#FakeFreckles

Jeg faldt over denne artikel i Metroxpress for et stykke tid siden. Artiklen fortæller om den nye trend, der figurere på instagram for tiden, med #fakefreckles. Det skulle angiveligt være meget in, med fregner i øjeblikket, også for folk uden naturlige fregner. Jeg selv er ikke fyldt med fregner, om sommeren får jeg lidt over næsen, men ikke nogen man lægger mærke til.

Metroexpress har indsat en vejledning til hvordan man kan lave fregner ved hjælp af make-up. Vejledningen er lavet af makeupartist Agnes Lovise Haugen:

  1. Brug en neutral pudder til at børste din hud mat.
  2. Tegn dernæst forsigtigt fregner på kinder, næseryggen og i panden med en almindelig øjenbrynsblyant (gerne i forskellige størrelser).
  3. Brug nu en finger til forsigtigt at blende fregnen ind i huden.
  4. Afslut med en neutral pudder, så fregnerne kan holde hele dagen.

Og det har jeg så prøvet! 😀

Jeg har brugt Wetnwild Ultimate Minerals powder foundation, Rimmel London Scandaleyes mascara, lip gloss fra the Body Shop med hindbær og Elizabeth Arden lip liner i farven taupe, til fregnerne.

12063902_1042040199169839_1823282567_n

Altså, ja, det var da meget sjovt at prøve, og jeg synes egentlig også, at resultatet blev ret flot. Men om det er noget jeg vil gå i skole med tror jeg nu ikke, men hvem ved? 😛 Er der nogen af jer læsere der har prøvet jer med looket??

Continue Reading

Mine efterårsessentials

Jeg har samlet et par af mine yndlingsprodukter her til efteråret, nu når det er begyndt at blive koldere. Det gennemgående tema for denne tid er fugt, kulden tager hårdt på min hud, og jeg er derfor nød til at pleje den med lidt ekstra.

  1. Nivea creme smooth
  2. The Body Shop body butter med blåbær
  3. The Body Shop Aleo soothing moisture lotion SPF 15
  4. Clinique chubby stick
  5. Mentholatum original lipbalm
  6. Flora by Gucci

Nivea creme smooth: Før jeg prøvede denne creme smooth, brugte jeg creme soft også fra Nivea – hvilket også er en fantastisk shower cream, der lever op til navnet. Men Nivea creme smooth lever virkelig også op til navnet, det er en luksus at smøre sig ind i den. Konsistensen er meget tyk, næsten barberskumsagtigt, hvilket er så behageligt.

The Body Shop body butter med blåbær: Denne body butter har en skøn duft, ærgerligt at det kun har været en special edition. Det eneste negative der er at sige om body butteren, er at det er en rigtig fed creme og derfor også er lang tid om at trænge ind i huden – men det er jo et stort plus for nogen!

The Body Shop Aleo soothing moisture lotion SPF 15: Jeg købte faktisk denne ansigtscreme i sommers, fordi jeg synes, det var meget praksis at der var solfaktor 15 i. Så var det ligesom to fluer med et smæk! Men det er også en rigtig god fugtighedscreme, så den kan sagtens bruges selvom det ikke er høj solskin mere.

Clinique chubby stick: Jeg fik faktisk denne her chubby stick med da jeg købte online fra Clinique. Det er en flot prøve at få med (og ikke den eneste prøve), og det er en god størrelse. Derudover er den plejende, og giver lidt kulør midt i den triste tid.

Mentholatum original lipbalm: Læbepomade skal der til, og det er uanset hvilken årstid vi har, jeg kan simpelthen ikke fungere uden en læbepomade, det tangerer til at være en afhængighed.

Flora by Gucci: Dette er en parfume jeg faktisk kun bruger i vinterhalvåret, jeg synes den er for tung og kraftig til at bruge om foråret og sommeren. Men det er en rigtig god parfume – synes jeg.

DSC_0042

Continue Reading