Briar U Jagten og Chancen // 2 x boganmeldelse

elle kennedy briar u jagten chanecen

Elle Kennedy er blandt mine yndlingsforfattere, jeg bliver lige imponeret hver gang. Især at mange af de bøger jeg har læst er i samme genre, men bare fortalt på en ny måde. Hvordan kan hun blive ved med at skabe nye gode feel good historier. Trods at de lægger så tæt op af hinanden, så er det en ny læseoplevelse hver gang.

I denne omgang er jeg kastet mig over de to første fritstående bøger i Briar U serien. Selvom bøger er fritstående, så har jeg det altså bedst med at læse dem i den “rigtige” rækkefølge, fordi der ofte er personer man så kan genkende i de efterfølgende, små interne hints eller små øjeblikke hvor man læse Rom hvad der skete med parret i foregående bøger.


J A G T E N

  • Titel: Jagten
  • Serie: Briar U (første fritstående bog i serien)
  • Forfatter: Elle Kennedy
  • Forlag: Flamingo Books
Bagsidetekst

Alle siger, at modsætninger mødes.

De må have ret, for der er ingen logisk forklaring på, hvorfor Summer er så tiltrukket af Colin Fitzgerald. Hun plejer ikke at gå efter tatoverede, computerspilskodende, ishockeynørdede sportsidioter, sm synes, hun er flyvsk og overfladisk. Hans snæversynede opfattelse af hende er det første, der taler imod ham. Og det hjælper heller ikke ligefrem, at han er en af hendes brors kammerater.

Og at hans bedste ven er forelsket i hende.

Og at de alle tre er roommates.

Men det betyder ikke noget, for Fitzy har gjort det klart, at han ikke er interesseret i hende, selvom gnisterne mellem dem truer med at brænde huset ned. Summer er ikke dens slags pige, der jagter en mand, og hun har ikke tænkt sig at begynde nu. Hun har også nok at se til med sit nye studie, en klam underviser og en usikker fremtid.

Så hvis hendes sexede, surmulende roommate bliver klogere og inser, hvad han går glip af?

Så ved han, hvor han kan finde hende.

Hvad synes jeg om Jagten?

Briar U Jagten starter nytårsaftensdag, hvor Summer bliver smidt ud af hendes nye kollegiehus, inden hun når at flytte ind. Hun tager til nytårsfest med sin storebror og nogen af hans ishockeyvenner, heriblandt Colin Fitzgerald, som hun har et kæmpe crush på. Fitz er både tiltrukket af Summer men samtidig har han lyst til at løbe sin vej, fordi hun udstråler drama, noget han slet ikke er til.

Summer er lillesøster til Dean hvis kæreste er Allie, som er hovedpersonerne i Elle Kennedys Dømt Ude i hendes tredje fritstående bog i Off Campus serie. Og til den her nytårsfest møder vi faktisk også to andre personer, Garrett og Hannah fra første bog, Aftalt Spil, også fra Elle Kennedys Off Campus serie, også en helt igennem fantastisk serie! Briar U serien foregår efter personerne fra Off Campus er dimitterede derfra, og jeg vil gerne kalde det for en slags efterfølger.

Til den her nytårsaften går Summer all in på at score Fitz, men han siger nogen grimme ting om hende mens hun er på toilettet, som hun overhøre, så hun kysser med en af hans holdkammerater. Efter aftenen aftaler hendes bror, Dean, at hun kan flytte ind hos tre af holdkammeraterne som mangler en roomie.

‘Den eneste ulempe er, at jeg nu er nødt til at bo sammen med den fyr, jeg kyssede. Og den fyr, som jeg på et tidspunkt desperat ønskede at kysse. Og Hollis, men han er harmløs, for han har jeg hverken kysset eller haft lyst til at kysse.’ – Summer

Jeg skulle ikke langt ind i bogen før jeg sad og smilede fjogede og grinte for mig selv. Jeg er vild med hendes tilfældige møde med Brenna, de to var bare dømt til at blive bedste veninder.

En ting forvirrede mig dog lidt. Det er alle de navne! Om alle holdkammeraterne bruges som oftest efternavne eller kælenavne, men så en gang imellem omtales de mange guttere også med fornavn, og så aner jeg simpelthen ikke hvem der bliver snakket om.

Jagten var en god og fangende bog, på ingen måde kedelig. Dog synes jeg personligt at den manglede en smule indhold, en smule tam i forhold til andre bøger af samme forfatter og meget forudsigelig. Der sagt ikke sagt at den var dårlig.


C H A N C E N

  • Titel: Chancen
  • Serie: Briar U (anden fritstående bog i serien)
  • Forfatter: Elle Kennedy
  • Forlag: Flamingo Books

Bagsidetekst

Brenna Jensen drømmer om at blive sportsjournalist, men kæmper for at få foden indenfor. Så da hun får muligheden for et attraktivt praktikophold, går hun i panik til samtalen og kommer til at sige, at hun dater ishockeyspilleren Jake Connelly.

Sandheden er, at de ikke kan udstå hinanden.

Og udover, at han er arrogant, irriterende og alt, alt for tiltrækkende, så spiller han også på det rivaliserende hockeyhold.

Men Brenna har brug for, at Jake spiller hendes kæreste, og for hver falsk date kræver han en rigtig en. Hun beslutter sig for at tage chancen, selvom hun ved,, at hun ikke må falde for Jake. Under ingen omstændigheder…

Hvad synes jeg om Chancen?

Vi har allerede mødt de to hovedpersoner: Brenna Jensen, datter af ishockeytræneren på Briar U og bedste veninde med Summer, og Jake Connelly, ishockeyspiller på Harvard. De begge slog gnister og spydigheder i Jagten, da de var modstandere i forhold til ishockey.

Jeg kan rigtig godt lide Brenna, jeg synes meget bedre om hende end jeg synes om Summer. Brenna er virkelig cool.

‘… mens jeg forsøger at lade være med at fokusere på, hvordan det tynde stof klæber til den mest imponerende brystkasse, jeg nogensinde har set. Og jeg er konstant omgivet af veltrænede fyre, så det siger ikke så lidt.’ – Brenna

Ligesom i forrige bog, hvor Summer havde en byrde/hemmelighed, rygterne om at hun havde brændt et af studenterhusene ned, har Brenna også noget i bagagen som først kommer frem til allersidst, nemlig hvad der egentligt skete mellem hende og hendes ekskæreste Eric. Men det virker, det holder på læseren, uover alt det andet ville jeg virkelig gerne vide hvad der var sket. Hun opbygger stille og roligt tillid til Jake, der ikke vil presse hende til at fortælle det, før hun selv er klar.

De sidste to fritstående bøger i Briar U serien, Spillet og Udfordringen har jeg stadig til gode, men de står højt på min læseliste.

Varm anbefaling til Elle Kennedys bøger.

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget bøgerne til anmeldelse og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Selvbruner fra yndlings Bondi Sands

Bondie Sands Everyday gradual Tanning Milk 1

Bondi Sands er Australiens bestsellerbrand indenfor selvbruner, og jeg forstår virkelig godt hvorfor. Jeg har selv haft stor succes og glæde af produkterne. Bondi Sands kom nemlig til Danmark for to år siden, og jeg har efterhånden testet meget fra brandet.

Først vil jeg lige nævne deres selvbruner back applicator. Den gør det nemt at påføre selvbruner på ryggen hvor det ellers kan være svært at nå. Applikatoren er genanvendelig og skal blot vaskes med varmt vand og tørre. I pakken er en rykapplikator og tre ekstra applicerings pads. Redskabet kan selvfølgelig også anvendes til at påføre selvbruner andre steder, men det er den ikke rigtig ideel til. Og så vil jeg sige at det også lige kræver lidt øvelse at bruge rykapplikatoren, men det er helt klart et produkt jeg slev har manglet!

Rykapplikatoren klappes sammen på midten, så den ikke fylder så meget, når den skal opbevares.

Bondie Sands Everyday gradual Tanning Milk 2

Everyday gradual Tanning Milk

Bondie Sands Everyday gradual Tanning Milk 3

Everyday Gradual Tanning Milk er en bodylotion tilsat selvbruner for gradvist at opbygge en flot glød og så kan den også anvendes til at forlænge en allerede opbygget glød. Lotionen giver en ensartede naturlig solbrun glød, uden orange toner. Lotionen giver en mild glød og skal derfor gradvist opbygges. Jeg bruger den efter at have været i bad, som en del af min faste sommer-kropspleje-rutine. Den kan faktisk også anvendes i ansigtet, men det praktiserer jeg ikke selv.

Lotionen har en lækker duft af kakao, og så er den nem og smidig at fordele ud på kroppen, hvor den relativt hurtigt absorberes. Lotionen skal absorbere helt, eller være “berøringstør” før man tager tøj på, hvorefter den efterlader huden velhydreret. Dette er en at de typer af slevbruner jeg anbefaler til dem der ikke har erfaring med decideret selvbruner. Det er nemlig supernemt og ret så idiotsikkert at anvende. Resultatet er næsten altid godt, da det ”bare” er en bodylotion, der skal fordeles ud på kroppen. Og så skal gløden opbygges af flere omgange.

Bondie Sands Everyday gradual Tanning Milk 4

Liquid Gold Self Tanning Foam

Bondi Sands laver faktisk min absolutte yndlings selvbruner, som er deres Liquid Gold selvbruner tørolie. Den giver simpelthen sådan et pænt resultat. Og de har den faktisk også i en skumudgave, som jeg nu også har testet. Skummen er lysere end jeg havde forventet. Nok fordi de andre selvbrunermousser fra Bondi Sands har været meget mørke. Liquid Gold Self Tanning Foam er nem at påføre med en Applicator Mitt. Den giver en svag farve på huden, så man kan se hvor man er nået til. Efter at den har siddet mellem 1-6 timer skal den skylles af igen. Den efterlader en svag glød, der langsomt kan opbygges af flere omgange. Den er god som nybegynder, men jeg selv synes godt at den kunne give lidt mere farve.

Bruger du selvbruner? Hvilke bruger du? Kender du Bondi Sands?

Sommerhilsner fra Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Hvad er Innersense Detox Hair Mask for en størrelse?

innersense detox hair mask 1

Innersense Detox Hair Mask er en lermaske til hår og hovedbund. Jeg har aldrig selv prøvet et lignende produkt, og jeg må indrømme at den stod længe, før jeg prøvede den første gang. Jeg synes simpelthen at det var for mærkeligt. At komme sådan en tyk grå lermaske i håret er bare meget uvant. Dog var det ikke så slemt eller udvandt når det kom til stykket.

Da jeg endelig fik taget den i brug, var det faktisk mest af alt lidt som en balsam. Det er sådan set den samme konsistens som en balsam: blød og cremet. Ikke tyk og bastant som jeg havde en ide om, i forhold til at det hedder en maske. Innersense Detox Hair Mask har lidt alla samme mærkbare effekt i håret som en balsam, jeg oplever i hvert fald at den blødgør håret. Den skal bare anvendes i hovedbunden i stedet for i spidserne.

Hvad gør den?

innersense detox hair mask 2

Detox Hair Mask skal bruges før håret vaskes med shampoo, for også rester af masken kan vaskes ordentligt ud. Den er formuleret med kul for at hjælpe med at absorbere dybdegående urenheder, som en shampoo ellers ikke kan rense væk. Heraf også den mørkegrå farve. Kaolinler trækker toksiner ud af håret, og fjerner overskydende olie, snavs og forurening. Økologisk certificeret hvid eddike øger glansen, balancerer hårets pH-værdi og reducerer krus og porøsitet.

Detox Hair Mask er ideelt for dem, som ønsker at fremskynde overgangen til ren hårpleje, eller til dem der lejlighedsvis afviger fra deres rene hårplejerutiner. Når man skifter til rene og naturlige hårplejeprodukter, er der ofte en detox periode på ca. 14 dage. I denne periode skal håret og hovedbunden af med en masse buildup fra kosmetiske ingredienser, som ofte findes i almindelige hårplejeprodukter, og dette fjerner Innersense Detox Hair Mask, så håret og hovedbunden bedre kan absorbere de rene og naturlige hårplejeprodukter.

Har du prøvet nogen af Innersense’ hårplejeprodukter?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Smart serum uanset hudens udfordringer

Dermalogica Smart Response Serum

Dermalogica Smart Response Serum er et helt særligt intelligent serum, som hjælper med at reparere huden allerede før man selv opdager problemerne. Serummet anvender en revolutionerende teknologi, SmartResponse, særligt udviklet til at reagere på selv de mindste ændringer i huden. Selv før de ses med det blotte øje. Dette betyder, at problemerne kan tages i opløbet. Derved forebygger det også fremtidige skader i huden.

Mange produkter er udviklet til at gå målrettet efter ét specifikt problem, men ikke Dermalogica Smart Response Serum. Her får man nemlig et produkt, som både fugter, lysner, blødgører, beroliger og behandler fine linjer og rynker, alt efter hvad huden har behov for. Det vil sige, at hvis serummet fornemmer inflammatoriske signaler, så vil det blive aktiveret og derved berolige huden samt reducere eventuel rødme. Registreres der en reduktion i kollagenniveauet, som kan føre til linjer og rynker, vil det hjælpe huden til at forblive fast og glat. Derudover vil det tilføre fugt, hvis der er dehydrering, og derved opretholdes fugtbalancen i huden, og ligeledes vil den lysne og reducere synligheden af mørke pletter, hvis der er for meget melaninproduktion.

Kort sagt: Her får du et serum, som giver dig lige hvad du har behov for. Uanset hvilke udfordringer du har med din hud.

Serummet kan anvendes af alle hudtyper, det er vegansk, uden kunstige farve- og duftstoffer. Det kommer desuden også i en bæredygtig emballage.

Serummet er let og hurtig absorberende. Under min dagcreme bruger jeg ét pump og til natten bruger jeg tre. Serummet har en mild duft af kamille. Jeg oplever at serummet fugter min hud rimelig godt, samtidig med at berolige den og mindske rødmen. Det er uden tvivl et godt og effektivt serum. Men prisen for det er 1125 kr. og så godt er det altså heller ikke. Til den pris skulle min hud fremstå helt perfekt og fejlfri og det gør den altså ikke efter en måneds brug både morgen og aften.

I forhold til hvad jeg oplever af serummet: det fugter og beroliger, kan jeg finde ligeså gode og væsentligt billiger alternativer. Desuden har jeg ikke kunne teste det i længere tid. De 30 ml allerede var brugt op efter blot en måned, fire pump om dagen… Det synes jeg godt nok var vildt, jeg kunne slet ikke forstå at der ikke var mere serum i. Men der kom simpelthen ikke mere ud… +1000 kr. for et serum i en måned, der er OK, men ikke gør min hud fejlfri. Det er ikke den største anbefaling herfra, medmindre at du selvfølgelig har alt for mange penge, som du ikke ved hvad du skal bruge på.

Har du prøvet serummet? Hvad synes du om det?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading