Ecooking håndsæbe med scrub samt de andre tre

ecooking håndsæbe med scrub

Ecooking laver utroligt mange forskellige produkter. Og utroligt mange rigtig gode produkter. Jeg er vild med deres hudpleje, der både er økologisk, dansk, effektiv, velduftende og så er kun de bedste råvare anvendt, for at sikre smukhed og sikkerhed for os og miljøet. Men foruden den almindelig hudpleje, så har de også haft håndsæber i deres sortiment i et stykke tid, og nu har de lige lanceret endnu en håndsæbe, og denne med scrub. Det er altid super spændende, når der kommer nye produkter, og i forbindelse med scrub, så har de faktisk også lanceret både ansigtsscrub og body scrub i år – men mere om dem en anden dag!

Håndsæberne

Ecookings håndsæber er meget mere luksuriøse end dem de har på hylderne i Netto. Ecookings håndsæber kommer i en stor og pæn emballage på 500 ml, de er milde og plejende og desuden også yderst velduftende. Og de friske dufte får man glæde af, hver gang man vasker sine hænder. I forbindelse med hyppig håndvask, kan hænderne godt udtørre. Hvilket jeg kender alt til, da jeg arbejder på et sygehus, hvor vi nok vasker hænder noget oftere end gennemsnittet. Der er da intet galt i at vaske hænder, det er godt for hygiejne, helbred og velvære. Ecookings håndsæber er flydende og baseret på naturlige og økologiske råvare. De indeholder plejende ingredienser, som gør at de ikke udtørre hænderne.

Tip til dig med meget tørre, irriteret eller ru hænder: Brug Ecookings Alt I En Balm på hænderne i et tyndt lag, og tag et par bomuldshandsker på og sov med dem natten over.

Håndsæbe 01 med duft af orange, lavendel & rose. Dette er nok min favorit variant, jeg kan lide alle tre dufte med denne er min yndlings. Desuden har de faktisk også et flydende opvaskemiddel i denne duft. Den er så mild, at også den kan anvendes som håndsæbe, men det var lige et sidespring.

Håndsæbe 02 med duft af citrus, viol & hvid peber. Håndsæbe 01 & 02 har en mørk flaske, hvorimod 02 med scrub og 03 har en klar flaske.

Håndsæbe 02 med scrub med duft af citrus, viol & hvid peber (nyhed). Med denne nyhed bliver dine hænder ikke bare rene, de bliver også eksfolieret med lavastensscrub der renser i dybden, fjerner døde hudceller og giver bløde velplejede hænder. Håndsæben med scrub indeholder blandt andet Aleo Vera, som beroliger, fugter, regenerer og blødgør huden. Agurkeekstrakt som er rig på aminosyre, protein og vitamin C. Pumice/pimpsten fra en bjergart, der dannes ved vulkanudbrud. Det fine granulat af naturlig lavasten virker eksfolierende. Så indeholder den milde plantebaseret vaskeaktiver. Aminosyre der generelt menes at være gavnlig for huden, på grund af deres boost af collagenproduktionen samt boost af hudens elasticitet og genopbyggelse af fugt. Og så indeholder den Volcanic Sand der er beriget med termisk vand og rig på magnesium, silica og calcium der har re-balancerende, rensende og regenerende egenskaber.

Jeg synes håndsæbe med scrub flasken er smuk. Sæbens farver og struktur kan ses gennem den klare flaske og ligner en sten. Jeg tror aldrig at jeg har prøvet en decideret håndsæbe med scrub i før, men jeg kan fortælle jer, at det er fantastisk at vaske hænder i. Det er simpelthen bare luksus til hverdagen. Hvis det mod forventning skulle vise sig at du ikke bryder dig om at vakse hænder i scrub, så kan du anvende den til kroppen og fødderne, men jeg vil selv beholde den som ekstra luksuriøs pleje til hænderne – hold op det er lækkert. Det er sådan en ting jeg ikke vidste at jeg manglede, før jeg fik det prøvet! Stor anbefaling herfra!

Håndsæbe 03 med duft af jasmin, grape & appelsinblomst. Alle tre dufte er fantastiske men denne er den mest kraftige.

TILBUD: I dag (5/3-20) har NiceHair.dk 25 % rabat på danske mærker, heriblandt Ecooking. Og du får selvfølgelig ekstra 5 % rabat med koden HB5.

Har du prøvet noget af Ecookings håndsæber? Skal du mon investere i 02 med scrub?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Smashbox foundationen der dækker alle skønhedsfejl

Smashbox Studio Skin 24H Full Coverage Foundation 1

Jeg har testet en meget spændende duo fra Smashbox. Det er to makeupprodukter til ansigtet, som lover fuld dækning af skønhedsfejl. Jeg må da også indrømme, at de har overrasket positivt på nogle områder og knap så positivt på andre områder.

Smashbox Studio Skin Flawless 24 Hour Concealer

Det første af de to produkter, som jeg vil fortælle jer om i dag, er deres Studio Skin Flawless 24 Hour Concealer. En Concealer gør det muligt at dække, korrigerer, skabe contour og highlighte i ansigtet. Denne fra Samshbox har en bladformet blød applikator, som let når rundt om konturerne i ansigtet, samt under øjnene. Med spidsen kommer man let ind på mindre områder, og ved at bruge hele fladen, opnår man en bredere påføring, hvis dette er nødvendigt. Den har en cremet og højpigmenteret formel, som effektivt skjuler mørke rande, rødme og pigmentpletter. Smashbox Studio Skin Flawless 24 Hour Concealer er ideel til alle hudtyper, og giver en 24-timers holdbarhed. Desuden er den vegansk, oliefri, dermatologisk og oftamologisk testet og ”ikke-aknegen”; den bør dermed ikke tilstoppe porerne.

Concealeren er utrolig drøj i brug, den er dejlig nem at anvende og arbejde med. Umiddelbart da jeg prøvede den på hånden første gang, virkede den både får mørk og for orange til min hud. Jeg har den i farven light medium warm peach. Men da den kom i ansigtet og blev blendet godt ud passede den (næsten) perfekt, der er en undertone i den, som variere fra min egen hudtone, men det er i småtingsafdelingen.

Smashbox Studio Skin 24H Full Coverage Foundation 2

Øverst og lidt mørkere er Studio Skin Flawless 24 Hour Concealer // Nederst Studio Skin 24H Full Coverage Foundation

Smashbox Studio Skin 24H Full Coverage Foundation

Denne foundation holder hvad den lover. Det er en skøn, fugtgivende og fuldt dækkende foundation, med en letvægtsformel der holder i op til 24 timer. Det kan lade sig gør fordi den er vandfast, svedresistent og holder overskydende olie under kontrol, grundet indholdet af kaolin ler samt bambus pudder. Dog oplever jeg alligevel at huden godt kan skinne igennem og se lidt fedtet ud i løbet af dagen.

Jeg er meget imponeret over hvor godt den dækker rødmen og uperfektheder i huden. ALT bliver camoufleret til fordel for en tilsyneladende fejlfri hud. Samtidig er den ekstremt drøj i brug. Det anbefales at man bruger en mængde svarende til en ært, og det er rigeligt! Jeg anbefaler at du tager en lille bitte mængde ad gangen. Ellers kan det meget hurtigt blive et meget tungt og makeuppen look. Selve foundationen er af tykkere slags. Den er nem at fordele ud i ansigtet og nærmest maler rødmen og uperfektheder væk. Et tip er at have en god fugtcreme under, ellers kan foundationen hurtigt sætte sig og være lidt svære at blende ud i ansigtet.

Smashbox Studio Skin 24H Full Coverage Foundation 3

Før og efterbillede

Jeg er meget imponeret over resultatet, selvom jeg til en start tænkte “hold da op hvor den maler mit ansigt”. Men med lidt bronzer og blush for at bløde det lidt op, er det et resultat af flot og perfekt hud. Jeg vil så også sige at det er en foundation der er meget makeuppet, især hvis man er tilhænger af det mere naturlige look. Trods en minimal mængde af produkt, er der alligevel meget på huden. Jeg oplever desværre at det tydeligt kan ses at der lægger foundation på huden, på en knap så naturlig måde, og at det sætter sig i mine porer. Det kan ikke ses fra en meters afstand, men jeg er lidt bange for at foundationen tilstopper og giver mig mere uren hud. Det er ikke noget jeg har bemærket endnu, men af erfaring fra tidligere, er det ikke gode kriterier for en foundation. MEN også denne skulle være ”ikke-aknegen” og bør derfor heller ikke tilstoppe huden eller fremme urenheder.

Et lille tip er at blande den i din ansigtscreme, for et knap så makeuppet og tungt look. Derved dækker den stadig OK, ikke lige så meget som når den bruges alene, men stadig godt. Jeg synes personligt at det giver et mere naturligt og mindre intens look.

Generelt gælder det om at finde en nuance der matcher din egen så godt som muligt. Og med de 40 nuancer, som Smashbox Studio Skin 24H Full Coverage Foundation fås i, så det burde være muligt at finde dit perfekte match. Bruger du desuden denne foundation, så har du sparet dig selv for concealer, til at dække småfejl. Dertil vil jeg også sige at concealeren, ikke dækker nær så godt som foundationen alene gør.

Kender du Smashbox og bruger nogen af deres produkter?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading