Bubbelmaske fra Pure & Care

Bubbelmaske fra Pure & Care 1

Jeg har længe gerne ville prøve en af de famøse bubbelmasker. Jeg havde en forventning om, at det ville være en sjov og anderledes måde at maske på. Jeg synes at dem jeg er stødt på har været end tand for dyre. Jeg fandt dog tilfældigt en i Normal til blot 43 kr. Bubbelmasken er fra brandet Pure & Care, som har en række produkter i Normal. Ved siden af denne bubbelmaske stod der blandt andet en række serummer – en af dem var snegle serum. Når men bubbelmasken kom med mig hjem til test.

Bubbelmaske

Navnet er faktisk Bubble Clay Mask. Som navnet også lyder er det en boblende lermaske. Den indeholder effektive kulsyreholdige bobler, som giver en blid massage og har en stærk absorberingsevner, der skummer urenheder og makeuprester væk, uden at udtørre huden. Følelsen er spøjs. Det kilder lidt, men på en måde som gør at det også klør en smugle. Jeg havde forventet at den ville boble noget mere op en den gør. Og så skal man bruge et relativt tykt lag produkt.

Masken skal påføres afrenset hud. Undgå at komme for tæt på øjnene, næsebor og læber. Efter 2-5 minutter bobler masken op, da den kommer i forbindelse med ilt. Når den er boblet helt op, skal du massere masken med lunkent vand i 1-2 minutter og derefter skylle masken helt af.

Vulkansk aske trækker urenheder ud af huden. Bentonite absorbere talg og urenheder. Kulsyreholdige bobler giver blid dybderens. Hyaluronoc acid giver fugt og pleje.

Masken havde en tydelig effekt på min hud allerede efter første gange. Min hud bliv blankpoleret og så var den lidt stram efterfølgende. Dog synes jeg alligevel at den udtørre lidt, eller også er det bare den strammende effekt. Men min hud har i hvert fald behov for en god omgang fugt efterfølgende.

Masken i action. Som I kan se skummer den op, men ikke så man er ved at blive kvalt af luftmangel på nogen som helst måde.

Bubbelmaske fra Pure & Care 2

Har du prøvet nogle former for bubbelmasker?

Kærligst C.

 

Continue Reading

Once Upon a Time – limited edition

Depend once upon a time limited edition 1

I denne uge har Depend lanceret en ny lille limited edition O2 kollektion bestående af i alt 8 neglelakker. Kollektionen hedder Once Upon a Time, hvilket for mig betyder eventyr og magi. Ser i serien Once Upon a Time? Jeg gør og jeg er vild med den! Generelt elsker jeg bare eventyr.♥ De 8 nye neglelakker er på en måde delt i to; der er fire rene og cremede lakker og fire glitter lakker der matcher den cremede lak, så det er et sæt. De behøves selvfølgelig ikke at skulle buges som et sæt, det er helt op til den individuelle.

”Kollektionen byder på rosa og turkise toner i både rene farver og glitter. Bland, match, og leg! For i eventyr kan alt ske; det er kun fantasien, der sætter grænser.”

Jeg har swatchet lakkerne som sæt, da jeg synes de cremede lakker og tilhørende glitterlak harmonere fantastisk godt sammen.

Once Upon a Time

Depend once upon a time limited edition

Be My Sleeping Beauty (5065) og Stardust Melody (5069) // Buy Me a Unicorn (5066) og Miss TinkerBell (5070) // Pretty Pink Princess (5067) og Cinderella Glow (5071) // Fairy Fun (5068) og Mermaid Kiss (5072)

Åh hvor er jeg bare vild med alle lakkernes navne. De får alle mine tanker hen på skønne eventyr og Disney film. Min absolut yndlings Disney film er Den Lille Havfrue, som kommer til udtryk navnet for i lak nummer 5072; Mermaid Kiss. Så fint altså. Den næsten hvide lak og tilhørende grålige glitterlak er i mine øjne både rene og dystre. De fire lakker i røde nuancer er jeg ret vild med. Der er noget sommerligt og lækre røde bær over dem. Og til sidst er der de to lakker med blå nuancer, som jeg synes har lidt slik/bolsjefabrik over sig.

Depend once upon a time limited edition 3

Jeg er forelsket i glitterlakkerne!

I Once Uopn a Time kollektionen er det især de fire glitterlakker der har overrasket mig meget positivt. For det første giver de fuld dækning, jeg havde ellers troet at den cremede matchende lak skulle under glitterlakken for bedst effekt, men da jeg prøvede glitterlakkerne alene var det en meget positiv overraskelse. For det andet giver glitterlakkerne ikke en rug overflade på neglen, som mange neglelakker med glitter i ellers gør. For det tredje så er de rent faktisk nemme at fjerne igen, hvilket glitterlakker ellers aldrig er. Det plejer at være en strid kamp at fjerne sådanne neglelakker igen. Men det sjove er, at der faktisk ikke er spor af glitterstykker på vatrondellen når jeg fjerner glitterlakkerne. Det har jeg undret mig meget over.

Glitteret i glitterlakkerne har noget smukt holografisk over sig, hvilket jeg ikke selv har oplevet på neglene før, men jeg er lynhurtigt blevet vild med effekten! Jeg har dog ikke kunne fange holo effekten på kamera, ellers ville jeg gerne have vist det til jer. Jeg synes personligt at disse glitterlakker er nogle af de smukkeste neglelakker jeg længe har prøvet!

Så alt i alt en skøn kollektion. De cremede lakker er meget almindelige neglelaksfarver, det er kun lige hvis du mangler en bestemt nuance. Ellers vil jeg stærkt anbefale at du prøver en eller flere af glitter lakkerne – de er fantastiske. ♥

Skal du nå at have fat i nogle af de smukke lakker?

Kærligst Charlotte

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Tre nyheder fra Sanex Zero %

sanex zero %

I mit fag som bioanalytiker, medfølger der på langt de fleste arbejdspladser, at man er duftneutral. Det vil sige at jeg ikke må bruge produkter med parfume i; parfume, shampoo, sæbe, cremer, deodorant, vaskepulver, stylingsprodukter og hvad men nu ellers bruger. Jeg synes personligt at det er at overdrive, det kan også blive for meget og for hysterisk. Jeg vil da også sige at jeg altid har brugt deodorant med parfume i, da jeg ellers kommer til at lugte af sved. Jeg har ikke prøvet én duftneutral deodorant, som rent faktisk holder svedlugten væk. Og i forhold til shampoo duer den politik altså heller ikke… Mit hår er så kræsent når det kommer til shampoo, og jeg foretrækker altså at mit hår er rent.

Jeg kan forstå at man skal tage hensyn og at man ikke skal sprøjte sig med en halv flaske parfume. Men det er nu engang sådan reglerne er. Desværre… En af de ting jeg elsker ved plejeprodukter, om det er en sæbe eller en creme, er at produkterne kan have de mest skønne dufte.

Tre nyheder fra Sanex Zero %

MEN det er i hvert fald godt at der også findes gode produkter uden parfume, ellers ville jeg være helt nede i kulkælderen. I dag skal det handle om de tre nye plejeprodukter fra Sanex Zero % serien: håndcreme, body moisturiser og body & face moisturizer.

For et års tid siden lancerede Sanex fire produkter i Sanex Zero % serien (læs HER) og er nu klar med endnu tre produkter til serien. Produkterne i Sanex Zero % er uparfumeret fugtbevarende lotions og cremer, som hurtigt absorberes af huden, desuden er de beriget med naturlige fugtgivere, der holder huden gennemfugtet i flere timer. Produkterne indeholder et minimum af ingredienser og er helt fri for parabener, farvestoffer og parfume. Derudover er Sanex Zero % dermatologisk testet og mærket med Astma-Allergi Danmark.

Alle tre produkter kan anvendes af alle hudtyper, også de meget sensitive. Desuden er tuben, flasken og krukken i 100 % genanvendeligt plast. Og så får man virkelig noget for pengene! F.eks. koster body & face creme 39,95 kr. og der er altså 250 ml.

Håndcreme

Den sidste håndcreme jeg havde fra Sanex var AtopiCare udgaven, som jeg simpelthen ikke brød mig om, den var alt for vandet til mig. Heldigvis er den nye fra Sanex Zero % meget bedre. Den er mere fast og har en lækker konsistens, og så trænger den relativt hurtigt ind i huden. Mine hænder og neglebånd plejes, fugtes og blødgøres med det samme.

Body moisturiser

Jeg havde læst dette produkt som en body lotion, og havde derfor en forventning om, at produktet var til den mere flydende side. Men da jeg første gang skulle bruge den, blev jeg overraskede over den faste konsistens, som i øvrigt er super lækker. Jeg så så at produktet hed en body moisturiser og ikke en body lotion. Konsistensen er mere fast end en body lotion, men heller ikke lige så tyk som en creme.

Body moisturiseren er drøj i brug og så er den en smugle genstridig at smøre ud på huden – især på områder hvor der er hår. Lad os være ærlige, der er måske en smugle for meget af den slags i vinterperioden. Jeg får i hvert fald ikke holdt hårpagten nede på samme niveau, som når det er sommer.

Derudover vil jeg sige, at denne body moisturiser er det af de her tre produkter, som jeg er blevet mest glad for. Jeg synes den er vildt lækker. Den fugter huden med det samme og trænger relativt hurtigt ind, ikke super hurtigt men det er OK.

Body & face creme

For det første er plastikken der og forsegler cremen, simpelthen så svært at pille af, det sidder virkelig godt fast. For det andet så er det en standhaftig, tyk og fugtgivende creme. Umiddelbart trænger den ikke forfærdelig hurtigt ind i huden, men når den så er trængt ind, er der ikke spor af fedtethed eller klistre på huden. Faktisk føles det slet ikke som om jeg har smurt mig ind i creme. Cremen er desuden meget genstridig at massere ud på huden – især hvis man f.eks. har hår på benene.

Selvom det er en ”kombicreme” der både kan anvendes til krop og ansigt, så bruger jeg den ikke i ansigtet. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg har et lille problem med sådanne produkter. Til mit ansigt, som har haft virkelig mange problemer, bruger jeg kun produkter der decideret er til ansigtet. Jeg har det meget svært ved, at skulle bruge sådan et produkt i ansigtet. Huden i ansigtet og huden på kroppen har forskellige behov. Huden i ansigtet er tyndere og sartere end huden på kroppen, som meget bedre kan tåle et tykt lag fed creme. Det skal bare ikke i mit ansigt.

Når det så er sagt, så synes jeg egentlig at det er en OK creme, men jeg kunne godt have tænkt mig, at den havde mere effekt på huden. Jeg synes kun den har effekt umiddelbart efter påføring og til den er trængt helt ind. Bruger jeg cremen om aftenen, kan jeg ikke mærke noget anderledes ved min hud dagen efter i forhold til blødhed, fugt eller glattere hud.

Har du prøvet nogle af Sanex Zero % produkterne endnu?

Kat Baloo photobomber

Som nogle af jer måske ved, så har jeg en kat; Baloo. Hun (ja hun er en hun, trods navnet) er meget nysgerrig og skal altid inspicere ALTING. Da jeg tog billeder af Sanex Zero % produkterne, skulle hun da også lige se hvad jeg lavede, snuse og kigge med – foran kameraet. Det sker af og til at hun photobomer som her. Måske det kan få et smil frem på læben af dig, måske ikke, men jeg synes i hvert fald at det er sødt. ♥

baloo 1

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading

Natural olive fra budgetvenlige Ziaja

Ziaja natural olive

Jeg har som udgangspunkt kun gode oplevelser med brandet Ziaja. Jeg synes det er rigtig god kvalitet til prisen, og så er udvalget af produkter også relativt stort.

Produkterne i natural olive serien er fremstillet med koldpresset olivenolie fra planten Olea Europa og er derfor rige på E-vitamin og essentielle umættede fedtsyrer. Produkterne genfugter, forhindrer fugttab, styrker lipid- og vandbarrieren. De blødgør og giver elasticitet og så beskytter de huden mod udefrakommende faktorer, ved at skabe en let film over huden. Natural olive produkterne anbefales til tør og normal hud og kan anvendes i alle aldre.

Natural olive body lotion

Body lotionen er hvid, meget tynd og flydende. Duften er frisk og ”grøn” i den forstand at den dufter lidt af natur og ”grønt”. Jeg tænker duften kommer fra oliven. Jeg synes dog at den er en smugle for kraftig i duften.

I forhold til dens evne til at trænge ind i huden, kommer det helt an på hvor meget produkt jeg bruger. Ligger jeg kun et tyndt og meget nærigt lag, trænger den meget hurtigt ind. Bruger jeg til gengæld en mere passende og normal mængde, er den lang tid om at trænge ind i huden. Den er ikke fedtende eller klistrende at have på, men er til gengæld fugtig og glat. Jeg kan i hvert fald sagtens mærke at lotionen er god mod tør hud. Når lotionen er trængt ind i huden, efterlades den fugtet, plejet og blød, min hud er dejlig at røre efter den er smurt ind i natural olive body lotion.

Natural olive lip balm

I første omgang har natural olive lip balm en skøn sødlig, syrlig, frisk og lækker duft. Det er ikke helt den samme duft som body lotionen i samme serie har. Den grønlige tykke gellignende balm er super lækker at smøre ud på læberne. Læberne bliver fugtet, plejet og glatte, de får et fugtigt lipgloss-ish look, uden at være klistrende. MEN når jeg så har haft den på i ikke mere end et øjeblik, bliver duften alt for kemisk og den er på ingen måde rar at få ind i munden. Den smager simpelthen så forfærdelig afskyelig. Bare hvis balmen kommer for tæt på slimhinden, eller at man lige får tungen lidt for langt ud – føj for den.

Efter at have prøvet to produkter i natural olive serien, synes jeg generelt at produkternes dufte er for kemiske og for kraftige. Det når til et punkt hvor det ikke er specielt rart. Men duften er en smagssag. Uanset hvad, så er body lotionen i hvert fald fantastisk, hvis du har tør hud.

Har du prøvet nogle af Ziajas produkter, som du vil anbefale? Jeg har før testet og skrevet om flere af deres ansigtsplejeprodukter HER hvis du skulle have lyst til at læse mere om Ziaja.

Kærligst C.

Indlægget er sponsoreret i den forstand, at jeg har modtaget produkterne til test og skrevet indlægget på eget initiativ. Jeg har ingen økonomisk interesse i indlægget.

Continue Reading