ZarkoPerfume PINK MOLéCULE 090.09

zarkoperfume pink molecule

Jeg har længe gerne ville prøve nogle af duftene fra ZarkoPerfume. Et brand hvis dufte er ret dyre. Jeg ventede derfor til NiceHair.dk havde 30 % på alle dufte og brugt koden HB5 for yderligere 5 % rabat, før jeg købte den. Det skal lige siges at NiceHair.dk jævnligt har lignende tilbud. Jeg havde nemlig forelsket mig i ZarkoPerfumes PINK MOLéCULE 090.09 duften, som er en molekyledufte.

Og hvad er en molekyleduft tænker du måske?

En molekyleduft tilpasser sig den enkelte person og udvikler sig forskelligt på huden. Molekylerne bliver lavet på et laboratorie og kørt igennem en kemisk proces. På den varme hud blandes molekylerne i duften med din kropskemi, og der bliver skabt en unik duft. Det vil sige, at selvom du og din veninde bruger den samme duft, vil I ikke nødvendigvis dufte ens. Samtidig kan molekyledufte ofte også deles med din bedre halvdel, netop fordi den ikke dufter ens på jer.

Nogle molekyledufte indeholder kun ét enkelt molekyle, mens andre blander naturlige duftnoter i også. Zarkoperfume er et af de brands, der kombinerer klassisk parfumefremstilling med molekyler, som resultere i en helt særlig duftmagi.

Jeg vil derfor også anbefale at du prøver molekyleduften på dig selv inden du køber den. Jeg har en unisex duft fra 27 87 Perfumes, som dufter meget bedre på min kæreste end den dufter på mig. Jeg oplever ofte at molekyleduftene har en lidt maskulin duft, mange af den er også unisex. Og det synes jeg også, at flere af ZarkoPerfumes duftene er. Men ikke Pink Molécule, den er udelukket feminin!

ZarkoPerfume PINK MOLéCULE 090.09

ZarkoPerfume PINK MOLéCULE 090.09 er en dejlig duft, og en duft som jeg forelskede mig i med det samme jeg duftede til den første gang. Parfumen er skabt på molekyler der specifikt henvender sig til nordiske kvinder. Parfumerne er skabt under hensyn til det nordiske vejr og det skandinaviske klima, med tanke på vores temperament og ånd. Duften PINK MOLéCULE dufter som en forårs varm brise, der blandes med vand og duften fra de danske skoves mørke træer. Den er fortryllet med noter af bl.a. hyldeblomst, sort orkidé, pink molekyler og mørke trænoter. Tilsammen skabes en sødmefuld stærk feminin og voksen sofistikeret duft. Dermed synes jeg heller ikke at den er sødmefuld, som en “ungpige” duft kan være.

Topnoterne er hyldeblomst, abrikos, sort orkidé og pink molekyler (duft af champagne).

Basenoterne er mahogni, cremet akkord og mørke træsorter akkord.

Som regel har en duft også en eller flere hjertenoter, men i Pink Molécule er der ingen.

ZarkoPerfume PINK MOLéCULE 090.09 skal opleves på egen hud, det er ikke nok med at dufte til den fra flakonen. Og den er værd at opleve. En molekyleduft er altså bare noget andet, end en almindelig parfume.

Kender du ZarkoPerfume? Måske du allerede har en eller flere af duftene?

Kærligst Charlotte
Continue Reading

Nyhed fra Peter Thomas Roth Water Drench serien

peter thomas roth water drench 1

Det er ikke første gang at jeg tester produkter fra Peter Thomas Roth Water Drench serien, du kan læse om serien ansigtsrens, ansigtscreme og Eye Patches HER. Det er en virkelig god serie, og ansigtscremen kan jeg ikke anbefale nok, den er simpelthen bare skøn.

Der er fornyeligt kommet to nye produkter i Water Drench serien: en Hydrating Mist og en Micro Bubbling Mask. Jeg har i denne omgang testet deres Hydrating Mist og en gammel kending, nemlig seriens serum.

Water Drench Hyaluronic Cloud Hydrating Toner Mist

Nyheden fra Peter Thomas Roth er denne sky af ren fugt, der renser og udglatter huden. Misten kan anvendes når du føler et behov for et pust af fugt. Den kan anvendes som toner, ved at spraye ansigtet med 1-2 pumpetryk efter ansigtsrens, eller den kan anvendes løbende igennem dagen, for at fugte huden. Og så skulle den give fugt i op til 72 timers fugt.

Toner misten sprayer meget produkt ud, og den gør det sådan set meget jævnt og behageligt. Men som sagt kommer der meget ud og ansigtet bliver også hurtigt vådt. Er det ikke noget for dig, så kan du eventuelt spraye produktet på en vatrondel og påføre produktet på den måde. Jeg synes selv at den har været super henover de varme sommerdage vi har haft. Den køler nemlig lidt af og opfrisker huden.

Og så er det bare en af de bedste ansigtsmists jeg har testet, hvilket er mange! Men forskellen er at jeg kan mærke en betydelig forskel ved at bruge denne. Jeg kan med det samme mærke på min hud, at den får masser af fugt og Hyaluronsyre. Når det våde er trængt ind i huden, føles huden blød og fugtet på en sund måde, uden at se skinnende, våde eller fedtet ud. Jeg er vild med den!

Water Drench Hyaluronic Cloud Serum

peter thomas roth water drench 2

Water Drench Hyaluronic Cloud Serum er en ”gammel” kending. Det er et intensivt fugtende serum med 75% hyaluronsyre kompleks, der bevarer hudens fugtbalance og forbedrer dens struktur. Det mindsker fine linjer og giver den nødvendig fugt til en udtørret hud for at genvinde sin ungdommelige og strålende glans.

Seriens serum er et relativt tyndt serum. Jeg plejer at bruge to pump, så huden får et ordentligt fugtboost at starte dagen på. Og selvom at det er en gavmild mængde, så trænger det ind i huden meget hurtigt for også at efterlade huden blød og fugtet. Serummet kan anvendes både morgen og aften, men jeg synes det er det perfekte dag-serum, da det er så let som det er. Det velegner sig til alle hudtyper, men især til fugtfattig hud. Har du tør hud skal du virkelig prøve Water Drench serien, den er super skøn!

Kender du serien i forvejen?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading