Goodiebox august 2021 // The ‘Claim Your Happiness’ Box

Goodiebox august 2021

Goodiebox’ nye koncept “Happy Moments” fortsætter i august måneds Goodiebox. Hvad er happiness for dig? Jeg kan huske da jeg først opdagede Goodiebox konceptet. Det må siges at være happiness for mig. Jeg glædede mig simpelthen så meget til månedens boks ankom. Det var ligesom at have fødselsdag hver måned. Dog er den følelse lidt forsvundet med årene. Jeg har været medlem i rigtig mange år. Jeg synes boksene var bedre førhen. Der er også gode bokse nu, men jeg synes personligt at der er længere imellem dem.

Goodiebox august 2021 indeholder:

Able Skim Care: Hyaluronic Acid Age Recovery Night Cream (full size). Denne natcreme opretter hudens balance og giver en dyb fugtighed og næring, samtidig med at den mindsker porer, fine linjer og medtaget hud. Natcremen indeholder hyaluronsyre, en af mine favoritingredienser. Det er en dejlig let creme, mildt parfumeret og trænger hurtigt ind i huden. Men om den er 630 kr. værd? Altså det er ikke en jeg selv kommer til at købe igen.

Gold Professional: Haor Scalp Massager (full size). Med denne børste kan man massere hovedbunden for at fjerne døde hudceller, overskudende talg og hårprodukter. Børsten får hovedbunden til at ånde og øger blodomløbet, hvilket er vigtigt i forhold til at øge hårvæksten og hæmme hårtab, og så kan den bruges i både tørt, fugtigt og vådt hår. Det er en silikonebørste med tykke spidse takker.

Karmameju: STAR Micellar Water 02 (full size). Denne micellar water er en 3-i-1 rensevand, der både renser, toner og hydrere huden. Og så skal den selvfølgelig ikke skylles af huden igen. Den er effektiv og samtidig mild. Den fjerner urenheder, snavs og makeup. Jeg kan ikke undvære en god micellar water i min hudpleje. Jeg bruger dem primært om morgenen, hvor jeg er for doven til at bruge en ansigtsrens, der skal skylles af igen.

Sandstone Scandinavia: Infinite Summer Bronzer. Jeg er personligt blevet rigtig glad for Sandstone Scandinavia, jeg synes de laver nogen gode produkter. Denne bronzer inklusivt. Bronzeren forlænger sommergløden, den er drøj i brug, afgiver godt med farver og tilmed en pæn farve, uden orange toner.

Terre De Mars: 091 Reddition Revitalizing Shampoo (full size). Shampooen fra Terre De Mars indeholder kaffeekstrakt, verbena olie, aleo vera og hvedeprotein, som gør håret blødt og strålende. Intet som en god shampoo, men hvad med balsammen?

Og som en lille ekstra gave, lå der i august måneds Goodiebox også en pakke Oral-B V6 tyggegummi.

August måneds Goodiebox indeholder fem produkter, hvoraf fire af dem er full size, og har en samlet værdi af ca. 1238 kr. Kunne du også tænke dig at blive forkælet af Goodiebox hver måned, så kan du nemt tilmelde dig HER. Det koster 169 kr. om måneden og er inkl. fragt og håndtering. Og så er abonnementet selvfølgelig uden binding. Vil du nå at have denne måneds boks med, skal du være hurtig på tasterne, da boksene har det med at blive udsolgt.

Hvad var der i din boks? Hvad synes du om månedens Goodiebox?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget boksen til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Ærlig parfumer i praktiske taskestørrelser

ærlig taskestørrelse 1

Der er kommet lidt nyt fra ærlig. Ikke nyt i form af et nyt produkt eller en ny duft. Men nyt i form af de ”gamle” tre dufter er kommet i en ny og praktiks taskestørrelse, så de nemt kan komme med på farten eller med på ferie. De nye størrelser er på 15 ml, og udformet i en diskret cylinderformet flakon.

Ærlig er et danskproduceret parfumemærke uden de 26 allergener, der ifølge EU skal nævnes i indholdsdeklarationen, hvis de findes i en vis koncentration i produktet. Allergener er stoffer, som kan fremkalde allergi. Det skal nævnes for at allergikere, skal have mulighed for at undgå de 26 allergener. Problemet er bare, at de 26 allergener stadig godt kan være i produktet, hvis de er under en grænse. Grundlæggeren af ærlig, Lis Hansen, ønsker at være ærlig omkring sine produkter, og derfor helt undlade alle 26 allergener i sine dufte, i håb om at flere, som ikke kan tåle parfume med de 26 allergener, kan tåle ærlig.

ærlig taskestørrelse 2

Derudover er parfumerne også dermatologisk testet, samt testet negative for at give pigmentpletter på huden i solen. Og så er ærligs produkter 90 % naturlige og økologiske. Og så tager brandet hensyn til bæredygtighed og miljø. Æskerne til de tre parfumer er lavet af FSC-godkend papir, som betyder at der bliver plantet et nyt træ, hver gang at der bliver fældet et. Æskerne er desuden lavet uden brug af lim. Og så synes jeg at det er et sjov og godt valg af grundlæggeren, at vælge cellofan om æskerne fra.

ærlig taskestørrelse 3

P1: Duften bringer en friskhed og mildhed med sig, en klassik duft, som er frisk, rund og feminin. Noterne er pæoner, kaffe, koriander og beroligende hvid musk, som vækker sanserne.
P2: Duften er ren, umiddelbar og blomsteragtig og så er den blød og intens på samme tid. Rosen ledsages af litchi og jasmin samt en antydning af patchouli, vetiver og vanilje.
P3: Den mere modige duft som skiller sig ud fra de andre. Det er en anderledes og spændende duft med noter af blandt andet rose, vanilje, orkide og akkoder fra praline.

Har du haft chanen for at dufte til de tre dufte fra ærlig? Har du fundet en favorit? Min personlige favorit er P3.

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Idun Minerals Summer Essentials

idun minerals summer essentials 1

Jeg har modtaget et lækkert lille sommerkit fra Idun Minerals med en rækker summer essential, der indeholder i hvert fald en kendt favorit. Sidste sommer testede jeg deres Solstråle SPF 25. Det er en alt i en ansigtscreme med SPF 25, der forbereder, beskytter og forebygger. Solstråle er en kombination mellem en dagcreme og en primer, der både fugter og udglatter huden, den beskytter mod UVA- og UVB-stråler og så efterlader den huden med en smuk og naturlig glød. Da solcremer bør udskiftes hvert år, var jeg glad for at få fornøjelsen af cremen igen i år. Har du lyst til at læse mere om Solstråle SPF 25 kan du læse med HER.

Foruden den lille Solstråle SPF 25, fulgte også et lidt let makeup, der passer perfekt til sommeren, hvor der ikke behøves så meget. Jeg ved ikke med jer, men jeg bruger altså ikke fuld makeup om sommeren. Jeg synes det virker for tungt, især når det er så varmt og man sveder.

Idun Minerals Summer Essentials – LESS IS MORE

1: Lidt bronzer til at fremhæve den solkysset hud. Bronzeren i farven Midnattssol er kompakt og består af 100 % højtrensede mineraler. Den giver en flot og naturlig glød, blot med et enkelt strøg. Dens renhed af mineraler gør den velegnede til alle hudtyper inklusivt sart hud.

2: Lidt eyeliner og mascara til at fremhæve og gøre øjnene mere intense. Jeg kan godt lide det underspillet makeuplook bestående af mascara og en svag sort streg på den nederste vippekant. Den cremede eyeliner i farven Lava, har en indbygget blyantsspidser så den altid står skarpt.

idun minerals summer essentials 2

3: Lidt diskret farve til læberne, for at de ser lækre og kysseklar ud. Til det formål er de cremede læbestifter i farverne Elise og Frida helt perfekte. Læbestifterne er cremede, parfumefri og en fusion mellem læbestift og lip gloss, der lægger sig tæt og behageligt på læberne. De indeholder højpigmenterede mineraler samt fugtgivende sheasmør og nordisk multebærolie, der giver langvarig farve og en flot glans.

idun minerals summer essentials 3

4: Og så selvfølgelig en flot sommerfarve til alle 20 negle i farverne Karneol eller Posenkvartz. Min egen favorit er den koralfarvede Karneol, det må gerne være lidt knald på sommerneglene.

Kan du genkende din egen sommerrutine i dette? Ellers hvordan ser din sommermakeup ud?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Wax Click Pen fundet i Normal

wax click pen normal 1

Lige så meget som jeg elsker min mørkebrune hårfarve, så hader jeg at jeg har så mørke hår alle andre steder på kroppen, især genere det mig på mine arme og overlæben… Jeg plejer faktisk at blege overskægget, det har fungeret fint for mig, dog synes jeg at resultatet holder meget kort tid. Og så er afblegning heller ikke specielt sundt. Derfor ville jeg prøve denne, på overlæben. Jeg har ellers ikke så gode erfaringer med at fjerne hårene på overlæben, jeg synes resultatet plejer at være flot 1-2 dage og derefter plejer jeg at få en masse små knopper, med puds i… Hvilket heller ikke er specielt attraktivt, og så kan man vælge pest eller kolera; mørke hår eller betændte knopper?

wax click pen normal 2

Vokspennen, Wax Click Pen, fra normal er billig, jeg mener at jeg gav omkring 40 kr. for den. Den er nem at anvende. Den skal ikke varmes op og den skal bare påføres, påsættes en strips og derefter hives af. Det er super ment og gør faktisk ikke så ondt som jeg havde forventet. Der gik desværre heller ikke mere end 2 dage før min overlæbe var fyldt med små betændte knopper… øv øv…

wax click pen normal 3

Et lille minus ved kittet er, at der kun følger én renseserviet med, til at rense overskydende voks af huden og af pennen. Alternativt kan man anvende en vatrondel med olie. Faktisk synes jeg at Neutrogena Clear & Sooth Toning Mist som jeg har modtaget med Goodiebox er genial. Den er en lille smule olieret, så jeg sprayer den bare på en vatrondel, og så fjernes rester af voks super nemt.

Hvis vi ser bort fra endnu et mislykkedes forsøg på at vokse min overlæbe. Det skal jeg nok bare helt holde mig fra, for dette er resultatet hver evig eneste gang og med alt det forskellige jeg har prøvet at vokse med. Til gengæld er jeg blevet rigtig glad for at bruge Wax Click Pen til mine øjenbryn. Det er nemt og voksen fanger altså lidt flere hår, end min pincep gør. Her tænker jeg især på de helt små og fine hår.

Vokser du din overlæbe? Har du samme problem? Gode råd tages imod med kyshånd.

Kærligst Charlotte

Continue Reading