Nails Inc gel effect i tre nude farver

nails inc nude 1

Porchester Square // Colville Mews // Mayfair Lane

Jeg har stille og roligt kunne skabe et lille kendskab til Nails Inc, da jeg tidligere har modtaget en dyb blå lak samt en base coat fra brandet, igennem den månedlige Goodiebox. Brandet Nails Inc startede helt tilbage i 1999 og har nu udviklet sig til, at være neglebrand nr. 1 i England. Og det er trods at disse lakker er ret dyre, hvis du spørger mig. De koster nemlig 145 kr. stykket.

Brandet er førende inden for mode, innovation, farver, service og produkt. De er først på markedet med nye formler. De anvender blandt andet superfoods som kombinere flotte farver med holdbarhed og pleje af neglene. Desuden er falkonen re-designet af Fabien Baron, som også står bag designs af emballage til Nars, Armani makeup og Burberry med flere. Lakkernes design kan faktisk noget sjovt, som jeg ikke selv var klar over. Man kan nemlig se hvordan farven vil se ud på ens negl, blot ved at holde neglen ned under bunden af lakken. Skide smart!

nails inc nude 2

Nails Inc nude med gel effekt

Jeg har testet de tre lakker, som jeg har vist på det første billede. Farverne (Porchester Square, Colville Mews og Mayfair Lane) er tre fine nudefarvede lakker. De er alle cremede med et flot og skinnende finish. Min personlige favorit er den mørkeste; Porchester Square. Konsistensen på lakkerne er faktisk tæt på at være perfekt; ikke for tyk og heller ikke for tynd. Penslen er flad og med en god runding i enden, lige som jeg foretrækker en neglelakspensel. De er super nemme at arbejde med, og så tørre de på en tid, der gør at selv de utålmodige kan være med. For en god dækning er to lag lak nok – ét lag er dog for lidt.

Jeg har testet lakkerne uden base- og topcoat, og til det kan jeg sige, at de klare sig OK, ikke fantastisk men OK. I forhold til ridser synes jeg, at lakkerne klare sig fint, der kommer selvfølgelig lidt småridser i forhold til fysisk aktivitet og brug af hænder, som jeg ofte har rigeligt af. Et punkt der dog ikke imponere mig, er selve lakkens modstandsdygtighed og holdbarhed (UDEN base- og topcoat) er, at lakken skaller af allerede efter 2-3 dages tid. Det er dog i småafdelingen, men det er stadig lak der falder af, og ødelægger det ellers flotte finish.

Lakkerne klare sig bedre hvis man også bruger en base- og topcoat. Det plejer lakker som regel også at gøre. Jeg har dog ingen topcoat fra Nails Inc til rådighed, men andre topcoats kan klare det.

nails inc nude 3

Nails Inc har faktisk også lavet noget andet og meget sjovt, som ikke har noget med neglene at gøre. Er du nysgerrig? Så hold øje med næste blogindlæg. ♥

Har du prøvet Nails Inc?

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Relaterede indlæg

2 kommentarer

  1. Meget smukke farver 🙂
    Jeg har et par lakker derfra.
    En smuk weekend til dig fra mig 🙂