coat with Retinol (full size). Hvis dette virker, så er det skide smart! 45 sekunders tørretid og et glossy finish som var det en salonbehandling. Men hvordan gør man lige? Kommer man den direkte ovenpå sin våde lak? Nogen der har prøvet det?

Phase Zero: Bare Necessities Eyeshadow Palette (full size). Dette må siges at være en All-in-One palette, da den både indeholder øjenskygger, bronzer og blush. Paletten har nogle virkelig fine skygger, jeg er især vild med de tre med glimmerskygger, især to af dem er blevet brugt flittigt siden Goodieboxen landede. Derudover er der en fin skygge med shimmer og to matte skygger.

Goodiebox november 2020 2

Goodiebox november 2020 3

Starskin: VIP the Gold Mask Eye – Revitalizing Luxury Gold Foil Eye Mask. Jeg har endnu ikke nået at få denne maske afprøvet. Men det er en øjenmaske, der gør at vi hurtigt og nemt sipper for mørke rande og hævede øjne. Masken skulle opfriske og forbedre huden omkring øjnene.

The Body Shop: Hand Cream (full size). Der er sendt fire forskellige håndcremer ud fra The Body Shops sæsonserier. Jeg har modtaget Vanilla Pumpkin i min boks. Den dufter sødt, lidt som de der karamelsnørebånd man lavede konkurrencer med som barn. Mums.

Som en lille ekstra gave, har Goodiebox også vedlagt en pose Halls med smag af appelsin. En ny udgave, der er sukkerfri og som indeholder vitamin C som støtter immunforsvaret.

November måneds Goodiebox indeholder seks produkter, hvoraf fire af dem full size, og har en samlet værdi af ca. 645 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad var der i din boks? Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Goodiebox oktober 2020 // The “Myself Zone” Box

Goodiebox oktober 2020

Det jeg oprigtig talt nok blev mest begejstret for at se i månedens Goodiebox var, at folderen er tilbage igen! Den har jeg virkelig savnet! Derudover falder denne månedens boks ikke lige i min smag. Med boksens tema menes der, at der skal være plads til alle sider af sig selv. Der skal være plads til de festlige dage, men der skal også være plads til dage på langs i sofaen. Boksen har også et to siders design så man selv kan vælge hvilken en, der skal være front.

Goodiebox oktober 2020 indeholder:

Emité Cosmetics: Nail Lacquer (full size). Denne neglelak har den smukkeste farve. Det er en naturlig farve i en lidt dybe støvet rosa farve. Lakken skulle også have long-lasting effekt.

La Rosée: Regenerating Stick Mask (full size). Jeg synes at denne maske dufter fantastisk, men derudover er jeg ikke fan. Det fungerer simpelthen ikke for mig, at det er en stor stift. Der kommer kun et tyndt lag maske på huden. Den er heller ikke specielt behageligt at påføre, fordi den er så hård. Men det værste er at den store stift ikke kan komme ind i krogene der f.eks. er i områderne på og omkring næsen… Så vil jeg altså hellere have maske op fingrene, som denne netop ikke ville give.

Luxliss: Miracle Leave In Treatment. Dette er en leave in creme til hårets spidser. Den har en skøn duft af kokos og så har den 10 fordele for håret, som f.eks. af tilfører håret shine, fugte og reparere, virke varmebeskyttende og eliminere frizz.

Moshi Moshi Mind: Mind Sponge – Konjac Sponge With Collagen (full size). Der var engang hvor jeg virkelig var storforbruger af Konjac Sponge i alle sine slags. Jeg elskede dem, og anbefalede dem varmt til alle jeg mødte. Jeg er dog ikke lige så hyped på at bruge dem mere. Egentlig ikke fordi jeg ikke kan lide dem, blot fordi de på et tidspunkt kom væk fra min hudplejerutine, og så har jeg bare ikke rigtig fået dem i brug igen. Efter at vi er flyttet i hus, har jeg heller ikke noget sted de kan hænge til tørre på badeværelset, så nu er det bare upraktisk.

Niré Beauty: Skanted Tweezer (full size). Jeg er generelt glad for Niré Beautys makeupbørster. Jeg har mange! Den pincet som lå i boksen, så virkelig flot ud med sit rosegold ydre. Jeg er selv mest til dem med en flad spids, præcis ligesom denne, men jeg synes ikke at den er specielt god og jeg synes at den niver utroligt meget.

Som en ekstra lille ting, har de langt en chokoladebar med. Det er ikke et mærke som jeg har set før, men det er en super lækker mælkechokolade med karamelstykker.

Oktober måneds Goodiebox indeholder fem produkter, hvoraf fire af dem full size, og har en samlet værdi af ca. 560 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad var der i din boks? Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading