Rent hår med Maui Moisture Hibiscus Water

Maui Moisture Hibiscus Water

Det jeg allerbedst kan lide, sådan generelt, ved Maui Moiture produkterne, er deres farverige og saftige ydre. Jeg synes simpelthen at de ser så indbydende ud alle sammen. Det ligner juicer, der er lige til at drikke, og de dufter sådan set også sådan, hvis man ser bort fra den lille snært af sæbedufte.

Maui Moisture Hibiscus Water

Den serie jeg senest har testet er Maui Moisture Hibiscus Water, der egner sig til alle hårtyper. Maui Moisture Hibiscus Water serien er en vegansk, letvægts fugtgivende serie, som renser håret og (sjovt nok) tilfører en masse fugt, dog uden at tynge håret. Serien indeholder eksotisk hibiscusvand, passionsfrugt og saftig vandmelon, som blødgører, gennemfugter og plejer håret og efterlader håret med en fantastisk duft af sommer – kan du fornemme duften?

I modsætning til de fleste andre shampooer, som hovedsageligt består af 60-70 % kemisk behandlet vand, består Maui Moisture primært af 100 % ren Aloe Vera Juice og kokosvand, som blidt tilføjer ekstra næring og fugt til håret.

Foruden det flotte ydre og den skønne duft, så er det et meget almindeligt med godt shampoo og balsam makkerpar. Shampooen er drøj i brug, den er let og blød at fordele ud i håret. Den skummer godt op og er nem at skylle ud af håret igen. Og så bliver håret selvfølgelig rent. Balsammen er svær at få ud af flasken, der skal bankes og rystes hårdt i den, før produktet kommer ud i enden og så er flasken også ret hård at trykke på for at få produkt ud. Men det problem synes jeg at være stødt på før, både hos Maui Mouisture, men også hos søsterbrandet OGX. Derudover er det en god balsam. Den blødgør håret og gør det lettere at rede ud. Begge produkters konsistens er tykke, shampooen er mere gel hvor balsammen er cremet.

Kender du Maui Moisture?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg