REN body wash består af 100 % genanvendt plastikemballage

REN body wash

Atlantic Kelp and Magnesium Body Wash fra REN er deres første ”to go grey” produkt. Og flere produkter er kommet til. REN går nemlig ind i kampen om at fjerne plastikaffald fra vores have og strande. Grey is the new Green så om sige. REN har indgået et samarbejde med TerraCycle, for på sigt at kunne ompakke hele sortimentet i Atlantic Kelp and Magesium serien og på den måde sikre, at vi i fremtiden kan anvende bio-aktiver fra havet.

Emballagen på RENs Atlantic Kelp and Magnesium Body Wash er som overskriften lyder, lavet af 100 % genanvendt plastik, hvoraf 20 % er indsamlet fra verdenshavene, strande, søer, floder og så videre. Desuden så er flasen designet uden en metalpumpe, hvilket er endnu et skridt mod at være et zero wast brand i år 2021. Og så fungere pumpen meget udmærket, jeg oplever i hvert fald ingen problemer med den, andet end den måske er en anelse langsommere om at ”lade fuldt op” til at give endnu et pump. Men det er ikke noget der generer.

REN body wash kort fortalt

Det er en sulfatfri, opfriskende body wash rig på magnesium og antioxidanter, der hjælper cellerne med af afgifte. Body washen er formuleret med atlantisk tangekstrakt og genopfriskende PCA magnesium, med fugtgivende egenskaber, der hjælper med at nære, glatte og tone huden. Desuden så indeholder den RENs ekslusive Anti-Fatigue essentielle olieblanding, der virker opfriskende på træt hud, samtidig med at den vækker sanserne.

Lidt mere uddybende

Som sagt, så indeholder body washen flere forskellige bioaktiver; atlantisk tangekstrakt, magnesium PCA, planktonekstrakt og RENs egen Anti-Fatigue essentielle olieblanding, som jeg lige vil fortælle jer lidt mere om.

  • Atlantisk tangekstrakt: Rig på natrium, kalium, calcium og magnesium samt andre mineraler. Tangekstrakt har vandbindende egenskaber, der hjælper med at fugte huden og danne en beskyttende fugtbarriere på hudens overflade. Desuden er det også kendt for sine toningsegenskaber.
  • Magnesium PCA: Virker antiinflammatorisk, som lindre irriteret hud og får muskler og krop til at slappe af samtidig med at øge energiniveauet i hudcellerne.
  • Planktonekstrakt: Blokerer stresssignaler og reducerer svækkelse af huden, som over tid kan forhindre tørhed, reducere rynkedybden og øge udstrålingen.
  • RENs Anti-Fatigue essentielle olieblanding: Dette er en blanding af aromaterapiolier som salvie, rosmarin, geranium og cypress, som har en afstressende effekt på både krop og sind.

Produktets aromatiske duft er kønsneutral og ret kraftig. Jeg synes faktisk at duften er en tand for kraftig. At det desuden er aromatiske olier, som er anvendt, er ikke noget jeg kan mærke på body washen. Den er ikke det der ligner en showeroil. Faktisk så er den konsistensmæssigt meget lig en almindelig body wash. Dog oplever jeg ikke at den skummer særlig meget op. Ellers er det en udmærket kropsvask, men jeg synes ikke at den er 225 kr. værd (for 300 ml.). Jeg er ellers ret vild med at REN bevæger sig i retningen af at være et zero wast brandt, og jeg er vild med at plastik bliver genbrugt. Det er fuldstændig forfærdeligt hvor meget plastik der ligger i havene…

Er du stødt på nogle af RENs to go grey produkter?

Knus Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading