Nuxe Huile Prodigieuse Riche er en vidunderlig kropsolie til tør hud

Nuxe Huile Prodigieuse Riche

Jeg har kun meget begrænset erfaring med brandet Nuxe, men de produkter jeg har prøvet har været skønne. Og samme gælder for denne super lækre tørolie til kroppen. Nuxe Huile Prodigieuse Riche er den første nærende olie fra Nuxe, specifikt dedikeret til meget tør hud. Tøroliens komposition er desuden meget tæt på at ligne hudens egen sebum, og så kan den anvendes til både ansigt, hår og krop. Jeg har dog kun brugt den til kroppen.

Nuxe Huile Prodigieuse Riche indeholder 30 % mere Macademiaolie, end i den klassiske Huile Prodigieuse olie, og så er den spækket med Omega 9 og 7. Derudover indeholder den også vitamin E samt de 6 øvrige botaniske olier, som findes i Nuxes ikoniske tørolie. Blandt de 6 ikoniske olier finder man Tsubakiolie, som er yderst nærende på grund af dens fyldighed fra den essentielle fedtsyre, Omega 9, og phytosteroler. Tsubakiolie har anti-age egenskaber, som er påvist via collagensyntese, og så har den et unikt anti-oxidant beskyttelsessystem af naturlig mikrodispergeret vitamin C.

Nuxe Huile Prodigieuse Riche er en fryd for kroppen OG næsen

Aller første gang jeg brugte denne tørolie blev jeg tæt på lykkelig over dens duft. Duften er nemlig præcis som de solplejeprodukter fra Yves Rocher jeg skrev om i sommers, og som jeg ville ønske fandtes som parfume. Duften er behagelig, varm, sødlig, lækker og rund. Den skal selvfølgelig duftes af egen næse. Men om ikke andet så er det fantastisk, at jeg nu har et kropsplejeprodukt uden SPF, som er mere passende at pleje vinterhuden i.

Flasken er på 100 ml. Jeg synes umiddelbart at det så ud til at være en stor flaske med rigtig meget produkt i. Det forsvinder dog meget hurtigt, da flasken er flad, og så er 100 ml. faktisk ikke ret meget når det er til kroppen. Olien er ellers OK drøj i brug. Den er let og lækker at massere ud på kroppen. Den trænger ikke ind i huden lige med det samme, men det havde jeg nu heller ikke forventet, det er trods alt en olie. Men det dejlige er at huden ikke føles klistret. Den føles fugtet og glat, for ikke at nævne yderst velduftende. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale dig at prøve Nuxe Huile Prodigieuse Riche, om du har den her meget tør hud, eller om du bare vil pleje din hud lidt ekstra.

Dog vil jeg sige at også har olien sin mangel. For selvom den umiddelbare her-og-nu effekt er skøn, så oplever jeg ikke at den er vedvarende. Jeg påfører primært olien om aftenen, efter at jeg har været i bad. Og jeg oplever ikke at min hud morgenen efter er ekstra blød, fugtet eller velplejet. Det føles faktisk slet ikke som om jeg har haft nogen form for kropsplejeprodukt på… Det er virkelig ærgerligt, men jeg skal da ikke være bleg for at sige, at jeg allerede har tømt de 100 ml.

Kender du Nuxe, og har måske prøvet en af deres tørolier til kroppen?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Gentle ”body scrub” fra Phytomer

phytomer gentle body scrub

Er der noget bedre end en rigtig god body scrub? Personligt synes jeg at sukkerscrubs fungere virkelig godt. De skrubber huden godt igennem, på en måde der kan mærkes, uden at de heller er for voldsomme og ligefrem ubehagelige. En af de scrubs jeg bliver ved med at gå tilbage til er den fra Matas luksusstriber. I dag vil jeg dog fortælle om en anden body scrub, som desværre ikke opfylder de idealer jeg har for en body scrub.

Formlen på Phytomer Gentle Body Scrub

Eksfolierer med silica pulver

Silica pulver er et naturligt mekanisk exfoliant. Det er et særligt fint mineral pulver, der giver en dynamisk og komplet kropspeeling, der samtidig sætter gang i hudens afstødning af døde hudceller. Dermed skulle huden efterlades blød og glat med en redefineret tekstur.

Fugter med salicornia olie

Salicornia oile booster funktionen AQP8. Det vil sige kanalerne der udveksler vand og urea til cellerne. Dermed forbedres fugttilførslen i huden. Samtidig er olien også med til at genskabe lipiderne i epidermis, som øger hudens forsvar.

Remineraliserer med oligomer

Oligomer er et remineraliserende havvands koncentrat, med aktive ingredienser fra havvand. Koncentratet indeholder 104 mineraler og sporstoffer der er essentielle for kroppens balance og vitalitet. Huden styrkes og får et energiboost – som en svømmetur i havet.

”Body scrub”

Som udgangspunkt og endelig vurdering, er dette et super lækkert produkt, på alle andre punkter end som det egentlige; at være en body scrub. Hvilket også er der for jeg har sat det i gåseøjne i indlæggets overskrift. Lad mig forklare.

Denne såkaldte Gentle Body Scrub fra Phytomer, har en fantastisk lækker konsistens. Det er en tyk creme-til-olie mousseret konsistens, og det lyder faktisk som om man trykker flødeskum ud af en købeflaske, når produktet presses ud af tuben. Dertil skal det siges at de 150 ml. ikke rækker til særlig mange gange, da man/jeg bruger ret meget produkt til en hel krop. Og jeg kan godt fortælle at huden efterlades lækker. Den føles blød, fugtet, velplejet og cremet ind, så det er absolut en god effekt den har.

Men som scrub får den altså ikke mange point hos mig. Den indeholder ikke vildt mange skrubbekorn og de er heller ikke af den mest effektive slags. Selvfølgelig kan jeg mærke scrubben, men det er også kun lige akkurat. Så navnet GENTLE Body Scrub er meget passende! Men det er altså på alt det andet, at den vinder mig over.

Scrubben har en mild duft med noter af citros frugt og hjertenoter fra blomsterne iris, rose og jasmin.

Kender du Phytomer?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

E.L.F. California baked eyeshadow palette

e.l.f. California baked eyeshadow palette 1

Jeg tænker at flere af jer nok på et eller andet tidspunkt er støt på brandet E.L.F.; eyes, lips, face cosmetics? I hvert fald så forhandles deres produkter blandet andet i Føtex og Bilka og på deres hjemmeside. E.L.F. er et makeupbrand der senere hen også har fået lidt hudplejeprodukter til. Produkterne er prisvenlig og for det meste også af en ude mærket kvalitet. Grunden til at de kan holde priserne i bund, er fordi de ikke bruger penge på store reklame, som råber op omkring dem, hvilket kommer os andre til gode.

California baked eyeshadow palette

e.l.f. California baked eyeshadow palette 2

Et af deres produkter, som jeg vil fortælle jer om i dag er denne øjenskyggepalette; California baked eyeshadow palette. Skyggerne er i en baked udgave, som jeg ellers plejer at være rigtig glad for, men jeg synes faktisk ikke at farverne er særlig pigmenteret i dette tilfælde. Skyggerne er virkelig flotte, inden tvivl om det. Farverne er lige noget for mig; det er brunlige, jordslået og gyldne farver, som bare rammer spot on. Men jeg må indrømme at jeg savner noget mere pigmentering.

Jeg har lavede swatch af paletten herunder. Som I kan se har farverne kun en svag pigmentering:

e.l.f. California baked eyeshadow palette 3

Det var faktisk også overraskende at de mørke farver, var dem der var sværest at swatche, da skyggerne er meget nærige og svære at få ned på min arm… Når men her er de, og farverne er flotte, men ikke særlig kraftige. Jeg er ikke særlig tilfreds med paletten desværre.

TIP: Man kan, og det har jeg ikke gjort på billedet, bruge en fugtet pensel, for på den måde at øge pigmenteringen og intensiteten af skyggerne. Det hjælper en smule på det, men ikke meget.
Mascara & shadow shield

e.l.f. mascara & shadow shield

Det her produkt er til gengæld genialt til øjenskygger der drysser og har masser af pigment – det vil sige ikke ovenstående palette. Det er som navnet antyder, et skjold, der holdes under øjet, for at der ikke skal komme øjenskyggerester ned på kinden og ødelægge ansigtsmakeuppen. Det er lidt svært at holde skjoldet på, samtidig med at man lægger sin makeup, men det kan godt fungere. Jeg har i hvert fald et par øjenskygger som bare ALTID drysser.

Kender du E.L.F.

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Plej dine negle, som du plejer din hud!

depend O2 neglepleje

I efteråret udkom Depend med en masse nye produkter, der primært er pleje til neglene. For helt ærligt, i forhold til hvor meget mere vi udsætter vores hænder for, i forhold til vores ansigt, så bør vi (jeg) give dem lidt mere opmærksomhed end de ellers får. Hænderne er dog noget mere hårdføre end ansigtet er, men de har også mange flere opgaver at udføre.

Depend O2 neglepleje

Depend O2 neglepleje

De mange nye plejeprodukter er enden helt nye til Depend O2 neglepleje sortimentet, men der er også nogen af produkterne som er relanceret med en ny og forbedret formular. Produkterne er inddelt i fire kategorier: rengør, genfugt/plej/styrk, forstærk og beskyt/giv glans. Jeg vil nu gennemgå de nye produkter, i deres respektive kategorier.

Rengør

Cuticle peeling

I kategorien rengør er der kun et nyt produkt, og faktisk blot en relancering. Produktet har fået en ny formel, som har en bedre vedhæftning og en hurtigere effekt. Cuticle peeling er første trin i jagten på en god neglekvalitet, med stærke og sunde negle. Den rengør neglene og fjerner døde hudceller. Cuticle peeling skal bruges en gang om ugen.

Genfugt/plej/styrk

Aleo vera hand & cuticle cream

Cremen er en relancering med en ny forbedret formel og en ny duft. Cremen er til dig med tørre hænder og neglebånd. Den både nære, fugter, beskytter, plejer, blødgør og har en beroligende virkning. Cremen er beriget med aleo vera, fjeldkvan, solsikkeolie, kakaosmør, sheasmør, vitamin E og panthenol.

Argan nail oil serum

Argan nail oil serum er et helt nyt produkt. Den indeholder arganolie, neonyca (sellerifrø) og vitamin E, som giver næring og fugt. Olien giver neglene en intensiv pleje, og virker bedst over natten. Olien er især velegnet til dig ned negle i dårlig forfatning.

Grape & avocado nail oil

Dette er dog ikke en nyhed overhovedet, men jeg vil lige nævne den alligevel. Negleolien her indeholder vitamin E, avocado- og druekerneolie som styrker og genopretter neglenes fugtbalance. Olien fungere som en dagcreme til neglene. Den kan anvendes dagligt ved at bruge et par minutter på at massere olien ud på især negleroden.

Stop tip split

Dette er heller ikke en nyhed af den ene eller anden art, men fortjener også en lille udtagelse. Stop tip split reparerer flossede neglespidser samtidig med at den beskytter og styrker din negl. Det er et quick fix som sammenbinder og reparerer den flossede spids. Produktet er vandbaseret og beriget med ekstrakt fra druer og æble. Stop tip split kan også bruges under neglelak, man skal blot vente 15 minutter med at påføre lak.

Forstærk

Strength anti-age

Strength anti-age er endnu et nyt produkt, som har til formål at styrke og genoprette neglens fugtbalance, give et quick fix med ridgefillereffekt samt at karmuflerer gule misfarvninger. For ridgefillereffekt skal man påføre flere lag, til overfladen er jævn. Denne lak indeholder både olie og en styrkelak for en hård og fleksibel overflade, den retter sig især til tørre, skrøbelige og flossede negle. Den kan bruges alene eller som underlak.

Strength instant repair

Her har vi også med et nyt produkt at gøre. Strength instant repair styrker øjeblikkeligt en blød og tynd negl. Lakken viser sin fulde effekt efter en ugen brug, med brug 2 gange om ugen. Den ufarvede lak danner en stærk og fleksibel overflade og så indeholder den AHA.

Strength overnight

Strength overnight er ikke en nyhed, men et favorit produkt herfra. Produktet virker over natten og man skal gerne give neglene sådan en tur 2-5 nætter i træk. Det er en neglekur til tørre og skrøbelige negle. Kuren tilfører fugt, øger modstandskraften, styrker og genopbygger strukturen i negleplanen. Kuren skal påføres en ren og tør negl.

Beskyt/giv glans

I denne kategori har vi 1 ny underlak, Base bonder, som forstærker holdbarheden af en farvede lak, beskytter neglen mod misfarvning og så tørre den hurtigt. Men kategorien indeholder også 4 forskellige top coats hvoraf kun et produkt er en gammel kending; Top 5. Top 5 har 5 fordele og fungere lidt som en multilak; underlak, overlak, styrkelak, glansgivende og hurtigttørrende og så indeholder den UV-beskyttelse. What’s not to like? De andre tre top coats er sprit nye. Top gel er en overlak med geleffekt og super glans, som opbygger volumen og tørre hurtigt uden brug af UV lampe. Jeg er personligt rigtig glad for denne type af top coats, jeg synes det fungerer fantastisk og resultatet er godt og holdbart. Dernæst har vi også den nye top matte, som er en top coat der giver et mat finish til lakken, dette er også en effekt jeg er rigtig glad for. Og sidst med ikke mindst har vi top speed som er en top coat der tørre hurtigt, giver højglans og har et UV filter, som modvirker misfarvninger.

Pas på hænderne her i kulden

Mit allerbedste tip for at passe på hænderne, her i den kolde tid er, altid at bruge vanter når man er udendørs, for at beskytter hænderne mod kulden. Kulden er nemlig skyld i rigtig meget ubehag på hænderne; tørhed, rødme og sprukne hænder er blandt følgerne af kuldepåvirkning.

Plejer du dine negle?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading