De tre ansigtsmasker fra Vichy

Tre ansigtsmasker fra Vichy

I julegave fik jeg en sampak med tre ansigtsmasker fra Vichy. Maskerne kan både bruges enkeltvis, men er også ideelle til multimasking. Maskerne skal alle tre være på huden i ca. 5 minutter. Multimasking med masker der skal fjernes på forskellige tidspunkter dur bare ikke rigtig. Ellers er multimasking et rigtig godt begreb, da man behandler huden, på det givende område, med lige præcis det den har brug for dér. En klassisk multimasking med de tre masker fra Vichy, kan være hvis man har fedtet T-zone (lermaske) og tørre kinder (fugtmaske). Eller tilstoppede porer på næse og hage (lermaske) og mangler glød i resten af ansigtet (peelmaske). Jeg bruger oftest første eksempel, ved multimasking.

TIP: Generelt om de tre ansigtsmasker fra Vichy, vil jeg anbefale dig at bruge en maskebørste eller en ren foundationbørste. De er næsten ikke til at have med at gøre, hvis man kun bruger fingrene, da de er meget flydende. Måske med undtagelse af lermasken.
Pore purifying clay mask

Denne ansigtsmaske er til fedtet og urenhed hud med tilstoppede porer. Den skulle hjælpe med at fjerne overskydende talg og urenheder. Masken indeholder to lermineraler og Vichy termalsk kildevand og så dufter den lidt af mandeparfume. Masken skal ligges i et tyndt lag på huden, den er meget let og så tørre den ret hurtigt. Den er ikke tung, krakelerende eller ubehagelig at bruge. Umiddelbart efter brug bliver min hud rød et øjeblik. Efterfølgende føler jeg dog ikke at min hud er blevet dybderenset.

Quenching mineral mask

Dette er en fugtgivende mineralansigtsmaske der indeholder B3 vitamin/niacinamid og Vichy termals kildevand og så dufter den skønt. Det er en at de tyndere og mere vandede ansigtsmasker – derfor anbefaler jeg også at du anvende en maskebørste af den ene eller anden art. Den er dog ikke så tynd, at den kan hældes ud af krukken. Huden opfriskes, fugtes og blødgøres. I forhold til at det er en fugtmaske er jeg ikke synderligt imponeret. Vil du prøve en god fugtmaske skal du prøve Matas fugtmaske, som jeg har anmeldt HER.

Double glow peel mask

Denne ansigtsmaske skulle give ny glød til den kedelige hudtone. Den indeholde frugtsyre, pimpsten, Cg vitanim og Vichy termalsk kildevand. Også denne maske dufter skønt, men har også den her lidt tynde, vandet og gelagtige konsistens. Jeg synes ikke selv at kunne mærke eller se den store forskel efter brug af masken. Jeg kan mærke at den virker, når den er på huden, da den prikker lidt, men det er nok også det.

Alt i alt er det tre OK masker, men ingen af dem kommer i betragtning til favoritter eller genkøb. Ærligt må jeg indrømme at de skuffer mig en smugle.

Multimasker du? Hvilke ansigtsmasker kombinere du?

Kærligst C.

Relaterede indlæg

4 kommentarer

  1. Jeg finder altid ansigtsmasker som en slags leg og nydelse.
    Jeg kan godt lide at kombinere mellem de som sætter sig helt fast og trækker urenheder med sig ud.
    Bruge de som fugter og fedter og lade dem gå i dybden.
    Jeg laver nogle gange en maske selv af gær opløst i lidt vand, det er godt for huden.
    Og så ligger jeg med agurkestykker på øjnene, jordbærstykker på kinderne og ellers bruger jeg lidt citron til især pande, omkring næse og mund til lige at rense lidt ned.
    Men Vichys masker vil jeg gerne prøve og bruge tippet med en børste hvis de er så tynde i det.
    Smukke søndags hilsner herfra:-)

    1. Det lyder ellers også lækkert! Jeg har nu aldrig prøvet en maske med gær, men det kunne være jeg skulle prøve det – Tak for tippet 😉 Jeg håber du havde en skøn weekend 🙂

  2. Jeg har prøvet lermasken og kan sagtens relatere til din anmeldelse. Både at dens duft er lidt maskulin og at den ikke renser helt i dybden. Øv øv men der findes heldigvis et hav af andre gode lermasker 😀 😀