Test af foreo ESPADA

Opdateret 11. december 2017

DSC_0137

Hvis du lider af akne og udbrud af urenheder, er foreo ESPADA måske noget for dig. Du kan i hvert fald læse med her, og bedømme det efterfølgende. OBS: den virker IKKE på hudorme, da hudorme ikke er en betændelsestilstand.

Jeg har lidt af uren hud så længe jeg kan huske. Jeg har i en årrække også været slemt ramt af akne. Min hud får stadig udbrud i alle former; både almindelige bumser, men også dem der karakterisere akne. Jeg er rigtig ked af min hud, da den bare aldrig er 100 % pæn og fejlfri, trods hvor meget jeg går op i rens og hudpleje. Og ikke mindst hvor mange penge jeg har brugt på forskellige produkter og behandlingsmetoder.

Da jeg fik mulighed for at teste foreo ESPADA blev jeg virkelig glad. Det er en nyere teknologi udviklet til brug i hjemmet. Det er en behandlingsform jeg ikke før har prøvet. Behandlingstypen har dog eksisteret længe. I forhold til prisen på en professionel behandling er Foreo ESPADA en rigtig god investering – selvom den er en smugle dyr nu og her. Den er dog på tilbud i Matas lige nu. Så jeg krydsede mine fingre alt hvad jeg kunne, og håbede på det bedste!

Hvad er foreo ESPADA?

foreo espada

Foreo ESPADA er en lyspen udviklet til SOS behandling af akne og udbrud af urenheder. Behandlingen er til brug i hjemmet, men på et professionelt skønhedsbehandlingsniveau. Foreo ESPADA dræber bakterier der forårsager akne under hudoverfladen, ved at sende 415 NM blåt LED-lys ned i porerne og T-sonic pulseringringer, der stimulere huden og bringer lyset ned i de dybeste hudlag. Derudover er pennen udstyret med et rødt lys, der fungere som sigtekorn, for at få en målrettet behandling med bedste muligt resultat.

Fås i tre farver: baby lyserød, pink og blå.

Pennen består af en silikoneoverflade, den er vandtæt og derfor også nem at holde ren. Den er genopladelig. Ved fuld opladning står der, at den kan udføre op til 60 x 2 minutters behandlinger. Hvad? 60 x 2 minutters behandling? En behandling vare da 30 sekunder? Når men jeg har talt hvor mange 30 sekunders behandlinger den har udført på min hud, fra fuldt opladet, til død. Den kunne klare 84 behandlinger af 30 sekunder.

Foreo ESPADA skulle kunne give en glattere, lysere og mere fejlfri hud. Kliniske test viser at 3 ud af 4 oplevede synlige resultater efter første behandling. 100 % fik en pænere hud på områder med ”problemer” og 4 ud af 5 oplevede en markant reduktion i antallet af bumser og udbrud.

Hvordan skal den anvendes?
  • Du skal starte med at rense dit ansigt. Det blå lys er mest effektivt på en ren hud. Jeg behandler selv min hud om aftenen.
  • Tryk på knappen i midten af pennen én gang for at aktivere den. Hold den over bumsen ved hjælp af det røde lys (sigtekornet). Derefter aktiveres det blå lys af sig selv, ved kontakt med huden.
  • Hold Foreo ESPADA over bumsen i 30 sekunder. Der er indstillet en timer i, så den pulsere tre gange, for at markere afslutningen på behandlingen.
  • Ved mild akne gentages rutinen to gange. Ved moderat akne, gentages rutinen tre gange. Jeg behandler mine udbrud 2 gange.
  • Efter behandlingen, kan bu bare bruge dine almindelige pleje produkter, som afslutning.
  • Husk også at rense pennens hovedet med vand og sæbe.

Jeg har brugt pennen hver aften. Det anbefales at man ikke bruger pennen mere end 3 gange på samme sted om dagen. Ved overbehandling kan man risikere brandsår og skader, og det skal vi ikke have noget af!

Har den virket på mig?

Jeg vil sige, at jeg følte mig lidt fjollede i starten, da jeg brugte lyspennen. Det ligner at jeg sidder og trykker en lommelygte – om end en flot og stilfuld lommelygte – mod ansigtet. Og så er der det faktum, at jeg slet ikke kan mærke noget, udover de små t-sonic pulseringer, men ellers intet. Der er ikke varme eller stikken eller andet.

foreo espada resultat

Efter første behandling oplevede jeg ikke nogle umildbar forandring.

Dagen efter kunne jeg mærke en lille forbedring i forhold til at udbruddene havde lagt sig lidt. Rødmen og selve udbruddene havde ikke aftaget sig på daværende tidspunkt, så ingen decideret synlig forbedring.

Efter en uge synes jeg stadig ikke at der var den store synlige forbedring. Min hud var stadig grim og fyld med udbrud. Der var en forbedring i forhold til at huden var blevet mere jævn, mere flad og ensartede at føle på, men stadige en masse synlige udbrud og rødme om samme, som i også kan se på billederne. Efter den første uge begyndte jeg heldigvis at se fremskridt i forhold til synligheden!

Efter at have brugt den i en måned synes jeg ikke rigtig at den kan holde det helt nede. Jo min hud er blevet pænere end før jeg startede, den virker og den hjælper, men jeg kunne godt have tænkt mig at den var endnu mere effektiv. Pennen er som sagt en spot behandling, der til dels kan forebygge nye udbrud, HVIS de vel og mærket ligger lige ved det udbrud man behandler. Jeg ser desværre stadig en masse nye udbrud, men de kommer som regel også nye steder end de områder jeg lige har behandlet.

Som i også kan se på billederne er det ikke fordi min hud bliver helt vildt flot af at bruge Foreo ESPADA. Jeg synes knap nok jeg når at få bugt med ét udbrud, før der når at komme et nyt.

Efter to måneders brug er jeg samme sted som efter en måned. Jeg bliver ved med at få nye udbrud. Nu har jeg så lige haft en lille hudkrise op til to måneders markeringen. Jeg havde brugt min peel off black mask på kinderne, som jeg ellers kun bruger på næse og hage. Jeg kunne lige så godt have brugt voks! Det gjorde ondt og hev alle de små dun ud. Jeg tror at den lille episode har været skyld i lidt betændelsestilstande, da de udbrud der efterfølgende kom (og der kom mange) ikke føles som dem jeg normalt plejer at få.

På dette punkt virker Foreo ESPADA rigtig godt

Jeg synes den er god til at komme selve betændelsestilstanden til livs. Men jeg synes ikke den er så god i forhold til hjælp på synlighedsfronten. Når jeg har et betændelsesudbrud, bruger jeg Foreo ESPADA 2-3 gange om aftenen, og så synes jeg at det behandlede udbrud har lagt sig betydeligt til dagen efter og er knap så ømt. MEN synlighedsmæssigt er der næsten ingen forskel. Selvfølgelig kan man se at udbruddet har lagt sig, men udbruddet forbliver rødt og er faktisk rigtig lang tid om at komme tilbage til normal hudfarve, selvom udbruddet under huden er væk. Det er noget jeg er rigtig ærgerlig over. Havde rødmen nu bare fortaget sig i samme fart som selve udbruddet ville jeg være alle vild.

Afsluttende om Foreo ESPADA

Det er en behandlingsmetode der tager tid. Man skal have tålmodighed og vigtigst af alt – ikke give op. Det er også en forebyggende behandlingsmetode, da man under en behandling også rammer den omkringliggende hud. Skulle der være nogle bakterier dér bekæmpes de på et tidligt stadie, før de udvikler sig til en bums.

Alt i alt ved jeg ikke om jeg synes det er en god investering. Der er fordele ved selve lysbehandlingen, som at du undgår brug af hårde kemikalier og ubehagelig salver, den er smertefri og mindre indgribende. Og så virker den til en vids grad. Jeg kunne som sagt godt have tænkt mig at den virkede lidt mere, med et skidt i den rigtige retning er bedre end ingen skridt!

Et af mine største ønsker er bare at få en pæn og jævn hud. Jeg vil fortsætte med at bruge min foreo ESPADA, da jeg selv kan se en effekt. Og så skal man altså huske, at det er en spot behandling og ikke en fuld ansigtsbehandling. Det er samme princip som når man fx bruger tea tree oile direkte på én bums.

U P D A T E !

Efter at have udgivet Foreo Espada indlægget efter tre måneders brug, skete der noget. Jeg fik bugt med de mærkelige udbrud efter black masken og siden da, har min hud stort set været fri for nye udbrud. Jeg har haft den pæneste hud i det længste periode jeg kan huske – vi er oppe op 3 uger nu. OG jeg har haft menstruation i mellemtiden, som nogen gange kan give en hormonel ubalance, og forårsage flere udbrud – det er ikke sket denne gang.

Så jeg vil faktisk ændre min tidligere knap så anbefalende holdning til, at jeg synes Foreo Espada er en god investering! Det tager bare tid. Men når jeg tager min egen hud i betragtning, som aldrig har været helt pæn, så er jeg lykkelig over hvordan min hud ser ud nu, og hvordan den har set ud de sidste 3 uger!

foreo espada resultat

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produktet til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Indeholder et eller flere affiliate links.

Relaterede indlæg

4 kommentarer

  1. Hej,

    Jeg vil råde dig til at få taget blodprøve for hvor meget zink du har i kroppen.

    Meget acne skyldes enten et for lavt zink niveau (med ref der er 10-19, skal du ligge i øverste halvdel, dog ikke over 19), der enten kan skyldes indtag af ppiller, rygning el, men de fleste har dog godt af et tilskud på de anbefalet 15mg., kosttilskud.

    I gamle dage gav lægen også altid acne patienter zink tilskud, men det er åbenbart gået i glemmebogen nu.

    Du kan prøve at Google acne og zink, så kommer der en masse dokumentation frem om det.

    Det har hjulpet mig meget at tage zink, så taler også af egen erfaring.

    Udover det, så er komælk også ofte skyld i acne. Mange oplever at blive helt kureret ved at helt undgå mælkeprodukter. Kan du også Google om 🙂

    Så det er mine 2 bedste råd til dig, alt held og lykke fremover ✌

    1. Hej Sille,
      1000 tak for dine råd, det er jeg rigtig glad for og noget jeg bestemt vil tage videre! 😀

  2. Hej Charlotte, det er vidst lige et par år siden… bruger du stadig pennen og har du stadig gode resultater?

    Håber på svar

    Kh Charlotte

    1. Hej 🙂
      Jeg har heldigvis ikke så stort et behov for den længere, da min hud er væsentlig pænere nu end den var dengang. Men jeg kan godt finde på at tage den frem, hvis en stor bums synes at skulle vise sig på min hud alligevel. Jeg synes den fungere godt som en spottreatment, men den skal selvfølgelig have flere ture, bumsen forsvinder ikke ved en enkelt gang og heller ikke over en enkelt dag.
      Hilsen Charlotte