Eye gel patches

Jeg købte sådan en pakke med 5 sæt Collagen and Q10 eye gel patches sidste gang jeg var i butikken Normal til kun 19 kr. Det er en slags maske der skal sidde under øjnene i 20-30 minutter, 2-3 gange om ugen (dog kan hvert sæt patches kun bruges én gang). Masken/patchen skulle give fugt og pleje huden under øjnene, samt genskabe hudens elasticitet, reducere lette hævelser og mørke rande.

Patchesne skal påføres nyrenset hud, sølvemballagen skal hives af fra bagsiden, og det sidder godt fast, man skal lige ligge lidt kræfter i. Deres duft er mild og ren og faktisk en ret dejlig duft, den minder mig og et eller andet, jeg kan bare ikke sætte finger på hvad det er. Første gang jeg prøvede dem, blev jeg lidt overrasket over deres konsistens, gelen er blød, meget levende og meget fugtigt. Til at starte med glider de ned på kinden, fordi de er meget våde, så der skubbede jeg dem tit op på plads, med efter en 5 minutters tid, kan de sådan nogenlunde blive siddende hvor de hører til – dog ikke helt. Til den tid er de stadig skindende som om de er fugtige, men det er de ikke, dog er de stadig lidt glatte på overfladen.

Da patchesne skulle af, står der på bagsiden af pakken, at de skal tages langsomt af, ved at trække i kantet, så jeg frygtede at det måske ville gøre ondt, men der var slet ikke noget, gelen var stadig fugtig og klæbede ikke engang til huden. Efterfølgende var min hud under øjnene kølig, frisk og lidt stram hvor de havde siddet, men derudover synes jeg ikke at der var den store forandring. Så kan det godt være at de er billige, men jeg fik så heller ikke rigtig noget ud af at bruge dem – desværre.

DSC_0002 (2)

Continue Reading